som de mennesker der dør af andre årsager, vil blive oprejst og få lejlighed til at vise sig værdige til evigt liv under dette riges styre. På denne måde vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åb. 21:4.

Hvis De ønsker at undgå den ’pludselige undergang’ sammen med den nuværende uretfærdige tingenes ordning og glæde Dem over livet under ’Fredsfyrstens’ styre, hvad skal De så gøre nu?

Hvilket valg vil De træffe?

VI MÅ alle træffe et valg. Vi kan vælge at sætte vor lid til at menneskers planer og politiske systemer vil afværge det der i dag er en meget sandsynlig risiko — et verdensomspændende selvmord. Vi kan se hen til dem og stole på at de vil gøre livet på jorden mere fredeligt og sikkert.

Eller vi kan vælge at sætte vor lid til at Jehova og hans riges styre vil tilvejebringe — ikke blot delvis fred med mange plagsomme og smertelige problemer der står uløst — men en total fred. Vi kan have tillid til hans ord og de vidnesbyrd det giver om at hans „dag“ er nær da han vil bringe orden i forholdene på jorden.

Hvilken kurs vil De vælge? Hvad tror De er mest realistisk? Hvad har vist sig at være mest pålideligt — politikeres og andre ledende mænds ord, løfter og forudsigelser, eller de ord, løfter og forudsigelser der nævnes i Bibelen?

Et eksempel for os

Folk i Jerusalem og Judæa stod over for en lignende situation i det første århundrede efter vor tidsregning. Det der skete dengang er et vigtigt eksempel som kan hjælpe os til at træffe den rette afgørelse i dag.

Kristus Jesus forudsagde med forbavsende nøjagtighed hvad der skulle ske med Jerusalem. Folk dér og i hele Judæa havde fulgt deres ledere, både de politiske og de religiøse, og havde nægtet at tro Jesu budskab om Guds rige. Kristus Jesus gav da sine disciple denne advarsel:

„Når I ser Jerusalem omringet af krigshære, så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. Da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; og de, der er inde i byen, skal drage ud af den; og de, der er på landet, skal ikke ty ind i den. Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse.“ — Luk. 21:20-22.

I tre årtier efter Jesu død vedblev Jerusalem med at være en del af romerriget. Men så, i år 66 e.v.t., gjorde jøderne oprør mod det romerske åg. Rom sendte sine hære under Cestius Gallus mod Jerusalem, og byen syntes dømt til at falde. Men af uforklarlige grunde ’kaldte den romerske hærfører pludselig sine soldater tilbage, og brød på den mest meningsløse måde op og drog fra byen’, som den jødiske historieskriver Josefus beretter. (Josefus, Jødernes Krig mod Romerne, s. 167)