Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan man modtager Guds hellige ånd i dag
    Vagttårnet – 1957 | 15. oktober
    • sted. Til trods for at den nye verdens samfund er i kamp med Djævelen og hans dæmoner, og skønt den organiserede religion, storhandelen og den fordærvede politik, og navnlig de totalitære regeringer modstår det, vokser det ganske forbløffende. Guds folk går aldrig på kompromis. Fremfor at lade deres talerstole og religiøse publikationer blive forum for kommunistisk propaganda, går de under jorden med deres forkyndelse. De tager Guds ord bogstaveligt og alvorligt og lever op til det, hvad det end kræver af dem. I betragtning af at de er omringet af så fjendsk en verden kan der kun gives én forklaring på deres fremgang, deres nidkærhed, deres enhed, deres tilbedelses renhed — den forklaring Guds ord giver: „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Jehova.“ — Zak. 4:6, AS.

      17. Hvordan kan vi håbe på at modtage hellig ånd i dag, og det i stadig større mål?

      17 Ud fra forståelsen af at Guds hellige ånd ikke er en tredje person i en treenighed men Guds virkekraft, ønsker du da, kære læser, at tage imod og glæde dig over de mange velsignelser der bliver dem til del som ejer den hellige ånd? Så bed først til Gud om at få den, og bliv ved med at bede, og den vil blive dig givet. Men ikke medmindre du gør din del ved at handle i harmoni med dine bønner. Din del består i at læse Guds ord, og ikke bare læse men studere det, så du virkelig får forståelse af det. De som afgiver bevis for at de har den hellige ånd, vil med glæde hjælpe dig. Bring dit liv i overensstemmelse med de retfærdige krav der stilles i dette ord, og fortæl andre om det du lærer. Fortsætter du i en sådan færd vil du modtage den hellige ånd i stadig større og større mål. Endvidere kan du trygt håbe på evigt liv i Guds nye verden hvor kundskaben om Jehova skal fylde jorden som vandene dækker havets bund. — Es. 11:9.

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1957 | 15. oktober
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Bogen You May Survive Armageddon into God’s New World omtaler på side 359 de oprørere der vil findes på jorden ved slutningen af Kristi tusindårige regering, og om hvilke Åbenbaringen 20:8 siger, at „de er talløse som havets sand“. Bogen tilføjer derefter: „Tallet på dem er lige så ubestemt som tallet på „havets sand“, skønt de måske ikke vil være flere end 144.000.“ Hvorfor nævner man tallet 144.000 her? — E. C., Australien.

      At sige at oprørerne vil være lige så mange som sandskornene ved havets bred, kunne antyde at der ville være milliarder af dem. Men det menes der ikke. De er som sandskornene ved havets bred i den forstand, at de ikke kan tælles af noget menneske. Det er et ubestemt tal. For at vise at tallet ikke er nøjagtigt det samme som tallet på sandskornene ved havets bred, nævnes tallet 144.000. Gud sagde til Abraham: „Så vil jeg velsigne dig og gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og sandet ved havets bred.“ Denne lovede sæd viste sig at være Kristus og de som skal være hans medarvinger i det himmelske rige: „Når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse.“ Tallet på Kristi himmelske medarvinger viste sig at være 144.000: „Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions bjerg og sammen med det hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som havde dets navn . . . de hundrede og fire og fyrretyve tusinde, som er løskøbt fra jorden.“ Her er således et eksempel fra Bibelen på, at et tal der betegnes som „sandet ved havets bred“, ikke er mange millioner eller milliarder men kun 144.000. — 1 Mos. 22:17; Gal. 3:16, 29; Åb. 14:1, 3.

      Tallet er ikke bogstaveligt det samme som tallet på sandskornene ved havets bred, men det er det samme i den forstand at begge tal er ubestemte, utalte af mennesker. Tallet på oprørerne ved slutningen af tusindårsriget er som sandet ved havets bred, et ubestemt antal. Det betyder ikke at millioner vil stille sig på Satans side til den tid. Tallet kan være begrænset til at omfatte tusinder, og for at vise dette minder bogen om at Bibelen i et andet tilfælde benytter udtrykket „talløse som havets sand“ hvor der kun er tale om tusinder, nemlig 144.000. I Åbenbaringen 20:8 hvor der om oprørerne ved slutningen af tusindårsriget siges at de er som havets sand, kan de således udmærket være begrænset til kun at omfatte tusinder.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del