Når Djævelen bindes og alt ondt forsvinder

„Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år.“ — Åb. 20:2.

 1. Hvem er det især nødvendigt at få bundet, og hvad taler for at han snart vil blive bundet?

HAN er den værste af alle lovovertrædere og urostiftere og det er nødvendigt at han bindes. Som det er nu, befinder alle jordens nationer sig i en forfærdelig tilstand. Det er ham der er ansvarlig for det, og det er nødvendigt at han bliver bundet og at det sker i vor generation hvis menneskeheden skal overleve. Selve den kendsgerning at nationerne nu befinder sig i en så desperat situation, kun et skridt fra afgrunden, er et vidnesbyrd om at han snart vil blive bundet, ja at medlemmer af denne generation vil opleve de storslåede virkninger det får. Når den truende verdenssituation i nær fremtid når det punkt hvor den ser værst ud, betyder det simpelt hen at tiden nu er inde til at binde ham. Det vil ske netop når det er mest tiltrængt. Den eneste der er i stand til at binde ham vil udnytte øjeblikket, og det vil gavne den gode orden og alles fred.

 2, 3. (a) Hvor kan vi få pålidelige oplysninger om den menneskelige races fremtid? (b) Hvad siger Bibelens sidste bog om nationernes sidste tid og uskadeliggørelsen af den store urostifter?

² Efter vor tids barske virkelighed at dømme må vi være nær enden på nationernes historie. Vi kan ikke stole på den moderne videnskab og regne med at den taler med den største autoritet og kan forudsige eller forudbestemme den menneskelige races skæbne. Der findes noget som er langt ældre og langt mere pålideligt end den moderne videnskab, og som taler med den største autoritet. Det er Bibelens seksogtres bøger, der alle forelå færdigskrevet for cirka nitten hundrede år siden. Den sidste bog, som er skrevet i slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning, har forudsagt hvad der skal ske nationerne til sidst, og siden året 1914 har man kunnet se disse begivenheder finde sted sådan som de var forudsagt. Den giver en levende skildring af forholdene og begivenhederne på jorden lige før universets store urostifter bliver bundet, og til opmuntring for os maler den et profetisk billede af hvordan han bindes. I Bibelens tredjesidste kapitel hedder det:

³ „Og jeg så en engel komme ned fra Himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid.“ — Åb. 20:1-3.

 4. Hvad har Satan Djævelen forført nationerne til at tro, og hvad sammenligner Bibelen ham derfor med?

⁴ Her siges det tydeligt hvem den store lovovertræder og urostifter er. Det er Satan, Djævelen. Det er ham der har forført alle nationerne, og han vil fortsætte med at gøre det indtil han bindes. Er det noget under at nationerne er i stor nød i dag? Satan har fået nationerne til at tro at de er på den rette vej til varig fred og velstand, alt imens han leder dem ind på en kurs der fører til deres ødelæggelse. Det er derfor ikke overraskende at han skildres som en slange; og da han har vildledt menneskeheden og bedraget den lige fra dens begyndelse, kaldes han „den gamle slange“. (1 Mos. 3:1-15) Satan Djævelens evne til at gøre skade og opsluge sine ofre viser at han ikke er en ubetydelig modstander, og derfor skildres han som en stor, ildrød drage med syv hoveder. — Åb. 12:3, 4; Jer. 51:34.

 5, 6. (a) Hvilket aktuelt spørgsmål er vi interesseret i så vi kan vide hvornår han bindes? (b) Hvad er svaret på spørgsmålet, og kan der være nogen tvivl om dets rigtighed?

⁵ Som en drage har Satan prøvet at opsluge alle mennesker og få magt over dem. Derfor vil vi gerne vide hvornår han skal bindes, og om det vil ske i vor levetid, og derfor spørger vi: Hvad vil denne symbolske drage, Satan Djævelen, gøre mod nationerne lige før han bindes? Hvad forfører han nationerne til at gøre? Han forfører dem til at begynde en krig, deres sidste krig! Det kan der ikke herske nogen tvivl om, for fem vers før det sted hvor vi læser om at Satan bindes, står der:

⁶ „Og jeg så en engel stå på solen, og han råbte med høj røst og sagde til alle fugle, som fløj midt oppe under himmelen: ’Kom hid, og saml jer til Guds store gæstebud for at æde kød af konger og kød af hærførere og kød af helte og kød af heste og deres ryttere, ja, kød af alle, både frie og trælle, små og store.’ Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær. Og dyret blev grebet og sammen med det den falske profet, som for dets øjne havde gjort tegnene, hvormed han havde forført dem, der tog dyrets mærke på sig, og dem, der tilbad dets billede. De blev begge kastet levende i ildsøen, som brænder med svovl. Og de andre blev af ham, som red på hesten, dræbt med sværdet, som udgik af hans mund, og alle fuglene blev mættet af deres kød.“ — Åb. 19:17-21.

 7. Hvem er det der samler kongerne og deres hære til kamp, og hvordan er det skildret nogle vers før beskrivelsen af slaget?

⁷ Ja, den symbolske drage, Satan Djævelen, bruger „dyret“ og „den falske profet“ og samler jordens konger og deres hære og stiller dem op til slag. Nogle vers før denne kampskildring, nemlig i kapitel seksten, versene tretten til seksten, gør Bibelen opmærksom på dette: „Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. . . . Og de samlede dem på det sted, derpå hebraisk kaldes Harmagedon.“ — Åb. 16:13-16.

 8, 9. (a) Hvoraf fremgår det at det ikke bliver nogen almindelig krig, og på hvis side vil jordens konger stå? (b) Hvad vil nationerne derfor fortjene og også få?

⁸ Vi, den menneskelige race, er altså uundgåeligt på vej mod en krig. Det vil ikke være nogen almindelig krig. Ellers ville den ikke blive kaldt „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Alle de politiske herskere, som her kaldes „kongerne på hele jorderige“, vil blive samlet til den krig, og de vil alle være på den samme side, nemlig imod ’Gud, den Almægtige’. Nationernes religiøse ledere får måske de politiske herskere, „jordens konger og deres hære“, til at tro at de kæmper for Gud, men det er alt sammen blot en del af det bedrag som udføres ved hjælp af de „urene ånder“ der kommer ud af dragens, Satan Djævelens, mund. Disse verdslige nationer vil afgjort ikke kæmpe for sandhedens og retfærdighedens Gud, himmelens og jordens Skaber, for hans eget ord advarer os om at han vil ødelægge alle disse nationer. Og hvorfor vil han det?

⁹ Fordi de er hans fjender og er imod hans gode hensigter og hans himmelske rige. De er alle forført af den almægtige Guds hovedmodstander, nemlig dragen, Satan Djævelen, som bruger „dyret“ og „den falske profet“. Når tilintetgørelsen rammer nationerne er det den endelige følge af at de i mere end fire tusind år har ladet sig vildlede af Satan Djævelen.

10. Hvorfor må Harmagedonkrigen nødvendigvis komme, og hvordan kan vi vide at tiden er nær da Satan skal bindes?

¹⁰ „Krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon må nødvendigvis komme fordi dragen, Satan Djævelen, og hans dæmoner endnu ikke er bundet og kastet i afgrunden. Det er først efter at den almægtige Guds krig ved Harmagedon er blevet udkæmpet og hans jordiske fjender er blevet tilintetgjort at Satan og dæmonerne bindes og kastes i afgrunden. Satan Djævelen må altså først være vidne til hvordan hans synlige organisation på jorden udslettes. Han må indse at han er slået. Eftersom Harmagedonkrigen er umiddelbart forestående, kan vi forstå at tiden også er nær da Satan Djævelen og hans dæmoner bindes og fængsles.

Ikke blot „det ondes princip“

11. Hvoraf fremgår det at vi ikke taler om nationerne som Guds modstandere fordi vi ønsker at fornærme dem?

¹¹ Når vi rent ud siger at alle verdens nationer er ved at stille sig op imod Gud den Almægtige for at kæmpe imod ham, er det så ikke blot en antagelse vi har? Nej! Vi siger det heller ikke for at tale nedsættende om nationerne. Vi gentager blot hvad den inspirerede Bibel siger, nemlig at alle nationerne er forført af den store drage, Satan Djævelen, og hans dæmoner.

12. Hvem prædiker den modsatte opfattelse for verdens herskere, og hvorfor smiler verdenskloge mennesker ad os når vi taler om en personlig Djævel?

¹² Det er ganske vist i modstrid med hvad nationernes religiøse ledere, kristenhedens og „hedenskabets“ præster og gejstlige prædiker for de politiske herskere som de er venner med. Jordens religiøse og politiske ledere er så verdenskloge og så stolte af deres verdslige visdom at det sårer deres følelser når nogen fortæller dem at de er på march mod et militært Harmagedon og at deres usynlige leder er dragen, Satan Djævelen. Mens de indrømmer at ondskaben grasserer overalt på jorden, vil mange af disse højt uddannede mennesker sikkert smile når de hører os tale om en personlig djævel. De siger nemlig at Satan Djævelen blot er „det ondes princip“ og ikke en bogstavelig person.a

13. Hvad er det for en Satan eller Djævel man ofte ser på gamle malerier og som ikke eksisterer? Er den opfattelse at Satan kun er „det ondes princip“ en ny tanke?

¹³ Det er sandt at der ikke eksisterer nogen rød djævel med hestehov, pighale og to horn. Et sådant væsen er kun et foster af de gamle maleres og af religiøse ignoranters fantasi. Men med den forfatning verden er i, må vi ikke narre os selv til at tro at Satan Djævelen blot er „det ondes princip“ omtalt som en person, og ikke en overmenneskelig, usynlig ånd, ondskabens kilde og hovedanstifter. Den idé at Djævelen blot er „det ondes princip“, er ikke ny og et resultat af at vi er trådt ind i videnskabens, atomenergiens og rumrejsernes tidsalder. Allerede i året 1894, blev denne religiøse idé taget op til behandling, nemlig da niende bind af Cyclopædia of Biblical, Theological and Ecclesiastical Literature blev udgivet af forskerne John M’Clintock og James Strong i New York.

14, 15. (a) Hvad skal vi ifølge dette leksikon gå ud fra når vi vil afgøre om Satan er en virkelig person eller ej? (b) Hvis vi blot antager at bibelskribenterne ønskede at fremstille Satan som en virkelig person, hvad kan man da sige om den måde de har skildret ham på? (c) Hvis man skal dømme ud fra den måde de har beskrevet ham på, kunne man da vide at Satan blot var et symbol? Hvis vi betragtede Satan som et symbol, hvad ville det så være ensbetydende med?

¹⁴ På side 361 i dette bind behandles emnet „en personlig Satan“, og værket siger at vi kan afgøre om Satan er en virkelig person på samme måde som vi „afgør om Cæsar og Napoleon var virkelige personer, eller [om de var] abstrakte ideer behandlet som personer, nemlig ud fra den måde historien omtaler dem på og på den måde den tillægger dem personlige egenskaber“. Derefter henviser dette niende bind til de hellige mænd der skrev Bibelen, for eksempel den jødiske profet Moses og Jesu Kristi disciple i det første århundrede, og siger:

¹⁵ „De hellige forfattere tager alle midler i brug for at fremstille Satan som en levende og handlende person. De beskriver ham som en der har magt og herredømme, budbringere og følgesvende. Han frister og modstår; han holdes ansvarlig og tillægges skyld; han skal dømmes og til sidst straffes.“ Hvis vi blot antager at de hellige forfattere mente og lærte at Satan var en virkelig person, finder vi at „de ikke kunne have benyttet mere rammende udtryk end dem de virkelig har brugt“. Men hvis nogen antager at „ligheden på alle disse punkter med en sand og virkelig, bevidst og moralsk ansvarlig person“ blot skyldes billedtale, blot skyldes at noget livløst omtales som om det var en person, blot skyldes en fremstilling af en imaginær skikkelse, så er det det samme som „at beskylde de inspirerede forfattere for at benytte sig af billedtale på en sådan måde at ingen ud fra sprogets kendte love kunne vide at det var billedtale — at det umuligt kunne opfattes som billedtale, medmindre de da har krænket alle de retoriske regler som de er kendt for ved andre lejligheder at være ledet af“.

16. (a) Prøvede de der skrev Bibelen på at bedrage os når de omtalte Djævelen som de gjorde? (b) Møder den teori at Djævelen blot er „det ondes princip“ skildret som en person slet ingen andre vanskeligheder?

¹⁶ De inspirerede mænd der skrev Bibelen, fra profeten Moses til den kristne apostel Johannes, brugte imidlertid ikke Djævelen blot som et billedligt udtryk. Med hensigt har de benyttet de udtryk der klarest og tydeligst viser os bibellæsere at Satan Djævelen er en virkelig, bevidst, intelligent person med et åndeligt legeme. De har ikke brudt sprogets love for på den måde at bedrage os til at tro at Satan Djævelen er en virkelig person og ikke kun „det ondes princip“ skildret som en person. Derfor siges der videre i det ovenfor citerede leksikon: „Men billedsprog-teorien møder andre vanskeligheder end disse almindelige. Denne teori går ud på at Djævelen er det ondes princip. Lad os da prøve at anvende den [teorien] ved fortolkningen af to eller tre bibelpassager.“ Det omtalte leksikon vælger så den passage fra Bibelen der handler om hvordan Jesus Kristus fristes af Satan Djævelen i Judæas ørken. Det er den kristne apostel Mattæus der citeres:

17. Hvordan argumenterer det førnævnte leksikon i forbindelse med fristelsen af Jesus i ørkenen (Mattæus 4:1-11)?

¹⁷ „’Derefter blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at fristes af Djævelen.’ (Mattæus 4:1-11) Blev Jesus fristet af et virkeligt personligt væsen? Eller var det af det onde som et princip? Hvis det sidste er tilfældet, i hvem eller hvad bor dette princip da? Var det i Jesus? Så kunne det ikke være sandt længere at der ingen synd var i ham. Selve syndens princip ville da være i ham, og det ville gøre ham til hans egen frister. Dette er dårlig [fortolkningskunst] og fører til en endnu ringere teologi. Det må også huskes at dette det ondes princip må bo i et bevidst væsen med moralsk ansvar dersom det onde der er tale om skal være ondt i moralsk forstand. Man kan kun tale om synd som noget ondt i forbindelse med en persons eller et ansvarligt væsens tilstand eller handling.“

18. Hvordan kan denne samme argumentation imod ideen om at Satan blot skulle være „det ondes princip“ skildret som en person, også anvendes på Jehova Gud?

¹⁸ Dette argument imod den teori at Satan Djævelen blot er „det ondes princip“ skildret som en person, kunne også bruges med hensyn til den almægtige Gud selv. Dette kan gøres i forbindelse med den gudfrygtige mand Job, som levede på profeten Moses’ tid, femten hundrede år før vor tidsregnings begyndelse. Jobs bog i Bibelen fortæller os om at Satan selv trådte frem for Gud på et tidspunkt da himmelens hellige engle mødtes dér. Jobs bog, kapitel et, vers syv, lyder:

19, 20. Hvis Satan Djævelen i Job 1:7 blot er „det ondes princip“, hvilket spørgsmål opstår da, og til hvilken slutning kommer vi?

¹⁹ „[Jehova] spurgte Satan: ’Hvor kommer du fra?’ Satan svarede [Jehova]: ’Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs.’“

²⁰ Var Satan i dette tilfælde ikke en virkelig person, men kun „det ondes princip“? I så fald, hvem talte Jehova Gud da med? Med sig selv? I så fald, boede Satan, det onde som princip, i Jehova Gud selv. Det ville altså betyde at det ondes princip var en del af Gud selv, og at det onde i moralsk forstand stammede fra den eneste levende og sande Gud. En sådan gudsbespottelig tanke er i modstrid med hele den øvrige del af Bibelen.

21. Hvis teorien om at Satan blot er det onde som et princip var sand, hvem var det da i virkeligheden som anklagede Job over for Gud, hvordan kom Gud i så fald til at modsige sig selv, og hvem blev til sidst afsløret som en løgner?

²¹ I øvrigt omtalte Gud Job som en „from og retsindig . . . mand, som frygter Gud og viger fra det onde“. Satan anklagede imidlertid Job for at han blot tjente Jehova Gud fordi han modtog jordiske goder til gengæld. Vi læser: „Men Satan svarede [Jehova]: ’Mon det er for intet, Job frygter Gud? . . . Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!’“ (Job 1:8-11) Hvis Satan i dette tilfælde kun var „det ondes princip“ skildret som en person der virkelig anklagede Job over for Gud, så betød det at Jehova Gud selv var anklageren, og det lige efter at han havde erklæret Job for at være et godt menneske uden sin lige på jorden. I dette tilfælde ville det onde som princip altså være i den højeste Gud selv, og han ville modsige sig selv. Og da Gud lod Satan prøve Job og det viste sig at Satan var en løgner, måtte det betyde — hvis Satan altså blot var det ondes princip — at det nu var bevist at Gud selv var en løgner. — Job 1:12-22.

22. (a) Hvordan får denne teori Gud til for anden gang at afsløre sig selv som en løgner i forbindelse med Job? (b) Hvorfor er denne slutning som vi kommer til ved at anvende teorien, en umulighed?

²² Da Satans første forsøg på at prøve Job slog fejl, bad han om tilladelse til at sætte Job på endnu en prøve, og Jehova Gud gav ham lov til det. På ny blev det bevist at Satans anklage mod Job var falsk. Hvis Satan her blot var „det ondes princip“, som altså egentlig var i Jehova Gud, så var det for anden gang bevist at Jehova Gud var en løgner. Men nu er det umuligt for Gud at lyve, hvorimod Jesus Kristus sagde at Satan Djævelen er ophavsmanden eller „faderen“ til den første løgn, den løgn hvormed Satan Djævelen myrdede hele den menneskelige familie. — Tit. 1:1, 2; Hebr. 6:18; Joh. 8:44.

23. Hvad har vi således fået bevis for at Satan Djævelen virkelig er, og hvad kan vi på samme måde sige om Job, og endog om Jehova Gud?

²³ Ifølge sprogets regler og logikkens regler må Satan være en virkelig levende person i åndernes usynlige rige. Efter at Job med sin trofasthed havde bevist at Satan var en djævel og bagvasker, helbredte Gud Job for hans svære sygdom og lidelse, og han velsignede ham rigt. Andre af Bibelens forfattere foruden Moses omtaler Job som en historisk person, og ikke som en imaginær skikkelse. Dette vidner også om at Satan Djævelen var og er en historisk person, ligesom Jehova Gud er et virkeligt, bevidst og moralsk ansvarligt væsen, sådan som Jobs bog omtaler ham. — Ez. 14:14, 20; Jak. 5:11; jfr. Åb. 12:9-12.

24. Hvad kunne vi have gjort hvis tiden havde tilladt det, og hvad siger det omtalte leksikon på linje hermed om at bevise eksistensen af en personlig Djævel?

²⁴ Andre passager i Bibelen kunne drøftes og benyttes til at bevise hvor latterligt det er at sige at Satan Djævelen i Bibelen ikke er en virkelig person men blot det onde som et upersonligt princip, men det tillader tiden ikke. Som M’Clintock og Strongs Cyclopædia siger med henvisning til Johannes 8:44: „Det ville være spild af tid at bevise at Skriften igen og igen, mere eller mindre tydeligt, åbenbarer at en personlig ond ånd eksisterer. Alle de egenskaber og alle de handlinger som antyder en personlighed, bliver tilskrevet ham i et sprog som ikke kan bortforklares.“ — Bind 9, side 361b.

Hvordan han blev til

25. Nævn den bog som forklarer hvordan Satan Djævelen blev til, og forklar hvad hans navn og titel egentlig betyder.

²⁵ Eftersom al godheds og retfærdigheds Gud ikke er ophav til noget moralsk ondt eller dårligt, er det måske svært for os at fatte hvordan Satan Djævelen kunne blive til og blive en trussel for menneskehedens hele verden i dag. Bibelen giver os imidlertid kort og enkelt de kendsgerninger der foreligger. Udtrykket „Satan Djævelen“ betyder „modstanderen og bagvaskeren“. Enhver kan gøre sig selv til en modstander og en bagvasker [diaʹbolos] af en eller anden, også af Jehova Gud.

26. Hvordan vises det i forbindelse med Peter og Judas Iskariot at det er let at gøre sig selv til en satan eller en djævel?

²⁶ For eksempel kaldte Jesus Kristus ved en lejlighed apostelen Peter for en satan eller en „modstander“. Efter at Peter havde irettesat sin mester Jesus Kristus for at have forudsagt en voldsom død for sig selv, sagde mesteren til Peter: „Vig bag mig, Satan! du er mig til forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er.“ (Matt. 16:23) Ved en anden lejlighed, da Peter gav udtryk for sin tro på at Jesus var „Guds Hellige“, svarede Jesus ham som refereret i Johannes 6:68-71: „’Har jeg ikke selv udvalgt jer tolv? Og dog er en af jer en djævel [diaʹbolos]!’ Han mente dermed Judas, Simon Iskariots søn, thi det var ham, som siden skulle forråde ham, skønt han var en af de tolv.“ Således gjorde Judas Iskariot sig selv til en djævel eller bagvasker.

27. Hvordan viser apostelen Paulus at kvinder og mænd kan gøre sig selv til djævle i den betydning at de kan gøre sig selv til bagtalere?

²⁷ Da den kristne apostel Paulus skrev instruktioner for kristne kvinder sagde han: „Drejer det sig om kvinder, bør de ligeledes være værdige, ikke sladderagtige [eller hun-djævle].“ (1 Tim. 3:11) „Gamle kvinder . . . skal være, som det sømmer sig hellige: ikke sladderagtige [diaboʹlous].“ (Tit. 2:3) Paulus skrev også: „I de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, . . . sladderagtige [diaʹboloi].“ (2 Tim. 3:1-3) Foruden åndeverdenens djævle kan der altså også være menneskelige djævle i den forstand at mennesker kan sladre om eller bagvaske andre mennesker og Gud. Det er ikke Gud, som kaldes trofast og sanddru, der gør dem til djævle eller bagvaskere; det er noget som de pågældende mænd og kvinder gør sig selv til. — Sl. 31:6.

28. For hvem gælder det også at man kan gøre sig selv til en djævel, og hvordan bekræftes det af Jesus i Johannes 8:44?

²⁸ Det er ved den samme proces at den overmenneskelige åndeskabning som Bibelen kalder „den store drage . . ., den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører“, gjorde sig selv til det han er. (Åb. 12:9) Det var efter at Jehova havde skabt ham som en åndeskabning at han blev til det han nu er. Herren Jesus Kristus omtalte ham da han til nogle religiøse mennesker som ville ham til livs sagde følgende: „I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader.“ (Joh. 8:44) Om denne udtalelse af Jesus siger det leksikon som vi citerede før (bind 9, side 364a): „Men her er det sandsynligt at ordene apʹ archeʹs [fra første færd] refererer til hans første færd over for mennesket.“

29. Hvordan blev den som nu er Satan Djævelen til løgnens „fader“, og hvornår blev han morder?

²⁹ Den åndeskabning der her omtales var altså ikke skabt som Satan Djævelen. Gud skabte ham ikke som en morder, men som en der var i sandheden. Han valgte imidlertid ikke at forblive i sandheden, men besluttede sig til at blive en løgner, en bagvasker (diaʹbolos). Da han løj, talte han altså ikke i overensstemmelse med sin himmelske Faders ånd og vilje, men han talte løgn på eget initiativ og efter egen tilskyndelse. Da han ikke forblev trofast i Guds sandhed men satte løgnen i verden, bliver han kaldt løgnens fader. Han var ikke en morder da Gud skabte ham, men han var det fra sin første færd som Satan Djævelen. Han har selv gjort sig til en satan og djævel.

30. Hvornår trådte Satan Djævelen ind på skuepladsen, og hvordan viste han på det tidspunkt at han var en modstander?

³⁰ Bibelens første bog som er skrevet af profeten Moses fortæller os i det tredje kapitel hvordan Satan Djævelen blev til. Som en overmenneskelig ånd var han usynligt til stede i menneskets første hjem, Edens have, som lå et sted i det sydvestlige Asien. Efter at Jehova Gud havde skabt kvinden som en medhjælp for den fuldkomne mand Adam, trådte Satan Djævelen ind på skuepladsen. Denne usynlige ånd og gudssøn åbenbarede nu at han var i opposition til Jehova Gud og modstod ham, og det gjorde han ved med en slange som medium at fortælle den fuldkomne kvinde Eva en skammelig løgn om Gud, hendes himmelske Fader.

31. Hvad var det ved hans handlemåde der gjorde ham til en bedrager, og hvad bruger Gud derfor siden hen og lige til Bibelens sidste bog som et symbol på ham?

³¹ På den måde gjorde modstanderen sig også til en bagvasker eller djævel. Ved at fortælle Eva en løgn og forføre hende til ulydighed mod Gud, blev han også en bedrager. Han forblev hele tiden usynlig for Eva, men brugte en synlig slange til at fortælle hende løgnen. Derfor siger Bibelen: „Slangen bedrog Eva ved sin træskhed.“ (2 Kor. 11:3) Det er grunden til at Jehova Gud straks i Edens have gjorde slangen til et symbol på Satan, Bedrageren, og i den sidste bog i Bibelen kaldes denne ærkebedrager for „den gamle slange“ eller „urslangen“, som er „hele verdens forfører“. — Åb. 12:9; 20:2, NW.

32. Hvad var Djævelens hensigt med at forføre Eva, og hvilken tilstand er vi derfor alle født i?

³² Hvad ville „den gamle slange, det er Djævelen [diaʹbolos] og Satan,“ opnå med at forføre Eva ved at kalde hendes Gud og Fader en frygtagtig løgner? Sådan som det gik blev det tydeligt at hans formål var at sætte Eva op imod Gud og bruge hende til at vende Adam imod Gud således at begge nu var på Djævelens side og underlagt hans magt. På den måde ville han også få deres efterkommere, hele den menneskelige familie, i sin magt, og hele jorden ville blive en verden af oprørere, et rige af modstandere af Jehova Gud. Omkring enogfyrre hundrede år senere skrev den kristne apostel Johannes: „Hele verden er i den Ondes vold.“ (1 Joh. 5:19) Samtidig fik den onde Satan menneskeheden lagt ind under syndens og dødens magt, for Guds lov lyder: „Syndens løn er døden.“ (Rom. 6:23) Vi er alle født med synden og døden som arv fra Adam og Eva.

33. Hvad gjorde Gud i overensstemmelse med dommen over Adam, og hvorfor trængte synden og døden igennem til os alle sammen?

³³ I harmoni med dødsdommen over synderne Adam og Eva drev Jehova dem ud af Edens have og bort fra livets træ. Beretningen lyder: „Men Gud [Jehova] sagde: ’Se, mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række hånden ud og tage også af livets træ og spise og leve evindelig!’ Så forviste Gud [Jehova] ham fra Edens have, for at han skulle dyrke jorden, som han var taget af.“ Det var først efter at dette var sket at de to syndere Adam og Eva begyndte at få børn, ikke i Edens have, men udenfor. (1 Mos. 3:22–4:3) I overensstemmelse med Guds dom og også i harmoni med arvelighedsloven er synden og døden trængt igennem til os alle sammen, da vi jo er Adams og Evas efterkommere. (Rom. 5:12) Vi har i sandhed erfaret et fald!

34. Hvem erfarede også et fald dengang, og hvordan antydede Gud dette i Edens have?

³⁴ Den engel eller gudssøn som blev „den gamle slange, det er Djævelen og Satan,“ erfarede imidlertid også et fald. Det antydes af de ord som Gud rettede til ham i Edens have. Han talte til ham som om han talte til den bogstavelige slange som Satan havde brugt til at forføre Eva. Jehova Gud sagde til ham: „Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal du krybe, og støv skal du æde alle dit livs dage! Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ — 1 Mos. 3:14, 15.

35. Hvem blev Satan på den måde fader til, og hvad er han derfor dømt til?

³⁵ Satan Djævelen kom således under Guds forbandelse og blev de forbandedes fader. (Matt. 25:41) I overensstemmelse hermed er han dømt til evig tilintetgørelse, til at få hovedet knust under Guds „kvindes“ lovede sæds fod. Hermed stemmer det som den kristne apostel Paulus skrev til dem som er en del af Guds „kvindes“ sæd: „Og fredens Gud skal snart knuse Satan under jeres fødder.“ — Rom. 16:20.

Hvornår han kastes ud af himmelen

36-38. Hvornår skete det, ifølge mange bibellæseres opfattelse, at Satan faldt fra himmelen, og hvor mener de at dette er beskrevet i Bibelen?

³⁶ Mange bibellæsere har ment at det var da Gud udtalte disse ord imod slangen i Eden at Satan Djævelen blev kastet ud af himmelen, og at hans fald fra himmelen er beskrevet i Bibelens sidste bog, i Åbenbaringen 12:3-13, hvor vi finder disse ord:

³⁷ „Og et andet tegn viste sig på himmelen; se, der var en stor, ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. . . . Og dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun havde født det. Og hun fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. . . .

³⁸ Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg hørte en høj røst i Himmelen sige: ’Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat. . . . Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.’ Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet.“

39. Nævn de vigtige ting fra den profetiske beretning i Åbenbaringen 12:3-13 som ikke på det tidspunkt var gået i opfyldelse, og forklar hvorfor denne profetiske beretning ikke kan gælde Satans fald dér tilbage i Eden.

³⁹ Handler denne beretning om hvordan „den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan,“ blev styrtet ned fra en stilling i Guds gunst i Edens have? Nej, det gør den ikke. Det kendte bibelleksikon som vi flere gange har citeret, kommenterer Åbenbaringen 12:7, 9 og siger: „Hvad end denne passage betyder så er det klart at den ikke hentyder til Satans oprindelige fald.“b Dengang, for næsten seks tusind år siden, var der endnu ingen kvinde som havde født et barn. Og Guds symbolske „kvinde“ havde afgjort ikke født det lovede „drengebarn“. På dette tidlige tidspunkt havde Jehova Gud blot lovet at hans „kvinde“ ville frembringe en sæd der skulle knuse Slangens hoved. Fra da af ville Satan Djævelen være på udkig efter Guds „kvindes“ sæd for at opsluge den og derved forhindre at han selv fik hovedet knust og blev tilintetgjort, men der var endnu ikke brudt nogen krig ud i himmelen med det mål for øje at styrte Satan Djævelen ned.

40. Hvordan viser Åbenbaringen 1:1 at det der beskrives i kapitel tolv ikke kan have fundet sted i Eden?

⁴⁰ Endvidere blev Bibelens sidste bog skrevet mange år efter Jesu Kristi død, opstandelse og himmelfart. Ifølge traditionen treogtres år efter. Den må således være skrevet nær det første århundredes slutning; og Åbenbaringsbogens første kapitel, vers 1, lyder: „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der skal ske i en hast.“ Derfor må det som omtales i Åbenbaringsbogens tolvte kapitel være begivenheder som skal indtræffe nogen tid efter at den opstandne Jesus Kristus havde givet denne åbenbaring til sin trofaste apostel Johannes, hvilket var omkring år 96.

41. Hvad åbenbarer Jobs bog angående Satans adgang til himmelen, og hvad kan vi se ud fra de hebraiske skrifter der er skrevet efter Jobs tid?

⁴¹ Det er derfor ikke mærkeligt at Jobs bog, som sandsynligvis er skrevet af Moses, rent ud siger at Satan på Jobs tid, femogtyve hundrede år efter at han havde forført Eva i Edens have, stadig havde adgang til himmelen og kunne anklage Guds folk over for Gud. (Job 1:6 til 2:7) Dertil kommer at ingen af de inspirerede hebraiske skrifter fra Jobs tid og helt frem til Malakias’ tid siger noget om at Satan Djævelen er blevet nedstyrtet fra himmelen.

42. Hvilke spørgsmål vil vi derfor nu stille om Satans fald fra himmelen?

⁴² Er Satan Djævelen da nedstyrtet fra himmelen til denne jord på nuværende tidspunkt? Hvis han er, hvornår skete det da? Hvordan kan vi vide hvornår det skete i betragtning af at vi ikke kan se ham da han jo er en ånd og usynlig for vore øjne?

Beviset på at han er nedstyrtet

43. Hvem må nødvendigvis være ansvarlig for verdensforholdene efter den første verdenskrig, og hvorfor melder Åbenbaringen 12:12 sig i vore tanker i den forbindelse?

⁴³ Betragt engang verdenssituationen som den har formet sig siden den første verdenskrig fra 1914-1918. Satans nedstyrtning fra himmelen til vor jord måtte afgjort have indflydelse på forholdene her, især i betragtning af det udråb vi finder i Åbenbaringen 12:12: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ Hvad menes der med at „hans tid er kort“? Hvornår udløber den tid? Den udløber når han og hans dæmoner fanges, lænkes og kastes i afgrunden, hvor de vil være ude af stand til at forføre nationerne i tusind år. (Åb. 20:1-3) Det er klart at en eller anden overmenneskelig magt er årsag til de veer der har ramt jorden siden den første verdenskrig. Kan det være Satan der er nedstyrtet fra himmelen og har stor harme? Det må vi undersøge.

44. Hvad skulle, ifølge Åbenbaringen 12:10, Satans nedstyrtning fra himmelen være et tegn på, og hvad er hans nedstyrtning et resultat af?

⁴⁴ Læg mærke til det som Satans nedstyrtning siges at være et tegn på. Efter at han og hans dæmonengle er blevet slået i krigen i himmelen, høres en høj røst i himmelen som siger: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes.“ (Åb. 12:10) Af denne betydningsfulde bekendtgørelse fremgår det klart at nedstyrtningen af Satan og hans dæmonengle fra de høje himle til vor jord må finde sted efter at Guds rige er oprettet i himmelen. Satans nedstyrtning følger som et resultat af at Guds „kvinde“ i himmelen føder drengebarnet, og af at den symbolske drage, Satan Djævelen ikke formår at opsluge drengebarnet som bliver „bortrykket til Gud og til hans trone“. (Åb. 12:1, 2, 4, 5) Drengebarnets fødsel og dets indsættelse på tronen ved Guds side i himmelen må skildre Guds himmelske riges fødsel og hans søns, Jesu Kristi, indsættelse på tronen ved Guds højre hånd med magt til at herske. Derfor kunne den høje røst forkynde i himlene: „Fra nu af er . . . Riget vor Guds, og magten hans Salvedes.“

45. Hvornår blev Guds messianske rige født i himmelen, og hvilket bevis har vi for det?

⁴⁵ Guds riges fødsel og magtovertagelse med hans Salvede eller Kristus som konge fandt sted i 1914. Verdensbegivenhederne i de mere end halvtreds år der er gået siden 1914 stemmer med de profetier som Jesus Kristus selv har fremsat. Han forudsagde de begivenheder og tilstande som ville kendetegne tiden efter at Gud havde indsat ham på tronen i himmelen og han som den nye messianske konge var begyndt at herske midt blandt sine fjender i himmelen og på jorden. — Sl. 110:1-6; Hebr. 10:12, 13; Matt. 24:3 til 25:46; Åb. 6:1-8; 11:15-18.

46. Hvilke to krige udkæmpedes samtidigt, og hvad skete der med veerne over jorden?

⁴⁶ Det er åbenbart samtidig med eller omtrent samtidig med at „der blev kamp i Himmelen“ og Satan og hans dæmoner blev nedstyrtet, at den første verdenskrig blev udkæmpet her på jorden i årene 1914-1918. Denne krig, som politikerne sagde skulle være „krigen der gør ende på al krig“ og som skulle „gøre verden sikker for demokratiet“, gjorde ikke ende på krig med kødelige våben, gjorde ikke verden sikker for demokratiet og gjorde ikke ende på veerne.

47. Hvilken „kort tid“ lever vi øjensynlig i, og hvordan kan man forklare den religiøse forfølgelse der finder sted i vor tid?

⁴⁷ Kan De se at verdensbegivenhederne siden året 1914 er en opfyldelse af Bibelens profetier? Hvis De kan det, så har De samtidig beviset for at Satan er blevet nedstyrtet fra himmelen og at hans virksomhed nu er begrænset til vor jord. Så kan De se at vi nu lever i den korte tid som Satan véd han har tilbage, og at han efter nederlaget i himmelen har stor harme og derfor forårsager veer for „jorden og havet“. Og ikke nok med det. Han forårsager også religiøs forfølgelse, som der står skrevet: „Og da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet. . . . Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd [har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus, NW].“ (Åb. 12:12-17) Er det da noget under at Jehovas kristne vidner i alle dele af verden forfølges fordi de vidner om Guds messianske riges fødsel i himlene i 1914? På ingen måde!

48. (a) Hvordan gør Satan brug af den resterende del af den ’korte tid’ han har? (b) På hvilken måde vil dagen for Harmagedonslaget vise sig at blive en ’stor dag’?

⁴⁸ Der er allerede gået omtrent halvtreds år af den ’korte tid’ som den nedstyrtede Satan véd han har inden han og hans dæmoner bindes og kastes i afgrunden til forvaring dér i tusind år. Den tid der er tilbage må være meget kort. Febrilsk søger han og hans dæmoner med deres skjulte indflydelse at samle „kongerne på hele jorderige“ til det som den sidste bog i Bibelen kalder Harmagedon, til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åb. 16:13-16) Det vil i sandhed være en ’stor dag’ for den almægtige Gud, for han og hans konge Jesus Kristus vil vinde krigen ved Harmagedon. Alle der er på Djævelens side vil tabe denne afgørende kamp, den største i menneskehedens historie. Det vil være den værste trængsel eller ve som Satan og hans dæmoner har ført menneskeheden ind i. — Matt. 24:21, 22.

49. Hvilket vigtigt spørgsmål må vi nu afgøre, og hvorfor er det så vigtigt for os?

⁴⁹ Det store spørgsmål som vi hver især må afgøre er: Står jeg på den sejrende side? Det er et uhyre vigtigt spørgsmål, og vi ønsker naturligvis at træffe den rigtige afgørelse. Tiden til at træffe afgørelsen er nu, og det er en sag der gælder evigt liv eller evig død og ødelæggelse. Vi ønsker ikke at stå sammen med „dyret og jordens konger og deres hære“, som er „samlede for at føre krig mod ham, som red på hesten, og mod hans hær“, det er den himmelske Jesus Kristus, „kongernes Konge og herrernes Herre“, og hans himmelske engle. (Åb. 19:11-19) At stå sammen med „dyret“ og jordens konger og deres hære på den tid vil betyde at man bliver tilintetgjort sammen med dem, sådan som det fremgår af Bibelens profeti om hvordan Harmagedonkrigen på Guds „store dag“ vil ende. — Åb. 19:20, 21.

Han bindes til gavn for menneskeheden

50, 51. (a) Hvilken rækkefølge kommer begivenhederne i, både ved og efter Harmagedon, ifølge Åbenbaringen 19:20 til 20:3? (b) Hvis man skulle blive tilintetgjort sammen med Satans jordiske styrker ved Harmagedon, hvad ville det så være ensbetydende med?

⁵⁰ Satan og hans dæmoner bindes umiddelbart efter at hans jordiske styrker er blevet tilintetgjort ved Harmagedon, og hvis vi tilintetgøres ved Harmagedon vil vi aldrig kunne nyde de varige goder som følger bagefter. (Åb. 19:20 til 20:3) Vi vil aldrig kunne nyde velsignelserne under Jesu Kristi tusindårige kongedømme som begynder efter at Satan og hans dæmoner er blevet bundet og kastet i afgrunden. At begivenhederne kommer i den rækkefølge vises os i Åbenbaringen 20:3-6, hvor der står:

⁵¹ „Og [engelen fra himmelen] kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en lille tid. Og jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme. Og jeg så deres sjæle, som var blevet halshugget for Jesu vidnesbyrds og for Guds ords skyld, og jeg så dem, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke havde taget dets mærke på deres pande og på deres hånd; de blev levende og blev konger med Kristus i tusinde år. (De andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende). Dette er den første opstandelse. Salig og hellig er den, som har del i den første opstandelse! dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusinde år.“

52, 53. Hvilket jordisk herredømme vil Kristi tusindårige regering befri menneskeheden for?

⁵² Hvilken virkning får det at Jesus Kristus og de øvrige af Guds „kvindes“ sæd, de som ikke har tilbedt „dyret“, regerer himmelen og jorden i tusind år? For det første betyder det at menneskeheden aldrig mere vil blive regeret af „dyret“. De synes måske det lyder mærkeligt; menneskeheden er jo da aldrig blevet regeret af et dyr. Nej, ikke af et bogstaveligt dyr, men af et symbolsk. Hvad er „dyret“ et symbol på? Åbenbaringen til Johannes forklarer det efter at den har omtalt hvordan dragen, Satan Djævelen, blev styrtet ned fra himmelen:

⁵³ „Og dragen stillede sig på sandet ved havet. Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på hornene ti kroner og på hovederne gudsbespottelige navne. Og dyret, som jeg så, lignede en panter, og det havde fødder som en bjørn og gab som en løve; og dragen gav det sin kraft og sin trone og stor magt. . . . Og det åbnede sin mund til bespottelse mod Gud, til at spotte hans navn og hans bolig og dem, som bor i Himmelen. Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og sejre over dem; og der blev givet det magt over alle stammer og folk og tungemål og folkeslag. Og alle de, der bor på jorden, skal tilbede det.“ — Åb. 12:18–13:8 Åb 13:1-8.

54. Hvad symboliserer dette „dyr“, og hvordan kan vi få det bekræftet ud fra Bibelen?

⁵⁴ Hvad symboliserer dette „dyr“? Det verdensomspændende politiske system der styrer verden under usynlig kontrol af Guds store modstander Satan, „den gamle slange“, som spottede Gud i Edens have. En sammenligning mellem det symbolske sprog der bruges her i Åbenbaringen til apostelen Johannes, og det symbolske sprog der bruges i Daniels profetiske bog, kapitel syv, vil bekræfte at „dyret“ symboliserer det verdensomspændende politiske system som Guds store modstander har betjent sig af siden Nimrods dage, den Nimrod der grundlagde det gamle Babylon ved Eufratfloden i det andet århundrede efter Vandfloden på Noas tid. Nimrod, en af Noas efterkommere i tredje led, blev kaldt „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. — 1 Mos. 10:8-12, NW.

55. Hvordan kan vi selv overbevise os om at Bibelens brug af udtrykket „dyr“ er et passende symbol?

⁵⁵ Det politiske herredømme over jorden siden Nimrods tid og frem til vore dage er blevet udøvet af syv på hinanden følgende verdensmagter som alle har undertrykt Guds folk. Har dette politiske system været som et „dyr [vilddyr, NW]“? Det lader vi vore læsere selv dømme om. Læs disse verdensmagters historie; læs om det gamle Ægypten, om Assyrien, Babylon, Persien, Grækenland, Rom og om den engelsk-amerikanske politiske alliance, og afsig så en ærlig dom. Dette symbolske „dyr“ er blevet tilbedt. Selv i dag er vi vidne til at den politiske stat tilbedes og at der gøres en afgud af den enkelte stats suverænitet. Og alt dette har avlet krig!

56. Hvad vil blive afskaffet efter at „dyret“ er udslettet i Harmagedon og Satan er bundet?

⁵⁶ Efter at „dyret“ er tilintetgjort ved Harmagedon og dets usynlige herre, dragen, Satan Djævelen, er bundet, vil der ikke mere være noget „dyr“ af den art at tilbede, og menneskeheden vil heller ikke mere blive undertrykt af et sådant „dyr“, og de der tilbeder Jehova Gud vil heller ikke mere blive forfulgt af det. Det betyder at internationale krige, borgerkrige, politiske forbund og forsvarsalliancer afskaffes, at De forenede Nationer forsvinder og at landegrænser der nu skiller fredelige folk fra hinanden ophæves, at told, afgifter, handelskrige og kamp om verdensmarkeder hører op, og ligeledes alle andre foranstaltninger som nu forårsager splittelse og som er resultatet af at den politiske stat betragtes som en gud og tilbedes som en gud.

57. Hvilken følelse griber måske nogle når de hører os sige at det er Djævelen der har givet det politiske system dets herredømme, men hvad afslørede Djævelen selv da han fristede Jesus Kristus?

⁵⁷ De der tilbeder „dyret“ kan ikke lide at vi siger at det er dragen, Satan Djævelen, som har givet det politiske verdenssystem dets magt, trone og herredømme over alle stammer, folk, sprog og nationer. Men hvad kan de indvende i betragtning af det Djævelen selv sagde til Jesus Kristus da han fristede Jesus ved at tilbyde ham det politiske herredømme over hele jorden? Lad dem læse Lukas 4:4-8 som siger at Satan Djævelen tog Jesus med op og „viste ham i et øjeblik alle jordens riger og sagde til ham: ’Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.’ Jesus svarede ham og sagde: ’Der står skrevet: „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“’“

58, 59. (a) Hvad kaldte Jesus og apostelen Paulus Satan, uden at det blot var noget de forestillede sig, og hvad vil det derfor betyde for menneskeheden når han bliver bundet og uskadeliggjort? (b) Hvad vil tilbedelsen af Jehova Gud betyde for menneskeheden?

⁵⁸ Satan var ikke blot noget som Jesus tænkte sig til eller forestillede sig når han kaldte ham „denne verdens fyrste“. (Joh. 16:11) I den kristne apostel Paulus’ tilfælde var Satan heller ikke blot noget Paulus forestillede sig når han kaldte ham „denne verdens gud“ og sagde at „Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel“ og „hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere“. (2 Kor. 4:4; 11:14, 15) Der eksisterer en virkelig Satan og Djævel, og det er nødvendigt at han bliver bundet, og han vil blive bundet og uskadeliggjort. Måtte alle hilse den dag velkommen da det sker! Når Satan og hans dæmoner til sidst kastes i afgrunden hvorfra de ikke kan gøre menneskeheden noget, er det forbi med al falsk religion, med religionskrige, religiøs splittelse og had, med al dæmonisme, trolddom, voodoo-dyrkelse, spiritisme, astrologi og spådomskunst. Så vil den eneste sande og livgivende religion blive praktiseret overalt på jorden. Alle mennesker vil tilbede den eneste sande og levende Gud, han „hvis navn er [Jehova]“, som det hedder i Salme 83:19. Hvad det vil betyde for menneskene at tilbede Jehova Gud gjorde Jesus Kristus opmærksom på da han sagde:

⁵⁹ „Dette betyder evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Joh. 17:3, NW. Se også Esajas 11:9; Habakkuk 2:14.

60. (a) Hvad vil Kristi tusindårsrige betyde for menneskene i modsætning til hvad Satans herredømme har betydet for dem? (b) Vil den mulighed der her fremholdes kun være for de mennesker der overlever disse sidste begivenheder eller er der andre som får den samme mulighed?

⁶⁰ Satan Djævelens herredømme har i årtusinder betydet synd og død og at alle mennesker til sidst har måttet gå ned i menneskehedens fælles grav. Det tusindårige herredømme ved Jesus Kristus og de øvrige af Guds „kvindes“ sæd, vil betyde at „den gamle slange“ får hovedet knust og dermed bliver tilintetgjort. (Åb. 20:7-10; 1 Mos. 3:14, 15; Rom. 16:20) Det betyder at menneskene får mulighed for at opnå evigt liv i lykke under en fuldkommen og gudfrygtig regering der hersker over en jord der til sidst vil være forvandlet til et glædens paradis hvor menneskeheden kan bo til evig tid. Disse fremtidsudsigter er ikke kun for de gudfrygtige mennesker som har overlevet Harmagedonkrigen og begivenhederne hvorved Satan Djævelen og hans dæmoner blev bundet og fængslet. Nej, disse fremtidsudsigter er for alle mennesker for hvem Jesus blev ’hugget i hælen’ og for hvem han døde som et genløsningsoffer for nitten hundrede år siden. — 1 Tim. 2:5, 6; Matt. 20:28.

61. (a) Hvordan kan det lade sig gøre? (b) Hvornår vil „de andre døde“ til sidst ’blive levende’, og i hvilken forstand bliver de det?

⁶¹ Hvordan vil det gå til? Jo, de døde som er i menneskehedens fælles grav vil få en opstandelse. (Ap. G. 24:15) Ikke dem alle på én gang, men ved slutningen af de tusind år vil menneskehedens fælles grav være blevet tømt for dem alle. Alle som er lydige og som består den afgørende prøve med hensyn til gudhengivenhed ved slutningen af de tusind år vil bevare deres navn i den livets bog som Gud fører, eller de vil få det indskrevet deri. På den måde vil de ved slutningen af Kristi tusindårige regering ’blive levende’ i dette udtryks mest fuldkomne betydning. De som ikke består den sidste prøve, vil blive udslettet for evigt sammen med Satan og hans dæmoner, som med Guds tilladelse bringer den endelige prøve over alle som bor i det jordiske paradis. — Åb. 20:5, 7-15.

62. Hvordan kan vi bede om at disse velsignede forventninger må blive indfriet?

⁶² Menneskene har således et herligt fremtidshåb, og det vil blive virkeliggjort når Satan og hans dæmoner er bundet og uskadeliggjort! Lad os bestandig bede om at disse velsignede forventninger snart må blive indfriet. Vi kan gøre det ved fortsat at bede til vor himmelske Fader sådan som Jesus har lært os det: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen.“ — Matt. 6:9, 10.

[Fodnoter]

„Han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.] Det er sandsynligvis en udtalelse fra bogen Bahir, i Sohar Gen., side 27, spalte 107: ’Og Gud styrtede Sammael og hans hære ned fra deres helligheds plads.’“