Hvad er Bibelens Harmagedon?
DET er farligt at råbe „ulv!“ når der ingen ulv er, for hvis der alt for ofte slås falsk alarm ender det med at folk slet ikke reagerer når det virkelig er påkrævet. Dersom advarselstegn og -signaler fordunkles eller fremstilles fejlagtigt har det ofte katastrofale følger. „Hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp?“ siger apostelen Paulus. (1 Kor. 14:8) Det er denne fare der skjuler sig bag misbrugen af ordet „Harmagedon“ eller „Har-Magedon“.
Det er ingen hemmelighed at verdens statsmænd samt præsterne og den offentlige presse benytter ordet „Harmagedon“, men det er lige så åbenbart at kun få mennesker kender betydningen af Bibelens Harmagedon. Selve ordet er blevet tillagt flere forskellige betydninger, hvilket har forklejnet og fordunklet dets egentlige betydning. For eksempel stod der i Akron-bladet Beacon Journal for den 9. oktober 1961 under overskriften „Harmagedonbomben“: „Det er muligt at Rusland er ved at udvikle en ’Harmagedon’- eller ’Dommedags’bombe på hundrede megatons — hvilket svarer til hundrede millioner tons TNT.“ Det der antydes her er at Harmagedon har at gøre med en dommedag der iværksættes af mennesker og fremskyndes ved brugen af kernevåben. Intet kan være sandheden fjernere, og dog er der forbavsende mange der anlægger dette eller lignende synspunkter.
Efter at den russiske marskal Malinovskij havde holdt en tale om gengældelsestaktik, skrev New York Times for den 1. juni 1960 at det var blevet yderst magtpåliggende at præcisere luftterritoriets vertikale grænser. „Vi har ikke råd til at drive mod Harmagedon blot fordi ingen bryder sig om at tage det indlysende problem op,“ skrev bladet. Den 30. oktober 1961 opfordrede den katolske kardinal Spellmann ifølge New York Herald Tribune alle til at „bede om at verden måtte blive skånet for det ’termonukleare Harmagedon’“.
Det Harmagedon disse mænd frygter er imidlertid ikke Bibelens Harmagedon. De frygter en udslettelse iværksat af mennesker.
Forskellige skribenter har ofte brugt udtrykket om voldsomme slag der er blevet udkæmpet nationerne imellem. For eksempel bragte Reader’s Digest for juli 1962 en artikel med titlen „Forspil til Harmagedon“. Det var en kort beretning fra den første verdenskrig om en fremrykning mod en post hvorfra ingen vendte tilbage. Saturday Evening Post for den 20. april 1963 bragte et uddrag af Leon Uris’ roman „Harmagedon“. Det er en stærk beretning om Amerikas besættelse af Tyskland lige efter den anden verdenskrig.
Og der kunne nævnes endnu flere fejlagtige opfattelser af Harmagedon, og alle sammen er de med til at øge forvirringen. Newportbladet Daily News for den 21. september 1960 bragte for eksempel under overskriften „Vejen til Harmagedon“ følgende udtalelse: „Når verdens nationers ledende mænd nu samles til De forenede Nationers generalforsamling er scenen klar til Harmagedon, konflikten mellem godt og ondt.“
Sådanne udtalelser kan forlede én til at tro at Harmagedon blev udkæmpet mellem medlemsnationerne i De forenede Nationers konferenceværelser, og at disse politiske magter førte en ideologisk krig mod de onde kræfter i verden til gavn for hele menneskeheden. Men ideen ser bort fra at kampen mod det onde har stået på siden det onde dukkede op i Edens have. Alle disse forskellige opfattelser tjener kun ét formål, nemlig at skabe forvirring med hensyn til den virkelige betydning af det Harmagedon som nævnes i Bibelen.
Hvad der ligger bag ordet „Harmagedon“
„Harmagedon“ er ikke et ord som jordens politiske herskere og konger har fundet på. Bevidst eller ubevidst har de lånt det fra Guds ord, Bibelen, hvor det kun forekommer én gang, nemlig i en passage som findes i Åbenbaringen 16:13, 14, 16: „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, . . . De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“
Hvad er dette „Harmagedon“? Det citerede skriftsted lader os forstå at ordet hentyder til et symbolsk sted hvor jordens politiske herskere samles for under indflydelse af usynlige dæmonstyrker at udkæmpe en afgørende krig, ikke en indbyrdes kernekrig, men en krig imod den almægtige Gud og hans messianske konge, Kristus Jesus. Og da krigen sættes i forbindelse med dette symbolske sted har selve krigen fået betegnelsen Harmagedon.
Men hvordan kan politiske konger og herskere føre krig mod en usynlig Gud? Forståelsen af navnet „Harmagedon“ vil hjælpe os til svaret på dette spørgsmål. Navnet er af hebraisk oprindelse og synes at betyde „Megiddos bjerg“, hvilket hentyder til den hebraiske fæstningsby Megiddo. Det er altså klart at det er nært forbundet med det område hvor Guds folk i fortiden, hebræerne, boede. Adskillige afgørende slag blev udkæmpet ved eller i nærheden af Megiddo. Her vandt dommer Barak sejr over kana’anæerkongen Jabin, og det siges at himmelen kæmpede for Guds folk ved den lejlighed. Det var også her kong Josias blev såret til døden. Jordens konger samledes til nederlag ved Megiddo. De kæmpede mod Israels soldater, men indirekte var det en udfordring mod Israels Guds, Jehovas, suverænitet. — Jos. 12:21; Dom. 4:12-24; 5:19-21; 2 Kong. 23:29, 30.
Gog fra Magogs angreb
Yderligere oplysninger om dette spørgsmål finder vi i Ezekiels profeti om Gog fra Magogs angreb. Her henvender Jehova sig til Satan Djævelen, som han betegner med det symbolske navn Gog. Jehova gør opmærksom på tiden og stedet for Djævelens angreb og siger: „Ved årenes ende skal du overfalde et land, som atter er unddraget sværdet, et folk, som fra mange folkeslag er sanket sammen på Israels bjerge, . . . et folk, som er ført bort fra folkeslagene og nu bor trygt til hobe. Du skal trække op som et uvejr og komme som en sky og oversvømme landet, du og alle dine hobe og de mange folkeslag, som følger dig.“ — Ez. 38:8, 9.
Vi ser således at jordens politiske herskere, som ikke er i stand til at angribe Guds usynlige messianske rige og med et sådant angreb vise at de nægter at anerkende og underlægge sig det, under indflydelse af Satan eller Gog retter deres vrede mod den del af Rigets område som de kan nå, nemlig det „land“ eller hellige ståsted som det åndelige Israel, Guds salvede vidner her på jorden, har fået. Lige siden Abels tid har Jehovas vidner været genstand for menneskers og nationers had, men dette angreb overgår den forfølgelse de har været udsat for indtil nu. Det er et sidste angreb, hvor alt sættes ind på at udslette dem. Når det kommer, vil vidnerne ikke alle sammen befinde sig på ét geografisk sted på jorden. Navnet „Harmagedon“ findes heller ikke på noget geografisk kort. Det hentyder ikke bogstaveligt til Megiddos omegn, et område der nu hører til republikken Israel; det hentyder symbolsk til det sted i de jordiske begivenheder omkring Jehovas vidner hvor den endelige krig skal udkæmpes.
Læg mærke til hvordan Jehova i Ezekiels profeti beskriver sine onde fjenders udslettelse: „Jeg . . . bringer dig til Israels bjerge . . . På Israels bjerge skal du falde, du og alle dine hobe og folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til føde for alle hånde rovfugle og markens vilde dyr.“ — Ez. 39:2-4.
Der er en slående lighed mellem dette og apostelen Johannes’ syn af Harmagedonslaget. Johannes skriver: „Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: ’Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte . . . kød af alle, både frie og trælle, små og store.’ . . . og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:17-21.
Hvem er indblandet i krigen?
Lagde du mærke til hvem det var der blev til bytte for fuglene? Det var „konger“, „hærførere“ og „helte“, „både frie og trælle, små og store“. Det begrænser udslettelsen i Harmagedon til jordens politiske konger og herskere samt de mennesker der følger dem.
Ethvert menneske på jordens flade må derfor udvise årvågenhed hvis det vil undgå at blive regnet med til dem der skal udslettes i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Hvis man følger den propaganda der lærer at man skal sætte sin lid til menneskers regeringer og ikke til Guds rige, vil det sige at man lader sig lede af „urene ånder“ eller dæmoninspirerede udtalelser. De der følger menneskelige lederes opfordring til at arbejde for denne verdens interesser, gøre sig til en del af verden, og således vise at de står på venskabelig fod med den, er i virkeligheden blevet fremmede for Kristus; de er blevet Guds fjender. Jesus siger utvetydigt at hans efterfølgere „ikke er af verden“. Og disciplen Jakob skrev under inspiration: „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig . . . til Guds fjende.“ — Åb. 16:13, 14; Joh. 17:14; Jak. 4:4.
For dem der stiller sig op imod Jehova Gud og hans rige er der intet håb om at overleve. Gud kan så let som ingenting få nationerne til at vende sig imod hinanden så de nedkæmper hinanden med deres egne våben, sådan som man så det da ammonitterne, moabitterne og folkene fra Se’irs bjerge i fortiden drog i krig mod hans folk; desuden råder han over alle naturens kræfter. Også dem vil han slippe løs imod sine fjender. Og Jesus Kristus, Guds salvede, vil, som den der eksekverer Guds domme, i spidsen for den himmelske englehær føre slaget igennem til hele den politiske organisation der beherskes af Satan Djævelen, „denne verdens gud“, samt alle dem der støtter den militært eller civilt, er fjernet fuldstændigt fra jordens flade. — 2 Krøn. 20:1-30; Dom. 5:19-21; Job 38:22, 23; 2 Kor. 4:4.
Men indbefatter Harmagedon ikke udslettelsen af det falske religiøse element her på jorden? Nej, det gør det ikke. Som en gennemgang af kapitlerne 17 til 19 i Åbenbaringen viser, er det noget der vil være overstået umiddelbart før Harmagedon begynder. Jordens konger, der symboliseres ved de „ti horn“ på det dyr der nævnes i Åbenbaringens syttende kapitel, vil vende sig mod den babyloniske religions skøgeagtige system, og de vil „hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild“. (Åb. 17:16) Dette sker inden kongerne retter deres Harmagedonkrig imod Guds riges jordiske repræsentanter. Deres higen og stræben fra da af og lige til Harmagedon er intet mindre end et dæmonisk angreb på alt hvad der hindrer dem i at nå deres selviske mål, at opretholde deres egne nationale regeringer, politiske systemer og internationale alliancer. Når først de er sluppet af med den religiøse skøge lader de sig forlede til at angribe Guds messianske rige, som de nægter at anerkende som jordens retmæssige regering. Jehovas vidners forkyndelse af Riget bliver det de retter deres vrede imod. Deres angreb betyder krig, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, Harmagedon.
Hvordan så med Satan og hans dæmoner? Bliver de dræbt eller kastet i afgrunden under Harmagedonslaget? Nej, det sker efter at slaget ved Harmagedon er forbi. Først da kommer englenes Engel, Kristus Jesus, „ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd“ for at pågribe Satan og hans dæmoner og styrte dem i glemselens afgrund. Efter først at have været vidne til udslettelsen af den falske religions verdensimperium og dernæst til Harmagedon, lige fra begyndelsen til enden, erfarer de endelig den tort og ydmygelse at se at de tilsyneladende forsvarsløse Jehovas tilbedere, som deres jordiske håndlangere søgte at udrydde, er de eneste der er forblevet i live på jorden. — Åb. 20:1-3.
Alle der elsker retfærdighed vil gerne være blandt disse tilbedere af Jehova; derfor er det så vigtigt at man forstår hvad Harmagedon virkelig er og at man undgår de dæmoninspirerede udtalelser der forleder mennesker til at stille sig som Guds fjender i den universelle krig. Falske ideer om menneskets umiddelbare fremtid fører kun til ulykke. Vær vågen for det der er bedre, nemlig Guds profetier angående Bibelens Harmagedon, og arbejd i overensstemmelse med hvad der er Guds vilje; såfremt du gør det, vil du kunne overleve Harmagedonslaget og for altid glæde dig over livet på den nye jord, en ny verdensorden „hvor retfærdighed bor“. — 2 Pet. 3:13.