Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Den vigtigste betingelse for lykke
    Vågn op! – 1977 | 22. oktober
    • gamle, fordærvede og udslidte tingenes ordning med sin nye retfærdsorden, under sit himmelske riges styre. Det er denne himmelske regering hvis komme Jesus lærte andre at bede om. (Matt. 6:9, 10) Dens herredømme vil strække sig over hele jorden, og den vil være hele menneskehedens regering. Alle andre riger vil blive fjernet. (Dan. 2:44) Under dette rige vil den lykke som man i dag kun kan erfare delvis, herske hver eneste dag. Og det vil ske her på jorden.

      Gud lover at han i sin nye orden vil „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. (Åb. 21:4) Selv sygdom og alderdommens skavanker vil høre fortiden til, for de der lever til den tid vil blive fysisk og psykisk fuldkomne, som det var Guds hensigt da han skabte den første mand og kvinde. Mennesker vil kunne leve evigt i et genoprettet paradis på jorden. — Luk. 23:43.

      Hvor vil det blive en lykkelig tid! Tænk blot — al sygdom, sorg, bekymring og død vil være borte for altid under Guds retfærdige styre! Selv de døde vil blive oprejst til liv! De vil få lov at slutte sig til deres venner igen. „Der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apg. 24:15.

      Der vil til den tid ikke mere være nogen samvittighedsløse og principløse mennesker som kan slå skår i lykken. „Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“ — Ordsp. 2:21, 22.

      Altså er det muligt, også for Dem, at finde større lykke i dag til trods for alle livets vanskeligheder. Og i fremtiden vil det være muligt at finde den fuldkomne lykke. Det er ikke blot en drøm.

      For at få del i dette må man imidlertid lære at stole på Skaberen, Jehova Gud, som er den eneste kilde til sand lykke, og tjene ham. Så vil man kunne se frem til en tid med lykke, indhold og dyb tilfredsstillelse, som Gud har lovet i sit profetiske ord: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.

  • En anden slags „krigsofre“
    Vågn op! – 1977 | 22. oktober
    • En anden slags „krigsofre“

      ● I vort århundrede har krige krævet et uhyre antal menneskeliv. Især den anden verdenskrig krævede ofre; millioner af mænd i uniform mistede livet, men derudover blev en mængde civile dræbt i krigszonerne, især under de intense bombninger af byer på begge sider af fronten. Blandt ofrene tælles naturligvis, som i alle krige, enkerne og de børn der lades tilbage når ægtemænd og fædre bliver dræbt.

      Men der er endnu en kategori af krigsofre, en kategori man kun skænker lidt opmærksomhed. Det er de mange kvinder der var forlovede og stod for at skulle giftes, men hvis tilkommende blev dræbt før brylluppet havde fundet sted. Intet land giver sådanne kvinder nogen form for erstatning, som for eksempel den pension en enke modtager. Men disse kvinder må i mange tilfælde leve hele deres liv uden en mand. Og som enlige må de desuden i de fleste tilfælde betale en forholdsvis høj indkomstskat.

      Foruden disse er der dem som, fordi så mange mænd er blevet dræbt i krigen, aldrig kan blive gift. Der er alt for få mænd til de giftefærdige kvinder. Således blev cirka tre millioner tyske soldater dræbt i den anden verdenskrig. I Sovjetunionen mistede omkring syv og en halv million mænd livet. Dette bevirkede at det efter krigen var umuligt for mange millioner kvinder i disse lande at finde en ægtefælle fordi der simpelt hen ikke var nogen. Man kan ikke dække over disse kvinders hjertekvaler med den ofte anvendte betegnelse „overskudskvinder“, som om det var noget ganske naturligt. Dette „overskud“ er i allerhøjeste grad unaturligt, en følge af massenedslagtningen af giftefærdige mænd.

      Dette kæmpeproblem kan intet menneske løse. Det er blot ét af de mange problemer som Gud alene kan og vil løse i sin nye ordning.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del