Spørgsmål fra læserne
● På side 90 i bogen „Nye Himle og En Ny Jord“ fortæller paragraf 5 hvorfor Jehova Gud ikke udslettede Satan Djævelen, den store slange, i Edens have umiddelbart efter at denne havde forført Eva og Adam til synd. Paragraffen slutter derefter således:
„Hidtil [det vil sige indtil tidspunktet for Satans oprør i Edens have] var ingen engle gået i døden, ingen af dem var blevet dræbt, og Guds ord slår tydeligt fast, at noget sådant ikke vil finde sted før i ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’, i vor tid.“ Betyder det at man kan tale om at de faldne engle dræbes når de i det kommende Harmagedonslag kastes i afgrunden?
Ja, det er åbenbart hvad bogen mener med denne udtalelse. Satan Djævelen er alle dæmonåndernes fyrste eller hersker. Han vil blive kastet i afgrunden sammen med dem når Harmagedonslaget er på sit højeste som en opfyldelse af profetien i Åbenbaringen 20:1-3, der lyder: „Jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.“
Denne aktion, hvorved Satan og hans legioner af dæmoner kastes i afgrunden i Harmagedonslaget, er øjensynligt den Jehova Gud hentydede til da han i Edens have sagde til slangen at dens hoved ville blive knust. Jehovas ord lød: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den [det vil sige hendes sæd] skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ (1 Mos. 3:15) At knuse en slanges hoved vil sige det samme som at dræbe den eller sende den i døden. At den gamle slanges, Satan Djævelens, hoved vil blive knust i Harmagedonslaget, og at det vil betyde dens død, fremgår af det apostelen Paulus skriver til de kristne i Romerbrevet, kapitel 16, vers 20. Selv om dette var for nitten hundrede år siden skrev apostelen Paulus dog dengang: „Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder.“
De salvede kristne eller Herren Jesu Kristi efterfølgere er en del af Guds kvindes sæd under hvis fødder den gamle slanges, Satans, hoved om kort tid skal knuses. Af disse salvede kristne er der kun en rest på nogle få tusinde tilbage på jorden i dag ifølge forhåndenværende autentiske oplysninger. Hvis Satan om kort tid skal knuses under deres fødder af Jehova Gud ved hans konge Jesus Kristus, må det ske i det tilstundende Harmagedonslag, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. At Satan eller slangens hoved knuses, og at Satan og hans dæmoner kastes i afgrunden, må være ét og det samme.
I Esajas’ bog, kapitel fjorten, blev det profetisk skildret hvorledes Satan Djævelen, som både er det modbilledlige Babylons gud og dets usynlige konge, skulle kastes i afgrunden. I dette kapitel er Babylons ærgerrige konge, der tragtede efter at gøre sig selv den Højeste lig, et billede på Satan Djævelen. Begyndende med vers 15 siger Jehova Gud om Babylons konges fald: „Ja, ned i Dødsriget [Sheol] styrtes du, nederst i hulen! . . . Folkenes konger hviler med ære hver i sit hus, men du er slængt hen uden grav som et usseligt foster, dækket af faldne, slagne med sværd og kastet i stenbruddets hul som et nedtrådt ådsel. I graven samles du ikke med dine fædre, fordi du ødte dit land og dræbte dit folk. Ugerningsmændenes afkom skal aldrig nævnes.“ — Es. 14:15-20.
Det gamle Babylons konge blev dræbt da byen faldt i 539 f. Kr. Den bogstavelige opfyldelse af denne profeti på det gamle Babylons konge ved at denne led døden, er derfor en bekræftelse af at denne profeti vil blive opfyldt i fuldeste forstand ved at Satan Djævelen og hans dæmonengle kastes i afgrunden i Harmagedonslaget. At det sted hvor Djævelen holdes tilbage i et tusinde år betegnes som afgrunden, skulle ikke fremkalde nogen indvending imod den forståelse at han bliver dræbt. I Romerne 10:6, 7 anvendes udtrykket „afgrunden“ som betegnelse for det sted hvorfra de døde hentes tilbage til livet igen. Her må udtrykket „afgrunden“ hentyde til den mindegrav hvori Herren Jesus Kristus lå død i dele af tre dage og hvorfra han blev oprejst ved Jehovas magt; for Romerne 10:6, 7 lyder: „Men retfærdigheden af tro taler således: ’Sig ikke i dit hjerte: „hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?“ eller: „hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?“’“
Jesus Kristus lå død i dele af tre dage i denne afgrund fordi han var blevet hugget i hælen af den gamle slange. Hvis afgrunden i hans tilfælde betød det sted hvor han lå død og hvorfra han blev vakt til live igen, må den afgrund hvori han vil kaste Satan Djævelen og hans dæmoner i Harmagedonslaget og holde dem forvaret i et tusinde år, ligeledes hentyde til det sted hvor Satan Djævelen og hans dæmoner ligger døde og hvorfra de hentes frem ved slutningen af Kristi tusindårige regering for at bringe den sidste prøve over de opløftede og lydige blandt menneskeslægten som en prøve på menneskenes urokkelige loyalitet og uangribelighed. Det at den gamle slange, Satan Djævelen, kastes i afgrunden når Harmagedonslaget er på sit højeste, må derfor være opfyldelsen af profetien der blev givet i Edens have, at hans hoved skulle knuses af Guds kvindes sæd. Man kan altså tale om at han dræbes.