Er hævnens dag fra Gud nær?
„Jehova har en hævnens dag.“ — Es. 34:8. NW.
1. Svarer verdenssituationen i dag til profetien i Lukas 21:25, 26?
JESUS KRISTUS forudsagde at den tid hvor Gud ville fuldbyrde sin hævn, ville være kendetegnet ved „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“ på grund af de problemer der hjemsøger menneskenes verden. Han sagde at mennesker ville besvime „af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord“. (Luk. 21:25, 26) Finder vi ikke at dette svarer til verdenssituationen her i 1981?
Jo afgjort!
2. (a) Hvad viser at Åbenbaringen 11:15, 18 begyndte at få sin opfyldelse i 1914? (b) Hvad vil disse begivenheder bane vej for?
2 Den verdenskrise vi oplever i dag er en udløber af den krise der begyndte i 1914, da nationer i hele verden for første gang blev inddraget i den totale krig; det medførte flere og flere lidelser for hele menneskeheden helt op til i dag. Ifølge profetien i Åbenbaringen, kapitel 11, skulle det år hvor „nationerne blev vrede“ — 1914 — også være det tidspunkt hvor verdensherredømmet blev „vor Herres [Jehovas] og hans Messias’“. (Åb. 11:15, 18) Det at Kristus blev indsat på tronen med magt til at herske, er en begivenhed der baner vej for eksekveringen af Guds dom.
3. Hvordan stiller kristenhedens kirker sig til det hverv at forkynde om Jehovas hævn og trøste de sørgende?
3 Er der i dag nogen der af Guds ånd har fået det hverv at forkynde om Jehovas hævn og at trøste alle der sørger? Ja, men det er ikke kirkerne i kristenheden. De har ikke noget budskab om sand trøst og de ønsker heller ikke Jehova som deres Gud. De undlader at bruge Jehovas navn, men ikke nok med det, de forfølger også de sande kristne der ærer dette navn.
4. Hvilke grunde har vi til at være lykkelige?
4 Jehovas vidner er imidlertid lykkelige for at bære Guds navn, det største i universet! De er glade for at blive kaldt Jehovas vidner. De er lykkelige for at de, siden Rigets oprettelse i det dramatiske år 1914, har haft den forret at forkynde om „hævnens dag“ fra Jehova på hele jorden. Ja, de er besluttede på, som der står i Mika 4:5, at ’vandre i Jehova deres Guds navn for evigt og altid’! Og det er en glæde for dem at millioner af sørgende har lyttet til deres budskab, er blevet trøstet og har stillet sig på Guds kommende riges side.
Fortjener verden Guds hævn?
5. (a) Hvad er de nuværende „kritiske tider“ den endelige frugt af? (b) Hvilke forhold ser vi nu i kristenheden som en opfyldelse af Paulus’ profeti om „de sidste dage“?
5 Men er verden i dag virkelig så ond at den fortjener Guds hævn? Lyt engang til følgende inspirerede ord af apostelen Paulus: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil der være kritiske tider som er vanskelige at klare.“ Disse kritiske tider er den endelige frugt, det endelige resultat, af at mennesker ikke har givet agt på budskabet om sandheden. (2 Tim. 2:23-26) Selv i kristenhedens lande ser vi jo en forfærdende stigning i vold og kriminalitet, en opløsning af familielivet, respektløshed for myndighed og mangel på moral. Roden til alt dette er selviskhed, begær og mangel på sand kærlighed. Paulus sagde videre: „Menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . uden kærlighed til godhed, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ (2 Tim. 3:1-5) Ser vi ikke opfyldelsen af denne profeti overalt på jorden i dag? Jo, og det i de mindste detaljer.
6. Hvilken situation har udviklet sig som en opfyldelse af Mattæus 24:12?
6 Da Jesus udtalte sin profeti om „tegnet på . . . afslutningen på tingenes ordning“, sagde han: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste.“ (Matt. 24:3, 12) Hvor dette dog passer på verden i dag, ja, også på den del der kaldes kristen! Hvert år ved juletid bliver der ganske vist talt meget om kærlighed, fred og god vilje blandt mennesker, men bliver det praktiseret? I 1979, kun en uge før jul, kom den britiske premierminister med en interessant udtalelse. Hun sagde: „Vi står over for et nyt årti — jeg har kaldt det for ’det farlige årti’ — hvor udfordringerne mod vor tryghed og vor livsform måske vil blive endnu skarpere end i halvfjerdserne.“
7, 8. (a) Hvilken dommedagsagtig situation befinder vi os nu i? (b) Hvilken forsikring giver Jehova os, og hvordan har denne at gøre med hans kærlighed og hans hævn?
7 Hvordan reagerer nationerne på disse udfordringer? Ved at forstærke deres krigsforberedelser! Ja, tænk engang! I denne kærlighedsløse verden bruges der hvert minut omkring seks millioner kroner på militære formål, mere end 3000 milliarder kroner om året! Derved nærmer nationerne sig mere og mere en dommedagsagtig situation som ingen af dem kan finde vej ud af. Ifølge oplysninger som blev fremlagt af en gruppe læger, videnskabsmænd og andre i New York Times den 2. marts 1980, kunne en atomkrig, hvis den brød ud i morgen, på en enkelt time udslette næsten alt liv på jorden — det vil sige størsteparten af jordens milliardbefolkning. Og alligevel arbejder nationerne febrilsk videre med at producere endnu mere frygtindgydende supervåben.
8 Vil vor kærlige Gud, som har skabt denne smukke jord, da tillade at de onde nationer gør den til en udbrændt slagge? Nej, aldrig! I sit ord udtrykker han det ganske klart: „Så siger [Jehova], himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos: [Jehova] er jeg, ellers ingen.“ Hans uforlignelige navn Jehova står som en garanti for at han, den kærlige Skaber og universets suveræne Herre, ikke vil tillade at vor klode bliver lagt øde. Guds kærlighed kræver at han griber ind med hævn eller straf over for dem der vanhelliger jorden og er på nippet til at udslette menneskeheden, som han har skabt. — Es. 45:18; Jer. 10:10-12.
9. Hvad har Jehova i sinde at gøre, eftersom nationerne nægter at afruste, og hvorfor?
9 Lige siden den første verdenskrig begyndte i 1914, er jorden blevet vædet med blodet af millioner og atter millioner af uskyldige mennesker. Alene den anden verdenskrig kostede 55 millioner menneskeliv! Og nu står vi over for den endnu mere uhyggelige mulighed at en atomkrig kan sætte hele verden i brand. Men eftersom verdens nationer nægter at afruste, erklærer vor kærlige Gud at han inden længe vil afruste den på sin egen måde, effektivt og varigt. Han siger: „Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser.“ (Sl. 46:9, 10) Ja, det er Jehovas kærlige hensigt at gøre det som nationerne aldrig vil gøre — ødelægge alle deres krigsvåben, demontere alle deres atomraketter. Som Jehova siger: „Hævnen er min; jeg vil gengælde.“ (Rom. 12:19; Zef. 3:8, 9) Løftet om hævn fra vor kærlige Guds side giver os grund til glæde, ikke gru.
Fra ondt til værre
10. Hvilke chokerende følger har krigene i dette århundrede haft?
10 De krige der er blevet udkæmpet siden 1914 har haft mange frygtelige følger: den tøjlesløse dyrkelse af sex og den deraf følgende epidemi af kønssygdomme og uønskede svangerskaber. Disse uønskede svangerskaber har medført en tidevandsbølge af aborter. Man anslår at der nu, i hele verden, hvert år myrdes mellem 30 og 40 millioner ufødte børn ved abort! Det er det mest omfattende mord af uskyldige mennesker der nogen sinde er set i verden, og det får antallet af døde selv i historiens værste krigsår til at tage sig ubetydeligt ud.
11. På hvilke måder ’går onde mennesker frem til det værre’?
11 Vor tid har også været vidne til det store stofmisbrug, de mange skilsmisser og den frygtelige kriminalitet og lovløshed. Alene i De forenede Stater roser de homoseksuelle sig af at der er 20 millioner af dem i dette land. For ikke så længe siden satte en homoseksuel mand en uhyggelig rekord ved at myrde 33 unge mænd som han havde misbrugt seksuelt. Men homoseksualitet er kun én side af den umoralitet der er så udbredt i kristenheden og hele verden. Det er som der siges i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, om disse „sidste dage“, at „onde mennesker . . . vil gå frem til det værre“. — V. 13.
12. Hvad tyder på at denne onde verden står over for sin afslutning?
12 Når vi betragter den umoralske verden der omgiver os, må vi uvilkårligt udbryde: Hvor den dog ligner verden på Noas tid! Hvor den dog ligner Sodoma og Gomorra! Og hvor den dog minder os om de fordærvede kana’anæere og de frafaldne israelitter! Idet verden synker dybere og dybere ned i umoralitetens dynd, mindes vi om apostelen Paulus, der advarende skrev at „de som øver sådanne ting fortjener døden“. (Rom. 1:18, 26-32) Nej, den kærlige Gud vil ikke meget længere tolerere den forfærdelige ondskab i denne tingenes ordning. Han vil i stedet fjerne alle dem der besmitter hans jord. — Åb. 11:18.
„Den berygtede skøge“
13. Hvad menes der med ’åndeligt ægteskabsbrud’?
13 Men Bibelen taler også om åndelig umoralitet. Den bedrives af mennesker der påstår at de er kristne, at de praktiserer den rene gudsdyrkelse, men som blander sig i denne verdens anliggender. Bibelen omtaler dem således: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, stiller sig derfor som fjende af Gud.“ (Jak. 4:4) Når de der hævder at være Guds tjenere slutter sådanne venskaber — som faktisk er åndeligt ægteskabsbrud — er det endnu en grund til at Jehova må kræve hævn. Hvorfor siger vi det?
14. Hvem er „den berygtede skøge“ og de „mange vande“ som hun sidder på?
14 På grund af det der siges i Åbenbaringsbogen, kapitel 17. Her læser vi om „den store skøge som sidder på mange vande“. Hvad vil det sige? Udtrykket „mange vande“ forklares for os i vers 15; det betyder „folk og skarer og nationer og tungemål“. Men hvem er „den store skøge“ der har jordens folkeslag i sin magt? I Jerusalem-Bibelen, en bibeloversættelse godkendt af den katolske kirke, kaldes hun for „den berygtede skøge“. Hvad har gjort hende så berygtet? Åbenbaringen 17:5 giver os et fingerpeg; der står: „På hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.’“
15. Hvad skete der med Babylon, men hvilken arv efterlod det sig?
15 „Den berygtede skøge“ har altså et navn, „Babylon den Store“. Dette navn sætter hende i forbindelse med oldtidens Babylon på kong Nebukadnezars tid, hvor byen, ifølge historien, var fuld af depraveret sexdyrkelse og fordærv. (Dan. 4:28-30) Nebukadnezars Babylon eksisterer ikke længere. Det sted i det nutidige Irak hvor byen engang lå, er blevet en ruinhob, „som dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra“. (Es. 13:19-22) Men det gamle Babylon efterlod sig en arv til verden. Hvilken arv? Dets afgudsdyrkelse — dets religion!
16. (a) Hvordan udviklede der sig et verdensimperium af falsk religion? (b) Hvilken dom afsiger Gud over „Babylon den Store“, og hvorfor?
16 Lige fra tiden efter Vandfloden har Babylon været nært forbundet med falsk religion. Det var her at menneskene i trods mod Jehova byggede en by og et tårn til brug i deres tilbedelse, et tårn hvis top skulle nå til himmelen. Og da Jehova forvirrede deres sprog var det fra Babylon at de spredtes ud over hele jorden, idet de tog deres falske religion med sig. I det fjerde århundrede antog frafaldne kristne mange babyloniske læresætninger og ceremonier, og resultatet blev det religiøse system der i dag udgøres af de forskellige katolske og protestantiske sekter. Der har således udviklet sig et verdensimperium af falsk religion, „Babylon den Store“, som indbefatter både „kristne“ og ikke-kristne trossamfund. På grund af den rolle „Babylon den Store“ har spillet i forbindelse med forfølgelser, voldshandlinger og historiens verdenskrige, har Gud fældet sin dom over det, idet han siger: „I hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ — Åb. 17:5, 6; 18:24; 1 Mos. 10:8-10, NW; 11:1-9.
17. Hvad er ’det skarlagenrøde vilddyr’, og hvordan er profetien blevet opfyldt på det?
17 Babylon den Stores utugtige ’venskab med verden’ går endnu videre. Det indbefatter det forhold hun har til et symbolsk „vilddyr“. Åbenbaringen 17:3 fortæller at hun ’sidder på et skarlagenrødt vilddyr som er fuldt af gudsbespottelige navne’. Når Bibelen omtaler ’vilddyr’, skal de ofte skildre jordens politiske nationer. (Dan. 7:2-8; 8:5-20, 21; Åb. 13:1-18) Her taler profetien imidlertid om et grotesk vilddyr, en slags bastard med „syv hoveder og ti horn“. Nutidshistorien viser at dette „vilddyr“ første gang viste sig i januar 1920 i form af en sammenslutning af nationer — det såkaldte Folkeforbund. Under den anden verdenskrig lå „vilddyret“ imidlertid i dvale. Men derefter dukkede det op i skikkelse af De forenede Nationer — i fuld overensstemmelse med profetien. Åbenbaringen nævner at det kort efter vil ’gå bort til ødelæggelse’. — Åb. 17:8-11.
18. Hvordan vil Babylon den Stores religiøst-politiske kærlighedsforhold ophøre?
18 Den falske religion, „Babylon den Store“, har forsøgt at skaffe sig indflydelse både i Folkeforbundet og i De forenede Nationer. Men Guds ord viser at sådanne kærlighedsforhold mellem religiøse og politiske organisationer, bragt i stand af paver og andre religiøse ledere, snart vil ophøre. På et tidspunkt hvor „den berygtede skøge“ mener at hun sidder som dronning, vil Gud lade de symbolske „ti horn“ på „vilddyret“, De forenede Nationer, vende deres militariserede magt mod hende. De vil kaste hende af, ødelægge hende, udslette hende helt og holdent som ved ild. — Åb. 17:16, 17.
„Gå ud fra hende mit folk“
19. Hvordan lader Gud nu sin kærlighed til alle oprigtige troende mennesker komme til udtryk?
19 Mens denne domstime nærmer sig lader Gud sin kærlighed til menneskeheden komme til udtryk. Hvordan? Ved at han, som berettet i Åbenbaringen 18:4, 5, retter denne indtrængende opfordring til alle oprigtige troende blandt katolikker, protestanter, buddhister og hinduer, ja blandt alle som bekender sig til falsk religion: „Gå ud fra [Babylon den Store], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“
20. Hvorfor er det nu på høje tid at drage ud af Babylon den Store?
20 Der kan ikke herske tvivl om at eksekveringen af Guds dom kommer nærmere og nærmere! Antireligiøse lande har allerede stor magt i FN. Olietørstende militaristiske lande står som en trussel mod både den islamiske verden og de lande der længe er blevet betragtet som et bolværk for kristenhedens kirker. Det er derfor nu på høje tid at alle der elsker sandhed og retfærdighed bringer sig i sikkerhed ved at gå ud fra „den berygtede skøge“ og søge tilflugt under Guds rige.
21. Hvad er Harmagedon, og hvornår vil nationerne befinde sig der?
21 Hvad vil følge efter ødelæggelsen af „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium? Bibelen fortæller at ’vilddyrets’ ti horn vil vende sig mod den sande tro, repræsenteret på jorden af Jehovas Vidner. Men når det sker, vil disse nationer opdage at de kæmper mod Gud ved Harmagedon! Dette er ikke blot et lille geografisk område nede i Palæstina. Nej, det er en situation, en verdensomspændende situation der kræver at blive afklaret i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, historiens største konflikt! — Åb. 16:14, 16; 17:12-14.
22. Hvordan viser Bibelen at Harmagedon er en retfærdig krig?
22 Bibelen siger at Gud vil lade Kristus Jesus drage frem i spidsen for himmelens hære for at ’dømme og føre krig med retfærdighed’. Ja, Harmagedon vil blive en retfærdig krig, for Kristus vil eksekvere en velfortjent hævn over jordens folk og nationer som har valgt ikke at kende Gud og som modstår hans ret til at herske. Men hævnen vil kun ramme de onde; den vil blive til frelse for alle dem der vælger at ’adlyde den gode nyhed om vor Herre Jesus’, siger apostelen Paulus. I Harmagedon vil Guds hævn således være afvejet med Guds kærlighed. — 2 Tess. 1:8; Sl. 145:20; Åb. 19:11-21.
23. (a) Hvilken slags Gud er Jehova, som omtalt i Salme 145:17-21? (b) Hvorfor vil denne ’kærlighedens Gud’ eksekvere sin hævn? (e) Hvad bør vi gøre med henblik på den kommende „hævnens dag“?
23 Vi forstår nu hvorfor ’kærlighedens Gud’ også beskrives som en hævnens Gud. Det er fordi han elsker retfærdighed og hader ondskab, og det bør vi også gøre. (Sl. 145:17-21) Vi forstår også hvor nødvendigt det er at Jehovas store navn og hans hensigt bliver hævdet. Det er nødvendigt at vor jord bliver renset for al den blodskyld og umoralitet, alt det fordærv der har tilsmudset denne smukke del af Guds skaberværk i flere tusind år! Først da vil jorden blive det paradis som Gud havde i sinde at give menneskeheden. Den uforlignelige ’kærlighedens Gud’ må altså først bane vej for dette, ved at eksekvere sin straf eller sin hævn over sine fjender. Vi er lykkelige over at denne hævnens dag nu er nær! Lad os da være blandt dem der tager imod Jehovas kærlige opfordring: „Vær glade, I nationer, med hans folk, for han vil . . . gengælde sine modstandere med hævn.“ — 5 Mos. 32.43, NW.
[Ramme på side 10]
Forholdene i verden
„På vej mod kollision: Verden. Militærudgifterne vokser fortsat alarmerende . . . tallene er nu . . . dobbelt så store som for ti år siden. . . . I 1966 brugte verden i gennemsnit 60 gange så meget på at udruste en soldat som på at undervise et barn.“ — To the Point, 3. november 1978.
„. . . Franskmændene forudser katastrofe. Følelsen af store problemer og frygten for fremtiden er virkelig. Nogle er kommet så vidt at de lavmælt taler om at der med sikkerhed vil komme økonomisk sammenbrud eller krig, eller begge dele, og de synes næsten lettede ved tanken om at der ikke er andet at gøre end at resignere over for den kommende katastrofe.“ — New York Times, 17. november 1979.
„Vesttyskerne frygter Harmagedon. Krigens spøgelse er vendt tilbage og hjemsøger atter Tyskland, nu hvor den internationale situation synes ubønhørligt at slippe de ledende af hænde. . . . Næsten 60 procent af befolkningen tror ifølge en meningsmåling at en krig er sandsynlig, eller i hvert fald mulig, inden for de næste tre år.“ — The Times, London, 23. april 1980.
„Verden bruger over 500 milliarder dollars [3000 milliarder kroner] om året til militæraktiviteter, eller omkring en million dollars [seks millioner kroner] i minuttet. Som om denne enorme sum ikke var nok, vil vi snart se en skarp stigning i militærudgifterne.“ — World Press Review, august 1980.
[Ramme på side 13]
Frugten af „de sidste dage“
„Politiet i Los Angeles rapporterer at 25.000 drenge og unge mænd på 17 år og derunder alene i denne by er blevet hvervet til en organisation af homoseksuelle for at betjene voksne mandlige kunder. En dreng på blot 12 år indtjener efter sigende 1000 dollars om dagen ved prostitution.“ — Indianapolis Sunday Star, 17. juni 1979.
„Sidste år blev der i Denver arresteret omkring 1000 prostituerede, og 400 af dem var mænd. Denne rekord vil uden tvivl blive slået i år, og for første gang kan antallet af mandlige prostituerede som arresteres overstige antallet af kvindelige.“ — Rocky Mountain News, 8. juli 1979.
„Den øverste instans i Den forenede Metodistkirke har truffet den afgørelse at en erklæret homoseksuel . . . kan beholde sit præsteembede i Washington Square Church i New York.“ — New York Times, 3. november 1979.
[Ramme på side 14]
De forenede Nationer eller Guds rige?
Religionen forsøger stadig at dominere FN og at bestemme dens politik. Et af de seneste vidnesbyrd om dette var pave Johannes Paul IIs besøg i FNs hovedkvarter den 2. oktober 1979, hvor han under stor bevågenhed fra nyhedsmediernes side henvendte sig til generalforsamlingen. Han erklærede i sin tale: „Der skal ikke herske nogen tvivl om at årsagen til at jeg i dag officielt tager til orde er det særlige samarbejdets bånd der forbinder pavestolen med De forenede Nationers organisation. . . . Jeg håber at De forenede Nationer vedblivende vil være fredens og retfærdighedens fornemste forum, det sande holdepunkt for folkeslags og individers frihed mens de længes efter en bedre fremtid.“ Men paven fandt ingen anledning til så meget som at nævne det middel Gud vil benytte til at indføre fred, retfærdighed og frihed — det rige Jesus bad om i bønnen til sin Fader: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:10; Åb. 11:15) Antireligiøse lande har allerede stor magt i FN, og det varsler ikke godt for den falske religions verdensimperiums fremtid. — Åb. 17:16, 17.
[Helsides illustration på side 9]
[Illustration på side 12]
For at gøre plads for den nye orden må den gamle orden skrælles bort