Hvad står i vejen for verdensfred?

FOLK i verden har været ude af stand til at skabe virkelig fred, selv om de har prøvet. Hvad er grunden?

Der kan ikke blive virkelig fred før to hindringer er fjernet.

Den første af disse hindringer er, ifølge Bibelen, verdens falske religiøse systemer. Velunderrettede mennesker er også begyndt at betragte verdens religioner som en hindring.

Under overskriften „Kirken ophidser nu verden“ henleder John Chamberlain, redaktionel kommentator ved King Features Syndicate, opmærksomheden på hvordan kirkerne blander sig i politik, idet de endog går så vidt som til at støtte revolutionære bevægelser. Han skriver:

„Ironisk nok er de største fjender af den tiltagende stemning for universel détente [en afspænding af forholdene mellem nationerne] nogle få embedsmænd der hævder at tale i kristendommens navn. Kirkernes Verdensråd er den værste modstander. Men den romersk-katolske kirke har avlet sine egne yderliggående elementer, som den burde nægte at vedkende sig.“ — The Daily Oklahoman, 8. august 1973.

Og De forenede Staters præsident antydede i sin fjernsynstale til nationen den 15. august 1973 at præster blandede sig i politik og var med til at overtræde loven, idet han sagde at i 1960erne

„var der enkeltpersoner og grupper som i stigende grad hævdede at de havde ret til at tage loven i deres egen hånd, idet de påstod at deres hensigter repræsenterede en højere moral. Derefter blev deres standpunkt lovprist i pressen og endda fra nogle af vore prædikestole som vidnesbyrd om en ny idealisme. De af os som holdt på den gamle tilbageholdenhed, som advarede om at det var af altovervejende betydning at handle inden for lovens rammer og efter reglerne, blev anklaget for at være reaktionære.

Netop denne indstilling førte til stigende vold og frygt, flere optøjer og brandstiftelser og bombninger, alt sammen i fredens navn og i retfærdighedens navn.“

Bibelen siger at Guds sande tjenere skal holde sig fuldstændig fra politik og være absolut neutrale, og at de skal forkynde Guds rige som verdens håb. Men alligevel har verdens religioner, og især kristenhedens kirker, blandet sig i politik, har taget parti i nationale stridigheder og har givet et falsk billede af Gud. Derfor har de hans mishag. Han har sagt at han vil udslette dem. Hvordan?

Guds redskab vil være de politiske elementer som de religiøse organisationer har „bedrevet utugt“ med. For øjeblikket omgås de religiøse ledere i de fleste af de såkaldt kristne lande fortroligt med politikerne og indtager ofte en fremtrædende plads ved deres politiske møder. Selv om der er nogle gudløse herskere, kan man ikke forvente at de politiske elementer på eget initiativ i forening vil udslette al falsk religion. Hvad vil da få dem til at gøre det? Læg mærke til hvordan Gud siger han vil gribe ind over for den skøgelignende falske religion.

„Dyret“

I sit ord anvender Gud vilddyr som symbol på politisk magt. Det ser vi af de syner han for århundreder siden gav sin profet Daniel. Daniel fik et syn hvori han så nogle dyr — en løve, en bjørn, en panter og et frygteligt dyr med jerntænder. Guds engel forklarede: „Disse fire store dyr betyder, at fire konger skal fremstå af jorden.“ Disse viste sig at være Babylon (der da var ved magten), Medo-Persien, Grækenland og Rom. — Dan. 7:4-7, 17; jævnfør Daniel 8:3-8, 20, 21.

I Åbenbaringens bog fortæller apostelen Johannes ligeledes om et syn hvori han så et vilddyr. Det havde syv hoveder og ti horn. Dette dyr, som er sammensat af flere dyr, repræsenterer verdens samlede politiske system, idet de syv hoveder repræsenterer syv på hinanden følgende verdensmagter. (Åb. 13:1, 2) Det vises at Djævelen er dette systems egentlige hersker og gud. — 2 Kor. 4:4; Matt. 4:8, 9.

„Skøgen“

Et „billede“ af det symbolske vilddyr opstilles. Det er en international organisation for fred og sikkerhed, nu kendt som De forenede Nationer. Denne organisations medlemmer omfatter jordens vigtigste politiske magter, de samme som udgør selve vilddyret. Dets „ti horn“ repræsenterer det samlede antal medlemslande. Dette „billede“ kaldes også et „skarlagenrødt dyr“, som rides af „skøgen“ Babylon den Store, der repræsenterer al falsk religion. Det vises at denne skøge styrer det „dyr“ hun rider på, hen imod en total krig mod „Lammet“, Jesus Kristus, og hans riges interesser på jorden. Falsk religion har i høj grad sat de politiske ledere op imod Jehovas vidner, og disse er blevet udsat for hård forfølgelse. Babylon den Stores mægtige indflydelse gør denne organisation til et religiøst „imperium“ der udøver sin magt over jordens politiske organisationer; som Bibelen siger: „Og kvinden, du så, er den store by, som har herredømme over jordens konger.“ — Åb. 17:1-3, 5, 13,14,18.

Hvordan vil hele det falske religiøse systems endeligt komme? Bibelen svarer: „De ti horn, du så [alle de politiske herskere], og dyret [det skarlagenrøde] vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ — Åb. 17:16.

Hvad får dem til at handle sådan, eftersom de ikke før har gjort det, selv om de ser at kirkerne blander sig i politiske anliggender? Det gør Jehova Gud. „Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke og at handle ud fra én og samme tanke og at give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord bliver fuldbyrdet.“ — Åb. 17:17.

Den falske religions endeligt vil derfor komme med overraskende pludselighed, mens den tænker: „Jeg troner her som dronning og sidder ikke enke, og aldrig skal jeg kende til sorg.“ Men Gud siger: „Derfor skal hendes plager komme på én og samme dag: død og sorg og sult, og hun skal opbrændes med ild. Thi stærk er Herren, vor Gud, som har dømt hende.“ — Åb. 18:7, 8.

Den anden hindring fjernes

Hvad er da den anden hindring for verdensfred? Det er „dyret“ selv, det samlede politiske system der behersker denne verden.

„Dyrets“ historie er en beretning om langt flere år med krig end med fred. Og selv i fredstid har „dyret“ undertrykt millioner af mennesker og holdt dem i trældom. Nationalismen, som forherliger „dyret“, er en uoverstigelig hindring for verdensfred. Derfor siger Guds ord at når den falske religion er blevet ’opbrændt’, vil ødelæggelsen af „dyret“ og alle dem der støtter det, følge umiddelbart efter.

Vil denne udslettelse ske i en krig med kernevåben og kemiske våben? Man har nu tilstrækkelig mange af disse våben på lager til at udslette hele menneskeheden. Men nej, Bibelen viser at alle de der udgør „dyret“ vil kæmpe på samme side imod Gud og hans rige ved Kristus Jesus. Kristus vil besejre dem fra himmelen. Dette er det slag der bliver udkæmpet på det stadium i verdensudviklingen der kaldes Harmagedon, som der står: „Og de samlede dem [jordens konger] på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:14-16.

Ingen samfundsreformatorer bør derfor tro at de ved protester og demonstrationer kan gøre det symbolske vilddyr til et tamt ’fredsdyr’, der vil sikre menneskerettighederne for alle jordens folkeslag. De revolutionære bør heller ikke tro at de ved hjælp af vold, guerillataktik eller terror kan berøve „dyret“ magten over jorden. Åbenbaringens bog, der beskriver Harmagedon, afslører den eneste måde „dyret“ kan betvinges på:

„Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:19-21.

Han som sidder på hesten er tidligere (i versene 11-16) blevet beskrevet som „kongernes Konge og herrernes Herre“. Hvem andre end „Lammet“, Herren Jesus Kristus, kan være ham som sidder på hesten og kæmper denne kamp der er ’Guds, den suveræne Herres, gengældelse’? (Åb. 19:15, The New English Bible) Læg mærke til at der sammen med „dyret“ ses en ’falsk profet’. Denne befinder sig åbenbart på „dyrets“ side, idet den optræder som dets talerør eller ordfører. Vi ser også at denne „falske profet“ er identisk med den der gik så stærkt ind for at få „dyrets billede“ opstillet, så folk kunne tilbede det og se hen til det efter verdensfred og sikkerhed.

Ja, det er et af „dyrets“ hoveder og er selv et „dyr“ som en enkelt verdensmagt betragtet, ligesom Babylon, Medo-Persien, Grækenland og Rom var det. Det fremstilles som et tohornet dyr. (Åb. 13:11-15) Det viser sig at være den syvende verdensmagt; den har to „horn“, to særskilte herskende politiske magter der som regel samarbejder, Storbritannien og De forenede Stater.

Harmagedon ikke af lang varighed

Ingen del af denne verdens politiske system vil derfor nøjes med at være tilskuer. Alligevel vil det ikke tage de himmelske hærstyrker under Jesus Kristus lang tid at udslette alle jordens hæres militære styrker og al deres udrustning ved Harmagedon. Jordiske våben kan naturligvis ikke gøre de himmelske styrker noget. Men våben kan true dem på jorden der står på Guds herredømmes side. Dog vil disse jordiske tjenere for Gud ikke deltage i nogen kamp. De sætter deres lid til Kristi himmelske styrker, som „dyret“ — hvor stærkt og snedigt det end er — ikke kan slippe fra. Det vil blive „grebet“ mens det begår sine sidste ugerninger mod Jehova Guds trofaste tilbedere.

Når én af Guds engle kunne udslette 185.000 mand i den assyriske hær, med høvedsmænd og hærførere, på én nat, behøver det ikke at tage lang tid for de myriader af engle der står under Kristi kommando at tilintetgøre denne verdens hære, selv om de skulle tælle mange millioner. — 2 Kong. 19:35; 2 Krøn. 32:21; Dan. 7:9, 10, 13, 14.

Ved Harmagedon giver kongernes Konge ordre til at Guds fjender skal udslettes for de himmelske hærstyrkers hånd. Mens de politiske organisationer stadig er „levende“ — stærke, fungerende institutioner — bliver de tilintetgjort ved at de bliver kastet i den symbolske ildsø. Denne tilintetgørelse af deres organisation vil skabe stor uorden og forvirring i rækkerne. Men det vil være for sent at flygte og for håbløst at kæmpe. Med det lange sværd der ’udgår af hans mund’ beordrer Jesus Kristus at fjenderne skal henrettes, som skete det med et langt sværd tilhørende en embedsmand med myndighed.

Overlevende

Læg mærke til at beretningen ikke siger at Gud vil opbrænde den bogstavelige jord som verdens politiske system har hersket over i århundreder, og som det har forurenet og ødelagt i stor udstrækning. Ej heller siger profetien at jorden skal være et dødt, ubeboet sted. Der vil være overlevende. Hvordan ved vi det?

Jesus Kristus viste selv at der ville være overlevende, idet han gav anvisning på hvordan man kan overleve og derefter sagde: „Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:36.

Det følger heraf at ikke alle vil tilbede „dyret“ eller dets „billede“. Det pres der bliver lagt på alle for at få dem til at gøre det, bliver en udholdenhedsprøve for Kristi åndelige brødre på jorden. (Åb. 13:7-10) Men de modstår „dyrets“ bestræbelser og overvinder verden uden væbnet konflikt. — Joh. 16:33; Åb. 2:7, 17, 26.

Foruden disse Kristi åndelige brødre som har et himmelsk håb, viser Bibelen tydeligt at der er andre som ikke tilbeder „dyret“. Det er den ’store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17 og hvorom det udtrykkeligt siges at de „kommer fra den store trængsel“ og at Gud vil opslå sit beskyttende „telt“ over dem, og hans lam vil „lede dem til kilderne med livets vand“. De hører ikke til den „ny skabning“ som udgør „Guds Israel“. (Gal. 6:15, 16, NW) Apostelen Johannes så dem træde frem i synet efter at han havde været vidne til beseglingen af de 144.000 åndelige israelitter.

De skildres også som de „får“ der gør godt mod Kristi åndelige brødre under hans nærværelse i Rigets magt. De får denne indbydelse: „Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ — Matt. 25:34.

Der vil altså ikke være noget tomrum — ingen tom, ubeboet jord. Gud vil simpelt hen rense jorden for forurenere, ødelæggere. (Åb. 11:18) Han vil tilintetgøre sine fjender. Alle som overlever vil se den vanære som da vil overgå dem der kæmper mod Gud, og alle levende vil prise ham for hans retfærdighed, trofasthed og barmhjertighed. — Sl. 145:9-21.