Tusind år med lindring for menneskeheden

OPLYSTE mennesker er i dag enige om én ting — at menneskeheden trænger til lindring. Hvad dette angår er der enhed, selv om hver enkelt som regel har sit eget forslag til løsning af problemet. Ross Smyth, tidligere præsident for Canadas verdensføderalister, holdt for nylig en tale hvori han sagde:

„I dag har teknikken inden for transport og samfærdsel bevirket at jorden er skrumpet ind til en verdensomspændende landsby. Men det er en landsby uden borgmester, uden en effektiv styrelse, politistyrke og retspleje. Ligesom et stort jetfly med 365 passagerer haster gennem luften sådan hvirvler vor planet Jorden gennem rummet med 3¹/₂ milliarder passagerer — men der er ingen til at styre den.“

Ross Smyth sætter fingeren på et grundlæggende behov, nemlig behovet for en regering der har myndighed, magt og visdom til at udøve et effektivt styre til gavn for menneskene. Han tror at en fælles verdensregering er svaret.

I omtrent seks tusind år har menneskeheden trængt til befrielse og lindring, men aldrig så hårdt som nu. Hvilken regering kan give os det? Gud, som har skabt jorden og sat mennesket på den, oplyser os om at han er ved at tilvejebringe en regering der kun behøver et tusind år til at råde bod på al den skade der er forvoldt i de sidste seks tusind år, og give menneskene alt hvad de har brug for og ønsker for at være lykkelige. Denne regering er Guds messianske rige.

Hvordan vil dette rige udvirke denne lindring? Bibelen viser at der må gøres et forberedende arbejde umiddelbart før de tusind år, for at Guds regering kan få fulde tusind år med fred til at føre menneskeheden tilbage til dens oprindelige tilstand.

Som der er redegjort for i tidligere udgaver af dette blad, må falsk religion og denne verdens politiske og kommercielle systemer fjernes. Vi finder dette omtalt i Bibelen, i Åbenbaringens bog, kapitlerne 17-19. Det vil bringe stor lindring når onde, fordærvede mennesker og mennesker der ødelægger jorden bliver udryddet, men tilbage står stadig at den vigtigste årsag til trængslerne over jorden fjernes. Hvem eller hvad er denne årsag?

Den vigtigste årsag til menneskenes trængsler

Den egentlige årsag til menneskehedens trængsler er Satan Djævelen, en usynlig åndeskabning. Denne åndeskabning har stor magt. Han er ikke blot ’det onde som et begreb’, og han nøjes heller ikke med at friste enkeltpersoner hist og her til at synde. Han bliver omtalt som „denne verdens gud“, „verdens fyrste“, og „hele verdens forfører“. — 2 Kor. 4:4; Joh. 14:30; Åb. 12:9.

Det er i tiden siden 1914 at de største ulykker er kommet over verden. Bibelen forklarer grunden til dette. Den viser at på det tidspunkt blev det indledende skridt taget til fjernelsen af denne fjende af Gud og mennesker, idet Jesus Kristus udkæmpede en krig mod Satan og hans dæmoner og kastede dem ud af himlene, hvor Gud er, ned i jordens nærhed. Om resultatet af denne kamp siger Bibelen: „Glæd jer derfor, I Himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 12:7-12.

Jorden har siden da været det eneste virkefelt for de onde dæmoner, onde åndeskabninger, ja de har drevet deres spil her i mere end halvtreds år nu. Dette forklarer de stigende vanskeligheder i vor generation. Når jorden er blevet renset ved at onde menneskelige systemer og deres tilhængere er blevet udslettet, er det derfor tvingende nødvendigt at Djævelen og hans dæmoner bliver fjernet for at menneskeheden kan blive fuldstændig befriet.

Bibelen ignorerer ikke dette eller overlader til os at spekulere på om det virkelig vil ske. Straks efter at have beskrevet tilintetgørelsen af denne jordiske tingenes ordning ved Kristi himmelske styrker siger Bibelen:

„Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.“ — Åb. 20:1-3.

Fred og udfrielse fra døden

Denne handling hvorved Jesus Kristus på Jehovas bud kaster Djævelen (samt hans dæmoner) i „afgrunden“, gør dem uvirksomme, som om de ikke var til, i tusind år. (Luk. 8:30, 31; jævnfør Åbenbaringen 17:8.) Der vil derfor ikke være nogen indblanding fra den usynlige åndeverdens side med det formål at forlede mennesker på jorden. Dette vil betyde mere for menneskeheden end vi fuldt ud kan forstå og værdsætte. Satan har været „herskeren over luftens rige“, det vil sige en usynlig hersker. Forestil dig hvad det vil betyde for det fredelige forhold mellem menneskene når Satan ikke længere er „den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn“. — Ef. 2:2.

De tusind års messianske styre begynder når Satan bliver kastet i afgrunden. Det lille antal af Jesu Kristi åndelige brødre der er tilbage på jorden vil sammen med deres trosfæller, den ’store skare’ der ser frem til velsignelser på jorden under Guds rige, i begyndelsen arbejde på at gøre jorden smuk som en paradisisk have. Derefter vil opstandelsen fra de døde begynde. Apostelen Johannes fortæller om sit syn heraf: „Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og døden og Dødsriget gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger.“ — Åb. 20:13.

Den forbryder som hang på en henrettelsespæl ved siden af Jesus, vil være blandt dem der således kommer frem fra menneskehedens fælles grav. Det var til ham Jesus sagde: „Sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Luk. 23:43, Rotherhams oversættelse; New World Translation) Denne forbryder vil komme frem fra Hades og komme til at leve i det jordiske paradis der er genoprettet til menneskeheden ved Jesus Kristi rige. I dette paradis vil forbryderen have lejlighed til, sammen med alle de andre mennesker som er blevet oprejst fra de døde, at forbedre sin levevis og blive helbredt for menneskelig ufuldkommenhed og syndighed. På denne måde vil han ved slutningen af Kristi tusindårige styre kunne nå målet: menneskelig fuldkommenhed i Guds billede og lighed. Alle de som når frem til at blive fuldkomne og syndfri mennesker på jorden ved afslutningen af de tusind år, må imidlertid bestå en endelig prøve på deres loyalitet over for Guds universelle suveræne styre, for at de kan bevare deres fuldkomne liv. — Åb. 20:7-9.

De fuldkomne mennesker på jorden som bevarer deres integritet og viser sig trofaste mod Guds retmæssige styre, vil blive erklæret retfærdige af den øverste Dommer, Jehova Gud. Disse uskyldige vil han erklære værdige til evigt liv, og han vil give dem retten til et uendeligt liv i lykke i det jordiske paradis. Disse lydige mennesker, som er fri for al fordømmelse, vil da virkelig leve, set fra Guds fuldkomne synspunkt. Det er altså i denne henseende at ’de andre døde [til forskel fra dem der har fået den himmelske opstandelse] ikke bliver levende før de tusinde år er til ende’. (Åb. 20:5) Denne udtalelse gælder såvel den ’store skare’ der har overlevet Harmagedon som dem der er blevet oprejst.

Men de fuldkomne mennesker der ikke trofast består prøven på deres loyalitet over for Gud i løbet af den „lille tid“ Satan bliver løsladt efter at de tusind år er til ende, vil blive udslettet for evigt, sådan som Johannes skildrer det i sit syn: „Og døden og Dødsriget blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen.“ (Åb. 20:14, 15) Disse illoyale vil altså ikke opnå det evige liv.

En bogstavelig, afgrænset periode på tusind år

Er det messianske riges tusindårige styre en bogstavelig periode på fulde tusind år? Nogle siger nej. New Catholic Encyclopedia siger, efter at have fastslået at „Jesu 1000-årige styre [er] et symbol på hele kirkens levetid“:

„. . . Det at Satan bindes i den samme periode betyder at Satans indflydelse er blevet betydelig begrænset, ikke fuldstændig fjernet. At Satans indflydelse mindskes, skyldes Kristi genløsningsoffers kraft. Efter en endelig kamp ved tidens ende . . . vil Satan blive fuldstændig besejret af Kristus.“

Men efter det vi har set er det klart at Kristi tusindårige styre ikke er „kirkens levetid“, som begyndte på pinsedagen år 33 og har strakt sig frem til nu — over 1900 år. Hvorfor ikke? Har der virkelig været en sådan begrænsning af Satans indflydelse på grund af „Kristi genløsningsoffers kraft“? Hvis det var tilfældet, ville apostelen Peter ikke have fundet det nødvendigt at skrive til sine medkristne: „Vær ædru og våg; jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ — 1 Pet. 5:8.

Og apostelen Paulus ville heller ikke have følt sig tilskyndet til at advare sine brødre: „Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er . . . mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“ — Ef. 6:11, 12.

Desuden siger Åbenbaringen efter at have forudsagt krigen i himmelen: „Og dragen [Djævelen] vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.“ (Åb. 12:17) Lyder dette som om Satan er bundet?

Hvor ville det være skuffende for menneskeheden hvis de tusind år allerede var forbi, sådan som denne katolske opfattelse antyder. Der har ikke været nogen lindring for menneskeheden i alle disse år. Selv sande kristne har lidt under alvorlig forfølgelse. Mennesker i almindelighed har sukket under mange byrder og lidelser, og i de sidste få år er deres trængsler taget til. — Rom. 8:19-22.

Jehova Gud er ikke en Gud hvis løfter og gerninger vi ikke kan stole på, så vi bliver skuffede og ikke helt tilfredse og lykkelige. Gud og hans messianske konge både kender menneskene og føler med dem i deres ulykkelige tilstand, og de ser med glæde frem til de tusind år som Gud har sat til side til lindring og befrielse for menneskeheden. (Sl. 103:14; Jon. 4:11; Matt. 9:36) Og i sin visdom indfører Jehova sit riges styre præcis når tiden er inde til det.

Ifølge Bibelens tidsplan er vi nær ved afslutningen af de seks tusind år af menneskets historie, og vi står lige på tærskelen til Kristi kongelige styre, der vil give menneskeheden lindring og føre den tilbage til fuldkommenhed. Det er vidunderlige fremtidsudsigter! Ønsker du at leve under dette kommende styre?

Hvis du længes efter en tid med lindring vil du ikke opleve den under menneskelige regeringer. For at en regering kan være god må den nemlig hvile på rette principper, og dem finder man ikke i ufuldkomne menneskers regeringer. Så hvis du elsker rette principper vil du være interesseret i at lære mere om Guds regering og dem der skal være med til at styre. Dette vil blive behandlet i senere udgaver af dette blad.