„Ske din vilje på jorden“, 38. del
Vidunderlige vil de jordiske velsignelser være som bliver menneskeheden til del når den himmelske Faders, Jehova Guds, vilje sker på jorden. Siden 1914 har menneskeheden levet i „endens tid“ for den nuværende onde verdensordning. For at advare om den afslutning, der vil komme i forbindelse med en trængselstid som menneskeheden aldrig har oplevet siden skabelsen, har Jehova Gud barmhjertigt oprejst resten af sine åndelige børn på jorden, sin helligdomsskare, i hvem han bor ved sin hellige ånd, som var de en helligdom eller et tempel. Han har gjort denne rest til retfærdighedens forkyndere ligesom Noa, der for over fire tusinde år siden advarede om den ødelæggelse som skulle komme over den daværende onde, antediluvianske verden i form af en verdensomspændende vandflod. Noa og hans hustru, deres tre sønner og tre svigerdøtre overlevede Vandfloden i en ark der var blevet bygget på Guds befaling.
10, 11. (a) Hvem forventer at overleve Harmagedon sammen med den store skare „andre får“? (b) Hvilke trøstende ord af Peter har de i tanke til støtte for denne forventning?
10 Ligesom Noas hustru, der overlevede sammen med sine sønner og svigerdøtre, forventer resten af helligdomsskaren at overleve den vandflodlignende tilintetgørelse i Harmagedon sammen med den store skare af tilbedere af Jehova Gud, mennesker der har fårets sindelag og som har foretaget en fuldstændig indvielse til Gud gennem den større Noa, Jesus Kristus. De erindrer sig apostelen Peters trøstende ord. Peter beskrev afslutningen på den forrige verden og sammenlignede derpå den flammende tilintetgørelse af Djævelens organisation med himmelens og jordens opbrænding. Han skrev: „Den daværende verden blev oversvømmet af vand og gik til grunde. Og de nuværende himle og jorden er gemt ved det samme ord og forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ For at vise at helligdomsskaren vil overleve fordi den ikke vender sig til ugudelighed, men holder sig ren og hellig som en helligdom, tilføjede Peter:
11 „Himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi ’nye himle og en ny jord’, hvor retfærdighed bor. Derfor, I elskede! da I venter dette, så stræb efter at komme til at stå uplettede og dadelfri for ham i fred; og I skal betragte vor Herres langmodighed som udslag af hans frelsesvilje.“ — 2 Pet. 3:6, 7, 12-15.
12. Hvad vil den store skare være i stand til at gøre sammen med disse medoverlevende, i lighed med det Noa og hans familie gjorde lige efter Vandfloden?
12 Den store skare „andre får“ der overlever sammen med denne rest af helligdomsskaren vil få den bedst tænkelige mulighed for at genindføre tilbedelsen af Jehova på den rensede jord, akkurat som Noas sønner og deres hustruer forenede sig med deres fader og moder i at sige tak til Jehova Gud og frembære ofre til ham umiddelbart efter Vandfloden.
13. (a) Hvad skaber og grundlægger Jehova for at hans vilje kan ske på jorden såvel som i himmelen? (b) Hvorledes forventer de, skønt de vil overleve Harmagedon, at blive en del af de „fire og tyve ældste“ rundt om Guds trone?
13 For at den himmelske Faders vilje kan komme til at ske og blive bragt til udførelse på jorden såvel som i himmelen, skaber og grundlægger han de lovede nye himle og den nye jord. Det himmelske rige som Jesus lærte sine efterfølgere at bede om, er de lovede nye himle, bestående af Jesus Kristus og de 144.000 andre medlemmer af helligdomsskaren. Sandt nok ser resten af det ’åndelige hus’ frem til at overleve Harmagedon og derefter indvi den ’nye jord’ til tilbedelsen af Jehova efter den gamle verdens tilintetgørelse. De forventer imidlertid også at afslutte deres jordiske løbebane i den nye verden og at dø som et lovprisningsoffer, hvorved de ophøjer Gud. De venter ikke at komme til at sove i døden, men at opleve en øjeblikkelig, åndelig opstandelse til udødeligt liv i himlene sammen med deres fornemste medarving, Jesus Kristus. Der vil de være blandt de „fire og tyve ældste“ som, klædt i hvidt og med kroner på deres hoveder, sidder på troner omkring Jehovas trone. (Åb. 2:10, 11; 20:6; 4:4; 1 Kor. 15:42-54) De vil forlade den ’nye jord’ hvor Guds vilje sker.
14, 15. Er den store skare der overlever Harmagedon de eneste af dem som hører til de „andre får“ der skal leve på jorden, og hvilken ordning, iværksat af den rette Hyrde, viser om det er tilfældet?
14 Den nye jord vil bestå af de indviede „andre får“ for hvem, den rette Hyrde led offerdøden. (Joh. 10:14-16, NW) De andre får der overlever den gamle verdens ende med dens onde himle og jord, vil blive medlemmer af den nye jord efter Harmagedon. Ved at udvise fortsat og urokkelig lydighed mod de kongelige nye himle, vil de opnå ret til evigt liv på jorden og vil aldrig dø.
15 Der findes dog flere „andre får“ end dem der overlever Harmagedon. Mange af dem der hører til de „andre får“ vil være døde før Harmagedon og hviler derfor i mindegravene. Blandt disse andre får er sådanne retfærdige som Daniel og andre Jehovas vidner fra den før-kristne tid, lige fra Johannes Døber og helt tilbage til Abel, den første martyr. Også for alle disse gav den rette Hyrde afkald på sin sjæl, også for dem satte han livet til. Når tiden er inde dertil under Riget vil de atter blive kaldt frem til jordisk liv, når der sker „en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige“. (Ap. G. 24:15) Disse retfærdige som for eksempel Daniel, David og Abel vil hurtigt blive en indviet del af Guds nye verdens jord.
16, 17. (a) Under hvilke symboler så apostelen Johannes den nye verden fremstå? (b) Hvorledes skal vi forstå hans ord: „Og havet var ikke mere“?
16 Apostelen Johannes fik under henrykkende symboler et syn af hvorledes den nye verden og dens regeringsstad fremstår under Kristus, den åndelige brudgom. Johannes skriver: „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere. Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom.“ (Åb. 21:1, 2) „Havet var ikke mere,“ for den himmelske Faders vilje skal ske på jorden.
17 Nu må vi ikke misforstå dette og tro at de vældige vandmasser, der er så nødvendige for skabningernes liv og som gør vor klode forskellig fra solsystemets andre planeter, vil være borte og dermed hele den interessante mangfoldighed af planter og dyr der vokser og rører sig i de syv have! Nej, det der ikke vil være mere er det menneskehedens onde element som de fire store dyr i Daniels syn steg op af for at drive rov på menneskene, og som det syvhovedede, tihornede vilddyr steg op af for derefter at virke som hele den synlige styrende organisation der får sin magt fra Satan Djævelen. (Daniel 7:2, 3; Åb. 13:1, 2) Aldrig mere vil der findes en sådan hvileløs menneskemasse der udnyttes af Djævelens organisation Babylon, og som kan sammenlignes med et hav der opskyller ækle ting som mudder og dynd! — Es. 57:20, 21; Åb. 17:1, 2, 15.
18. Hvorfor vil der være fred på den nye jord?
18 Den symbolske ’nye jord’ vil være fredfyldt fordi den har Guds godkendelse. Som der siges: „På jorden fred blandt mennesker som han godkender.“ (Luk. 2:14, NW, fodnoten) Fredsfyrsten vil sammen med sine 144.000 lykkelige og fredelskende medregenter herske i de nye himle og bevare freden på jorden. I højdepunktet under Harmagedon vil han have knust den gamle slange, Satan Djævelen. Han vil have kastet ham og hans dæmoner i afgrunden for tusinde år og vil således have hindret ham i at gøre fortræd og forstyrre og ødelægge freden.
19. (a) Hvad var Guds oprindelige hensigt med jorden? (b) Under hvem og hvorledes vil denne hensigt begynde at blive opfyldt efter Harmagedon?
19 Hvad var imidlertid Guds oprindelige hensigt med jorden? At hans jordiske børn, på den tid Adam og Eva, skulle opfylde jorden med deres fuldkomne efterkommere og underlægge sig både jorden og hele den lavere dyreskabning. (1 Mos. 1:26, 28) Efter Guds riges komme må denne del af Guds vilje, som på ingen måde er blevet ændret, ske på jorden. Ved hjælp af den store skare „andre får“ som har overlevet Harmagedonslaget, vil Gud begynde at opfylde jorden med en retfærdig slægt. De der overlever Harmagedon, både de gifte og de som senere gifter sig, vil få børn der er undfanget i retfærdighed og som ikke skal dø, men som vil drage fordel af den lejlighed Riget byder til at opnå evigt liv på jorden. Disse retfærdigt indstillede børn bliver bragt til verden på den ’nye jord’ under „Evigheds-Faderens“ overopsyn. Han er den „sidste Adam“, den herliggjorte menneskesøn. Den „beboede jord der skal komme“ vil være underlagt ham. (Es. 9:6; 1 Kor. 15:45; Hebr. 2:5, NW; Sl. 8:5-9) Han er den større Noa i hvis symbolske ark den store skare „andre får“ fra de tre store grene af den menneskelige familie har overlevet denne onde verdens ende. — 1 Pet. 3:20, 21.
20, 21. (a) Hvorledes vil den store skare der overlever Harmagedon gå i gang med at gøre sig til herre over jorden? (b) Hvad vil Jehova gøre for dem i lighed med hvad han gjorde for et bestemt folk i fortiden, så hans vilje kan ske på jorden?
20 Overalt på kloden vil man finde de „andre får“ og deres i retfærdighed optugtede afkom. De vil gå i gang med at udføre Guds vilje, at gøre sig til herre over jorden og herske over den laverestående dyreskabning. Efter menneskets skabelse skulle Adam og Eva, begyndende med deres paradis, deres Edens have, underlægge sig hele jorden udenfor, opdyrke den og gøre den herlig og skøn som Paradiset. Efter Harmagedon vil alle „de, der lægger jorden øde“ selv være ødelagt. Kun de som er ivrige efter at forskønne jorden og at „dyrke og vogte den“, vil være tilbage. (Åb. 11:18; 1 Mos. 2:15) De „andre får“ og deres børn, der ligeledes har fårets egenskaber, vil under den „sidste Adam“, der befinder sig i himmelen, og i samarbejde med deres „fyrster rundt i landet“, gå i gang med at gøre sig til herre over jorden.
21 Som tiden skrider frem under Guds riges velsignelse og ledelse vil hele jorden blive „som Eden“, ja „som [Jehovas] have“. (Sl. 45:17; Es. 51:3) Gud vil gøre det samme for disse indviede får som han lovede at gøre for fortidens Israel, hvis de adlød ham som Israels konge: „HERREN [Jehova] skal give dig goder i overflod, frugt af dit moderliv, frugt af dit kvæg og frugt af din jord i det land, [Jehova] tilsvor dine fædre at ville give dig. [Jehova] skal åbne dig sit rige forrådskammer, himmelen, for at give dit land regn i rette tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for.“ (5 Mos. 28:11, 12) Da Paradiset omspænder hele jorden er det givet at Guds vilje vil ske her.
22. Hvorfor kan de „andre får“ der overlever Harmagedon vente at vokse til flere millioner i løbet af forholdsvis kort tid, når man tager i betragtning hvad der hændte israelitterne i de 215 år i Ægypten?
22 For lang tid siden tog den trofaste Jakob og hans familie, halvfjerds sjæle, ophold i Ægypten for at bo der en tid. I løbet af de 215 år Israels børn tilbragte dernede kunne de trods nogle af den tids faraoners tyranni til sidst tælles i millioner med „henved 600000 mand til fods foruden kvinder og børn“. (1 Mos. 46:26, 27; 2 Mos. 1:1-5, 12; 12:37) Efter Harmagedon vil der være, ikke halvfjerds, men sandsynligvis hundredtusinder af overlevende „andre får“, ved hvem jorden kan begynde at blive opfyldt med en retfærdig slægt. Under Guds riges velsignelse, og ikke under et djævelsk tyranni som faraonernes der vil trodse Gud, skulle disse langt flere end halvfjerds overlevende „andre får“ kunne blive til millioner inden der er gået lang tid. Ingen lydige vil dø.
23. (a) Hvorledes og hvorfor vil den „sidste Adam“ hindre de overlevende „andre får“ i til den tid at befolke jorden fuldstændig, ja overbefolke den? (b) Hvornår vil de der i fortiden gjorde det gode, måske opstå? Og hvad vil de uretfærdige opstå til?
23 Når tiden er inde dertil vil den herliggjorte menneskesøn, „den sidste Adam“, bringe barnefødslerne til ophør. Han vil ikke lade de overlevende efter Harmagedon overbefolke jorden, end ikke befolke den fuldstændig. Hvorfor ikke? Fordi han vil opfylde følgende løfte: „De døde skal høre Guds søns røst, og de som har givet agt på den skal leve. . . . den time kommer da alle de som er i mindegravene skal høre hans røst og komme frem, de som gjorde det gode, til en livets opstandelse, de som gjorde det onde, til en dommens opstandelse.“ (Joh. 5:25, 28, 29, NW) De som i fortiden har gjort det gode, som for eksempel Daniel, Abraham, Isak og Jakob, Moses og kong David, foruden de mennesker med fårets egenskaber der dør nu forud for Harmagedon, vil komme frem fra mindegravene, antageligvis på et tidligt tidspunkt inden for de tusinde år hvori Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger hersker. (Luk. 20:35-38; Hebr. 11:2, 39, 40) I overensstemmelse hermed sagde apostelen Paulus: „Der . . . skal ske en opstandelse både af retfærdige og uretfærdige.“ (Ap. G. 24:15) De uretfærdige, de som tidligere har gjort det onde og som opstår til dom, vil blive oprejst og få mulighed for evigt liv på jorden under Riget. Der må på forhånd reserveres tilstrækkelig plads til at også de kan bo på jorden, således at dennes befolkning da bliver fuldtallig og befolkningstætheden passende.
24. Hvilken slags dag er Kristi tusindårige regering, og hvorfor opfordrer Salmerne 96 og 98 os ikke desto mindre til at glæde os fordi den er en sådan dag?
24 Kristi tusindårige regering er en domsdag. (2 Pet. 3:7, 8; Ap. G. 17:30, 31) Ikke desto mindre opfordrer Salme 96:12, 13 og 98:8, 9 jorden til at juble og bryde ud i fryderåb fordi Jehova kommer for at dømme folkene med retfærdighed og trofasthed. Da Jehova i fortiden var konge over Israel, oprejste han dommere når der var behov for det. Disse dommere benyttede han til at udfri israelitterne fra deres fjender og til at vende dem fra deres falske gudsdyrkelse til den sande dyrkelse af deres Gud og Konge. (Dom. 2:18) På samme måde gør han kongen Jesus Kristus til dommeren der skal befri jordens beboere for deres nedarvede svagheder og ufuldkommenheder. Han vil lade dem der i lydighed udviser tro på ham nyde godt af sit fuldkomne menneskeoffer ved at helbrede dem både fysisk, mentalt og åndeligt. Han vil ikke lade de milliarder af opstandne som har gjort det onde, danne et „hav“ hvoraf der atter kan fremstå onde organisationer på jorden. Han vil dømme således at de kan forbedre sig, ja nå til menneskelig fuldkommenhed, så de kan vise sig værdige til at bo i fuldkommen lykke i det jordiske paradis for evigt. — Es. 11:1-9.
25. Hvad vil der ske dem der modstår disse forædlende domme, og hvilken tilstand vil alle der lever på jorden ved afslutningen på de tusinde år følgelig befinde sig i?
25 På denne tusindårige „dommens dag“ vil de uretfærdige som modstår dommene, der har til hensigt at forædle dem, og som hårdnakket nægter at omvende sig og gøre Guds vilje, blive frataget livet af dommeren Jesus Kristus. De fortjener ingen yderligere lejlighed, og de vil ikke få lov at besudle det hellige paradis, Edens helligdom, som modstandere af de retfærdigt indstillede „andre får“ og som snublestene for dem. De vil blive straffet med den fuldstændige og evige udslettelses „anden død“. Ved afslutningen på de tusinde år vil alle som da lever i det jordomspændende paradis derfor være lige så fuldkomne mennesker som Adam og Eva var da de blev skabt og sat i Edens have. Til den tid vil profetien i Åbenbaringen 21:3, 4 være gået i opfyldelse: „Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“
26. Hvad vil der ske med Riget til den tid, og hvem viser sig samtidig på skuepladsen?
26 Det er på dette tidspunkt at Kristi tusindårige regering ophører og „han overgiver Riget til Gud og Faderen, . . . Thi han bør være konge, ’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder’. Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden“. Riget overdrages Gud „for at Gud kan være alt i alle“. (1 Kor. 15:24-28) Når menneskene og Paradiset på den måde er nået frem til fuldkommenhed, vil Satan Djævelen og hans dæmoner imidlertid vise sig på skuepladsen. I overensstemmelse med Guds vilje skal Satan „løses en lille tid“, når de tusind år som han har tilbragt i afgrunden er til ende. (Åb. 20:1-3, 7) Disse onde åndemagter må derfor løslades til den tid. „Hvorfor?“ kunne man overrasket spørge.
27. Hvad blev der givet tilladelse til i Eden efter menneskets skabelse, og hvad må nu afgøres med hensyn til den fuldkomne menneskehed i det genoprettede paradis?
27 Efter skabelsen blev det tilladt at Adam og Eva blev stillet på en prøve af den gamle slange, Satan Djævelen. Det er på selv samme måde at hele den fuldkomne menneskehed i det fremtidige jordiske paradis sættes på en endelig og afgørende prøve. For at forvisse sig om at alle som bliver begunstiget med det evige livs gave i Paradiset for evigt vil gøre Guds vilje på jorden som den udføres af loyale engle i himmelen oventil, må Evighedens Konge sætte disse fuldkomne mennesker på denne afgørende prøve. De er nu direkte i hans hånd.
28. Hvilket stridsspørgsmål vil Satan til den tid opkaste, og hvilken afgørelse må hver enkelt selv træffe?
28 Derfor „skal Satan blive løsladt af sit fængsel. Og han skal gå ud for at forføre folkeslagene ved jordens fire hjørner“. Han vil føre krig imod Jehova Guds herredømme over jorden. Det stridsspørgsmål han rejser, vil gå ud på om Jehovas universelle suverænitet indbefatter den paradisiske jord. Hvorledes Djævelen og hans dæmoner vil gå til værks når de forsøger at forføre den fuldkomne menneskehed, er ikke åbenbaret. Men hvordan han end gør det, vil hvert menneske personligt komme til at afgøre om det for bestandig vil underlægge sig Jehovas universelle suverænitet fuldstændigt. Vil det være trofast mod sin indvielse til Gud gennem Kristus til evig tid?
29. Hvor mange vil lade sig forføre, og hvad vil der ske med dem såvel som med Satan og hans dæmoner?
29 Antallet af dem som i selviskhed lader sig forføre, anføres lige så ubestemt som tallet på sandskornene ved havets bred. De vil alle blive udslettet lige så fuldstændigt som hvis de blev kastet i en ild- og svovlsø, ja, som hvis ild kom ned fra himmelen, således som det engang skete med Sodoma og Gomorra, der led en uoprettelig tilintetgørelse. De vil gå i den „anden død“, en død som Jesus Kristus ikke vil tilintetgøre. (Åb. 20:7-9, 14, 15) Derpå vil også Satan Djævelen og hans dæmoner, efter at de nu har opfyldt formålet med at de blev løsladt blot „en lille tid“, selv for evigt blive fortæret i den samme ild- og svovlsø, „den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle“. (Åb. 20:10; Matt. 25:41) Halleluja! Slangen og dens sæd, både den synlige og usynlige, har således endelig fået hovedet knust og er blevet tilintetgjort for evigt. For bestandig vil himmelen og jorden være befriet for dem!
30. Hvem vil bestå denne endelige prøve? Hvorledes vil den højeste Dommer give udtryk for sin godkendelse, og hvad vil det medføre for de godkendte?
30 De der bevarer deres hjerte fuldkomment vil bestå denne sjælsransagende prøve. Fuldstændig vis på deres ubrydelige loyalitet og helhjertede hengivenhed vil den højeste Dommer, Jehova, da udtale sin frydefulde godkendelse af disse for bestandig trofaste. Han vil retfærdiggøre dem eller erklære dem fuldstændig retfærdige. De har fulgt, ikke „det første menneske, Adams“, men „den sidste Adams“, deres elskede „Evigheds-Faders“, Jesu Kristi eksempel. Samtidig med at han retsligt erklærer dem retfærdige, vil Jehova Gud tildele dem det evige liv, med retten til det. For evigt vil de glæde sig over at leve i deres paradis i Jehovas nye verden, idet de gør hans vilje på jorden, som den sker i himmelen. — Rom. 8:33; 6:23.
31. Hvilken bøn, som Guds søn lærte os at bede, vil da fuldt ud være blevet besvaret?
31 I overensstemmelse med hvad der fra begyndelsen har været Jehovas uforanderlige hensigt, vil hans hellige, fuldkomne og kærlige vilje således komme til at „ske . . . på jorden, som den sker i Himmelen“. Den bøn som hans elskede søn lærte os at bede, vil fuldt ud være blevet besvaret.
(Fortsættes)