Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Børnefødsler gennem tiderne
    Vågn op! – 1973 | 22. marts
    • udsættes for en omfattende og alvorlig blødning, da næsten en fjerdedel af fosterets blod ved fødselen er i moderkagens kredsløb. At berøve barnet så meget blod kan . . . øge faren for beskadigelse af hjernen ved skindød.

      I de udviklede lande bruges rygleje som fødestilling naturligvis for at den tilstedeværende fødselslæge og jordemoder mere bekvemt kan overvåge fødselen og assistere hvis det bliver nødvendigt. Foruden at den hugsiddende stilling gør det muligt for barnet at få moderkagens blod ovenfra . . . forhindrer den at der sker en sammentrykning af de blodårer der forsyner moderkagen, hvilket sker hos den der ligger på ryggen og føder, når den gravide livmoder vipper tilbage mod bækkenet. Hvis den fødende kvinde ligger på siden kan sammentrykningen imidlertid også undgås og derved forhindre en pludselig nedsættelse af barnets ilttilførsel.“

      Med hensyn til brysternæring, der var almindelig i fortiden og stadig er det mange steder, fastslår et anerkendt fransk lægeværk:

      „Den føde det nyfødte barn har brug for er mælk, helst moderens mælk som alene er nøjagtigt tilpasset dets fordøjelsesfysiologi. Enten på grund af mangel på modermælk eller af uvilje erstatter mange mødre modermælk med komælk som de selv forbereder til barnet eller køber færdigbehandlet. . . . Brysternæring er en naturlig, enkel og renlig metode der er tilpasset barnets behov og giver det en komplet og rigtigt sammensat næring uden noget overflødigt. Mælken fordøjes let og hurtigt, og den indeholder moderens antistoffer der gør barnet modstandsdygtigt over for infektion. . . . Det bidrager til at der knyttes stærke følelsesmæssige bånd mellem moder og barn og til at disse bånd styrkes. Kort sagt: det er den bedste metode, men alt for ofte forkastes den under dårlige påskud.“

      Både med hensyn til selve fødselen og den efterfølgende pleje ser det ud til at nogle af lægestandens medlemmer foretrækker at vende tilbage til de mere naturlige metoder. Nogle af smerterne kan måske lindres ved disse metoder. Men, som De Lalung siger, „lige meget hvor kort tid der går med fødselsveer er de altid smertefulde, både blandt civiliserede og uciviliserede. Mosebogens straf . . . vil fortsætte med at hvile tungt på det køn som bringer os ind i verden“.

      Ja, Første Mosebog 3:16 vil fortsætte med at være en smertefuld sandhed lige indtil den lykkelige tid som Åbenbaringen 21:4 omtaler, bliver en realitet; for da vil Gud på sin retfærdige ’nye jord’ lidt efter lidt „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere“.

  • Behandling af brandsår
    Vågn op! – 1973 | 22. marts
    • Behandling af brandsår

      ● Udgiverne af Awake! modtog for et stykke tid siden et brev fra en læser i Wisconsin (USA). Han skrev:

      „I søndags da min kone var ved at lave kaffe, væltede kanden da hun løftede filteret. Kaffe og kaffegrums flød ned over min datter Judys højre arm. Min kone vaskede i en fart grumset af pigens arm; men armen så ud til at være skoldet, og Judy havde stærke smerter. Jeg kom i tanker om at jeg i Awake! [i Vågn op! i udgaven for 22. november 1966] havde læst at koldt vand var det mest effektive middel mod forbrændinger. Jeg lagde i en fart en kold vaskeklud på hendes arm og fyldte køkkenvasken med koldt vand. Så snart Judy holdt armen ned i det kolde vand, følte hun lindring.

      Da jeg kunne se at et stort område af huden var fyldt med vabler, besluttede jeg at ringe til lægen. Det første han spurgte mig om var: ’Hvad har De gjort ved det?’ Jeg forklarede at hun havde armen nedsænket i koldt vand. ’Udmærket,’ sagde han. Han bad os om at kigge ind senere på formiddagen. I mellemtiden skulle Judy beholde armen i vand. Et stykke tid efter aflagde vi lægen et besøg, og han behandlede armen med nogle medikamenter. Han var meget imponeret over at vi kendte til behandlingen med vand. Jeg fortalte ham at jeg havde læst om den i Awake! Det eneste han svarede var: ’Strålende.’

      Jeg kunne ikke andet end være taknemmelig over at vi så omhyggeligt havde læst bladene når vi fik dem.“

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del