Og engelen (eller englene) i Johannes’ syn forhindrede to gange Johannes i at udføre en sådan handling, idet den omtalte sig selv som Johannes’ „medtjener“ og sluttede med at sige „Gud skal du tilbede“. — Ap. G. 10:25, 26; Åb. 19:10; 22:8, 9.

Øjensynlig havde Kristi komme medført noget nyt som kom til at berøre Guds tjeneres adfærd over for hinanden. Jesus lærte sine disciple at „kun én er jeres mester, og I er alle brødre. . . . kun én er jeres fører, Kristus“. (Matt. 23:8-12) Det var i ham de profetiske skikkelser og forbilleder fik deres opfyldelse, sådan som engelen også sagde til Johannes: „Det at vidne om Jesus er dét der inspirerer til at profetere.“ (Åb. 19:10, NW) Jesus var Davids Herre, den større Salomon og den profet der var større end Moses. (Luk. 20:41-43; Matt. 12:42; Ap. G. 3:19-24) Den ærbødighed som man viste disse mennesker, skildrede på forhånd den ærbødighed som tilkom Kristus. Peter forhindrede derfor med rette Kornelius i at gøre for meget ud af ham.

Ligeledes stod Johannes i et andet forhold til den engel (de engle) som formidlede Åbenbaringen, end fortidens israelitter stod i til de engle der viste sig for dem, for Johannes var blevet retfærdiggjort eller erklæret retfærdig af Gud som en salvet kristen og var kaldet til at være en himmelsk søn af Gud og et medlem af hans søns regering. Som apostelen Paulus havde skrevet: „Ved I ikke, at vi skal dømme engle?“ (1 Kor. 6:3) Engelen (englene) anerkendte øjensynlig dette ændrede forhold da den afslog Johannes’ hyldest.

Derimod er Kristus Jesus af sin Fader blevet ophøjet til den ypperste stilling næst efter Gud, og dette vil medføre at „i Jesu navn [skal] hvert knæ . . . bøje sig i Himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre“. — Fil. 2:9-11; jævnfør Daniel 7:13, 14, 27.

Hvordan skal vi i betragtning heraf forstå Hebræerbrevet 1:6, der viser at selv englene vil „tilbede“ den opstandne Jesus Kristus? Selv om mange oversættelser af dette skriftsted gengiver proskyneʹo med „tilbede“, er der også nogle der gengiver det med „bøje sig for“ (The Bible — An American Translation) og „hylde“ (The New English Bible). Men uanset hvad man oversætter det med, forbliver det græske ord dog det samme, og forståelsen af hvad det er englene gør over for Kristus, må være i overensstemmelse med den øvrige del af Bibelen.

Hvis man foretrækker gengivelsen „tilbede“, må man forstå at denne tilbedelse kun kan være relativ, for Jesus selv sagde udtrykkeligt til Satan at „du skal tilbede [bøjningsform af proskyneʹo] Herren din Gud og tjene ham alene“. (Matt. 4:8-10; Luk. 4:7, 8) Det er rigtigt at Salme 97, som apostelen åbenbart citerer i Hebræerbrevet 1:6, refererer til Jehova Gud som den alle guder ’bøjer sig for’, og dog møntes dette skriftsted på Kristus Jesus. (Sl. 97:1, 7) Imidlertid har apostelen allerede tidligere vist at den opstandne Kristus blev „[Guds] herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede“. (Hebr. 1:1-3) Heraf følger at hvis englene retter det vi forstår ved ’tilbedelse’ mod Sønnen, rettes denne tilbedelse i virkeligheden gennem ham mod Jehova Gud, universets suveræne hersker, „ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene“. — Åb. 14:7; 4:10, 11; 7:11, 12; 11:16, 17; jævnfør Første Krønikebog 29:20; Åbenbaringen 5:13, 14.

På den anden side er gengivelser som „bøje sig for“ og „hylde“ (i stedet for „tilbede“) på ingen måde i modstrid med det der siges på grundsproget, hverken det hebraiske i Salme 97:7 eller det græske i Hebræerbrevet 1:6, for disse gengivelser indeholder både det hebraiske og det græske ords grundbetydning.

„Sandheden skal frigøre jer“

Disse ord blev ved en lejlighed udtalt af Jesus Kristus. Hvor finder vi den sandhed han talte om? Er Bibelen ikke det logiske sted? Hvis man lærer sandheden fra den at kende, kan den frigøre én fra falske religiøse dogmer, overtro, tomme ritualer og byrdefulde religiøse skikke. Bogen Sandheden der fører til evigt liv hjælper nu millioner af mennesker til at lære den frigørende sandhed fra Guds ord at kende. Siden bogen udkom i 1968 er den blevet trykt i 35 millioner eksemplarer på 67 sprog. Den viser læseren hen til de bibelske svar på spørgsmål som: hvorfor ældes og dør vi, hvor er de døde, hvilket håb er der for de døde, hvorfor har Gud tilladt det onde, og på hvilket grundlag kan vi forvente en retfærdig regering der vil indføre varig fred på jorden? Bogen, der er på 192 sider, indbundet og i lommeformat, tilsendes portofrit for kr. 2,00, som kan vedlægges bestillingen i frimærker. Skriv til

Vagttårnet Kongevejen 207 2830 Virum