evigt. Hans ord taler om „fornuftløse dyr, der af naturen er født til at fanges og forgå“. (2 Pet. 2:12) Løftet om at der „skal ingen død være mere“ kan derfor kun gælde mennesker.

Men hvad nu hvis et menneske skulle gøre oprør efter at døden ikke er mere? Vil der så ikke kunne gøres ende på et sådant menneskes liv? Jo. Dødens ophør vil ikke sige at et menneske, såfremt det bliver ondt, går fri for straf. Bibelen siger: „Døden og Dødsriget blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død: Ildsøen.“ (Åb. 20:14) Det ses klart af dette at den død der symboliseres ved ildsøen altid vil være mulig for mennesket, men ikke uundgåelig. Så længe et menneske er lydigt mod den øverste Suveræn vil det ikke smage den. Den død der skal tilintetgøres i ildsøen er den der automatisk er gået videre til alle mennesker på grund af Adams synd. Enhver der dør i Guds nye verden dør på grund af sin egen ondskab, ikke på grund af Adams. Det er den fra Adam nedarvede død Bibelen omtaler når den siger: „Den sidste fjende, der tilintetgøres, er døden.“ — 1 Kor. 15:26.

Den adamitiske døds ophør vil også betyde at hades, eller menneskehedens fælles grav, vil forsvinde. Den vil ikke længere blive alles uundgåelige skæbne. Ikke alene vil den ophøre med at åbne sig for de døde; den vil også skulle give slip på dem som er i den. Ved opstandelsen vil skare på skare der er gået ned i menneskehedens fælles grav og er blevet bevaret i Guds erindring vende tilbage til livet på jorden. Jesus lovede dette da han sagde: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ — Joh. 5:28, 29.

Dette trøstende løfte indgiver de sørgende håb. Det befrier dem for den knugende følelse af at alt er forbi, der så let vil bemægtige sig mennesker når de ser nogen gå over i døden. Det giver håb om at man atter skal se de afdøde kære i live igen. Indtil tiden kommer da de døde skal oprejses af Gud, vil de befinde sig i en ubevidst tilstand som Jesus sammenlignede med søvn da han sagde: „Lazarus, vor ven, er sovet ind; men jeg drager hen for at vække ham af søvne.“ (Joh. 11:11) Ligesom han vækkede Lazarus og bragte ham tilbage til en bevidst tilværelse vil han vække skarer af mennesker under sin tusindårige regering. Hvis nogen af disse skulle vælge oprørets vej og få en ugunstig dom af Gud, vil de dø igen. Det vil blive den anden og endelige død for deres vedkommende. Det er den evige død som ildsøen er et symbol på.

Selv om den adamitiske døds ophør vil betyde at mennesker kan leve i det uendelige så længe de er lydige, skal vi ikke mene at jorden vil blive overbefolket. Den som kan gøre ende på døden og oprejse de døde vil også kunne hindre at menneskeheden bliver for talrig. Med absolut sikkerhed kan vi se frem til den tid da døden ikke skal være mere, for den som har lovet det kan ikke lyve. Den tid vil oprinde inden for den nulevende generations levetid.

„Hvert eneste fund“

● I et foredrag om „Hvad monumenterne fortæller om den tid da Josef var i Ægypten“ sagde professor A. S. Yahuda, London: „Lad mig til slut sige dette — hvert eneste fund man har gjort i Palæstina, Syrien, Mesopotamien og Ægypten, har bekræftet Bibelen, og nu kommer de sprogvidenskabelige vidnesbyrd omsider til for at støtte og bekræfte de arkæologiske beviser. Jeg håber, nej, jeg er sikker på at fremtidige arkæologiske fund, udgravninger og forskninger vil bidrage yderligere til at fastslå bøgernes bogs nøjagtighed.“ — Journal of Transactions of the Victoria Institute, bind LXV, s. 54.