Kapitel 10
En ny ordning med en ny himmel og en ny jord
1, 2. (a) Hvilken begivenhed fastsætter hvornår den nye ordning med en ny himmel og en ny jord skal oprettes? Hvornår skal det ske? (b) Hvad skriver Johannes på denne baggrund i Åbenbaringen 21:1-4?
DET var ved begyndelsen til den tusind år lange dommens dag at „jorden og himmelen“ flyede for hans åsyn som apostelen Johannes så sidde på ’den store, hvide trone’. Der fandtes ikke længere nogen plads for denne onde himmel og jord, og derfor blev de udslettet for stedse. (Åbenbaringen 20:11) Dette fastsætter hvornår disse systemer skulle erstattes af en ny og retfærdig ordning med en ny himmel og en ny jord. Det skulle ikke ske ved afslutningen på Kristi tusindårige regering efter at alle de onde i himmelen og på jorden var tilintetgjort i den symbolske ’ildsø’, men ved begyndelsen til Kristi tusindårige regering. På denne baggrund læser vi hvad Johannes nu skriver:
2 „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var forsvundet, og havet var ikke mere. Og jeg så den hellige stad, det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, rede som en brud, smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: ’Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.’“ — Åbenbaringen 21:1-4.
3. (a) Forklar hvad den „ny himmel“ og den „ny jord“ er. (b) Hvordan tager denne nye jord sin begyndelse, og hvorfor vil den være fuldstændig retfærdig?
3 Den „ny himmel“ er det himmelske rige ved Jesus Kristus og hans 144.000 præster og medkonger. Den „ny jord“ er ikke en ny jordklode i universet, men et nyt samfund af mennesker her på denne jord, helt og fuldt underlagt Kristi rige uden splittelser som skyldes race, hudfarve, nationalitet eller sprog. Begyndelsen til denne ’nye jord’ vil være de mennesker der overlever udslettelsen af „den første himmel og den første jord“. Det vil blive et nyt og fuldstændig retfærdigt samfund på jorden, for det symbolske „hav“ bestående af de hvileløse, oprørske og gudløse folkeslag som Djævelens redskab, det symbolske dyr, for længe siden steg op af — vil være borte. (Åbenbaringen 13:1, 2) De bogstavelige have vil stadig være der.
4. (a) Hvad er „det ny Jerusalem“? (b) Hvorfor beskrives det som „rede som en brud, smykket for sin brudgom“? (c) Som hvad vil det tjene for det retfærdige menneskesamfund på den „ny jord“?
4 „Den store skøge“, det store Babylon, findes heller ikke længere når „den hellige stad, det ny Jerusalem“ kommer ned fra himmelen fra Gud. Byen dukker ikke frem på jorden nede i det mellemste østen, dér hvor fortidens jødiske Jerusalem lå. Det er ikke en bogstavelig by med bygninger og gader, men derimod rigsskaren, de 144.000 der i åndelig forstand har været trolovet med Jesus Kristus som deres himmelske brudgom. Nu er tiden inde til at de skal giftes med ham, og dette forklarer hvorfor de, som en fuldstændig menighed af Kristi disciple, er „rede som en brud, smykket for sin brudgom“. Sammen med ham, kongernes Konge, tjener de som den nye hovedstadsorganisation for hele det retfærdige menneskesamfund på den „ny jord“. Med interesse retter de deres opmærksomhed og bestræbelser mod jorden, for nu er de Abrahams fuldtallige sæd ved hjælp af hvilken „alle jordens nationer i sandhed [skal] velsigne sig“. — 1 Mosebog 22:18, NW; Åbenbaringen 3:12.
5, 6. (a) Hvad medfører det ifølge bekendtgørelsen fra tronen når „det ny Jerusalem“ kommer ned til menneskene på den „ny jord“? (b) I hvilken forstand bor Gud da hos menneskene?
5 Hvad bliver resultatet når „den hellige stad, det ny Jerusalem“ kommer ned fra himmelen til menneskene på den „ny jord“? Svaret kommer fra Jehova Gud der sidder på tronen, men uden tvivl gennem hans talerør, „Guds Ord“. Det lyder: „Se, nu er Guds bolig [telt, NW] hos menneskene, og han skal bo hos dem.“ — Åbenbaringen 21:3; se også oversættelsen af 1907.
6 Denne bekendtgørelse fra Guds trone kan ikke betyde at Gud personligt bor hos folk på jorden og er i direkte kontakt med dem. Hvorfor ikke? Fordi Jesus Kristus indtil dette tidspunkt har virket som mellemmand mellem Gud og mennesker til gavn for sin brudeskare, de 144.000, og resten af menneskeheden stadig behøver at blive forligt med Gud. (1 Timoteus 2:5, 6; 2 Korinter 5:20) Mens dette sker kan Gud kun bo hos dem repræsentativt, idet han ser frem til at de ved „Guds lam, som borttager verdens synd“, er blevet helt forligt med ham efter at den tusind år lange domsdag er forbi. — Johannes 1:36, 29, fodnoten.
7. Ved hjælp af hvem tager Jehova bolig hos menneskene, og med hvilket formål?
7 Tidligere i Åbenbaringen har apostelen Johannes fortalt at han så et telt, „vidnesbyrdets telt“, i himmelen. (Åbenbaringen 15:5) Vi husker også at brudeskaren på 144.000 udgør „et åndeligt hus“, et åndeligt tempel, med Jesus Kristus som hovedhjørnestenen, et sted hvor Jehova Gud kan „bo ved ånd“. (1 Peter 2:5; Efeserne 2:19-22, NW) Når det ny Jerusalem, Kristi brudeskare, kommer ned fra himmelen til menneskene sammen med sin ægtemand, tager Gud altså selv bolig hos menneskene ved hjælp af denne tempelskare, dette åndelige, himmelske, præstelige „Guds telt“. (NW) Dette sker for at den ’nye jords’ indbyggere kan blive helt forligt med Gud og virkelig blive „hans folk“.
8, 9. Hvordan vil tårerne blive tørret bort og den adamitiske død ophøre med at brede sig?
8 Ved hjælp af det ny Jerusalem og dets ægtemand Jesus Kristus tørrer Herren Jehova Gud altså lidt efter lidt tårerne af øjnene på alle det messianske riges lydige undersåtter på jorden.
9 Efterhånden som sorg, skrig og pine der skyldes forskellige årsager gradvis fjernes under Kristi tusindårige regering, vil der naturligvis blive mindre og mindre grund til tårer. Og når døden ikke er mere, er en verdensomfattende årsag til tårer skaffet bort. Det vil sige at den død som bredte sig fra synderen Adam til alle hans efterkommere, ikke skal eksistere mere. Når der ikke længere fødes børn af dem der har overlevet denne verdens brændende tilintetgørelse og af deres efterkommere, vil ingen dødbringende virkninger af Adams synd længere spredes. — Romerne 5:12, 18, 19.
10. Hvordan vil „det, som var før“ være forsvundet for Adams efterkommere på jorden?
10 Når der sker opstandelser i stedet for dødsfald som skyldes Adams synd, vil læger, hospitaler, bedemænd og deres begravelsesetablissementer samt kirkegårde forsvinde. Den adamitiske død vil ikke længere eksistere når alle Adams efterkommere på jorden er blevet fuldstændig befriet for virkningerne af hans synd og har opnået fuldkommen menneskelig sundhed, idet alle deres tidligere synder er blevet tilgivet på grundlag af det genløsningsoffer som deres himmelske ypperstepræst, „Guds lam“, har bragt. Det vil i sandhed kunne siges at „det, som var før, er nu forsvundet“. — Åbenbaringen 21:4.
11, 12. Hvorfor skulle disse ord om en retfærdig ny tingenes orden ikke synes alt for gode til at være sande?
11 Skulle disse ord om en fuldkommen og retfærdig ny tingenes orden, „en ny himmel og en ny jord“, synes alt for gode til at være sande? Nej, ikke hvis de kommer fra den almægtige Gud; og det er netop ham der har udtalt dem fra sin himmelske trone. Johannes skriver:
12 „Og han, som sad på tronen, sagde: ’Se, jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv; thi disse ord er troværdige og sande.’ Og han sagde fremdeles til mig: ’De er opfyldt. jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand uforskyldt. Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene [dem som udøver spiritisme, NW] og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.’“ — Åbenbaringen 21:5-8.
13, 14. (a) Hvem alene kan ’gøre alting nyt’? (b) Hvorfor siger han: „De er opfyldt“? (c) Forklar brugen og betydningen af ordene „Alfa“ og „Omega“, som står lige efter sætningen: „De er opfyldt.“
13 I de sidste hundrede år har den moderne videnskab medført mange forandringer på forskellige områder i det menneskelige samfund, men kun den almægtige Gud kan ’gøre, alting nyt’. For at forsikre os om at hans ord om den fuldstændig nye himmel og nye jord vil holde stik og gå i opfyldelse, omtaler han de ting der endnu ikke er sket som om de allerede har fundet sted. Han siger: „De er opfyldt.“
14 At han omtaler sagen så bestemt fjerner al tvivl om at ordene vil gå i opfyldelse nøjagtig til den tid han har fastsat. (Romerne 4:17) Han påbegynder noget og han bringer det til en lykkelig afslutning. Intet kan få ham til at lade noget være uafsluttet. Derfor kan han fortsætte med at sige: „Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden.“ I det græske sprog, som apostelen Johannes brugte, begynder alfabetet med bogstavet alfa og slutter med bogstavet omega. — Åbenbaringen 1:8, 11; 22:13.
15. Hvordan og på hvilke betingelser kan enhver modtage det livsopretholdende vand?
15 Derpå tilbyder Jehova Gud, „Alfa og Omega“, evigt liv eller evig død. Salme 36:10 siger, henvendt til Jehova: „Hos dig er livets kilde.“ Ethvert menneske der tørster efter et fuldkomment, lykkeligt liv i al evighed, må modtage det fra livets store kilde, Jehova Gud, som er det alfa hvormed alt godt begynder. Den tørstige kan ikke købe dette livgivende livsopretholdende vand for guld, sølv eller materielle ting. Jehova Gud giver det „uforskyldt“, gratis, men kun på sine egne betingelser. Man må således have dette „livets vand“ gennem hans søn Jesus Kristus.
16. Hvad må „resten“ ifølge Åbenbaringen 21:7 nødvendigvis gøre for at sikre sig den himmelske arv?
16 Dernæst taler Jehova til den rest af sine 144.000 åndelige arvinger, Jesu Kristi medarvinger, der endnu findes jorden. I sin ottende og sidste formaning til trofasthed i Åbenbaringen siger han: „Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.“ (Åbenbaringen 21:7; 2:7, 11, 17, 26; 3:5, 12, 21) For at sikre sig den himmelske arv må resten af de 144.000 sejre over denne onde verden ligesom Jesus Kristus, Guds ypperste søn. (Johannes 16:33; Åbenbaringen 3:21) De må vedblivende sejre over den indtil den om kort tid rammes af sin brændende tilintetgørelse og de sejrende træder ind i den ny orden.
17, 18. (a) Hvem er det der ikke ’arver dette’? Hvorfor bliver de tilintetgjort, og hvad kan vi lære heraf? (b) Hvilken forskel er der på den adamitiske død og den anden død? (c) Hvad symboliserer „ildsøen“?
17 De som ikke ’arver dette’, og de der ikke tørster efter „livets vand“ og ikke får det af Gud, er mennesker som hverken er modige, trofaste, rene, uskyldige, moralske, gudfrygtige eller sanddru ligesom Jesus Kristus, der er det fuldkomne forbillede for en søn af Gud. Det er de feje, de utro, de der er afskyelige som Babylon den Store, der er „moder til jordens skøger og vederstyggeligheder“. Det er morderne og de utugtige, dem der begår kønslig umoralitet. Det er dem der følger Babylon den Store ved at øve spiritisme, trolddom og magi; det er afgudsdyrkerne, deriblandt dem der tilbeder det symbolske „dyr“ og dets nutidige „billede“, og løgnerne som efterligner Djævelen, „løgnens fader“. (Johannes 8:44; Åbenbaringen 17:5, 6; 18:23, 24) Da sådanne mennesker bliver udslettet på grund af de egenskaber de lægger for dagen og de handlinger de begår, kan vi tydeligt se hvad Gud kræver af os, hvad vi må gøre for at sejre over verden.
18 Hvad vil blive de menneskers lod som ikke sejrer over verden? Ikke evigt liv, for selv om det er gratis at drikke af „kilden med livets vand“, benytter de sig ikke af dette privilegium. Deres lod vil blive evig død, symboliseret ved „søen, som brænder med ild og svovl“. Åbenbaringen 21:8 siger klart og tydeligt at denne ild- og svovlsø er „den anden død“. Den svarer ikke til en såkaldt „bevidst tilværelse efter døden“ hvor en formodet udødelig menneskesjæl pines med ild og svovl i al evighed. Nej, „søen“ er en død hvorfra der ikke er nogen opstandelse. Skønt Jesus har nøglen til den adamitiske død, findes der ingen nøgle til den anden død. (Åbenbaringen 1:18) Den anden død er helt forskellig fra den adamitiske død, for dragen, den gamle slange, Satan Djævelen, dør ikke den adamitiske død men indførte den kun i Eden, hvorimod han bliver kastet i „den anden død“, den symbolske ildsø, og det bliver „dyret“ og „den falske profet“ også. Selv den adamitiske død og Hades eller Sheol kastes i „den anden død“. „Ildsøen“ symboliserer derfor at nogen eller noget tilintetgøres for evigt. Det er den adamitiske død, ikke „den anden død“, der ikke skal være mere. De der kastes i den anden død vil forblive der altid, uden at blive genløst.
„Den hellige stad, det ny Jerusalem“
19, 20. (a) Hvem viste Johannes hvem Kristi brud var? (b) Hvad skrev Johannes om bruden, „Lammets hustru“, i Åbenbaringen 21:9-14?
19 Det var en af de syv engle med de syv vredesskåle indeholdende de syv sidste plager fra Gud, der havde vist apostelen Johannes dommen over „den store skøge“, Babylon den Store, Kristi bruds bitre fjende. (Åbenbaringen 17:1-6) Det var derfor meget rimeligt at det var en engel fra samme gruppe der viste Johannes hvem Kristi brud var, den brud der forbliver en jomfru for Kristus og som ikke rammes af Babylons plager. Johannes skriver:
20 „Og en af de syv engle med de syv skåle, der var fulde af de syv sidste plager, kom og talte med mig og sagde: ’Kom, så skal jeg vise dig bruden, Lammets hustru.’ Og han førte mig i ånden op på et stort og højt bjerg og viste mig den hellige stad, Jerusalem, som kom ned fra Himmelen fra Gud, med Guds herlighed i eje. Den funklede som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. Den havde en svær og høj mur med tolv porte, og ved portene stod der tolv engle; og der stod skrevet navne over portene: navnene på Israels børns tolv stammer. Mod øst var der tre porte og mod nord tre porte og mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og bymuren havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: navnene på Lammets tolv apostle.“ — Åbenbaringen 21:9-14.
21. Hvad tilkendegiver de tolv porte og det der står skrevet over dem?
21 Som det fremgår af Johannes’ beskrivelse ejede dette himmelske Jerusalem, „den hellige stad“, en herlighed som fortidens jordiske Jerusalem aldrig besad. At „navnene på Israels børns tolv stammer“ stod skrevet over portene hjælper os til at se at denne symbolske, himmelske stad består af de 144.000 åndelige israelitter, som kommer fra tolv stammer hvis navne er opgivet i Åbenbaringen 7:4-8.
22. Hvilken betydning har de tolv engle som står vagt ved disse porte?
22 At tolv engle stod vagt ved byportene minder os om at de himmelske engle udelukker enhver fra byen som ikke hører til der, for at ingen skal begynde at dyrke falsk religion på dette sted. Portene holdes åbne for alle som er værdige til at gå ind. I sammenligning med fortidens byer er stadens mur temmelig høj.
23, 24. (a) Hvad stod der skrevet på de tolv grundstene som byens høje mur hvilede på? (b) Hvem var Lammets apostle? Har de nogen efterfølgere?
23 På hver af de tolv grundstene som den høje bymur hvilede på, stod der et navn. Judas Iskariots navn er ikke med blandt disse navne, for denne forræder tilbad sig selv og elskede uærlig vinding og gik derfor som „fortabelsens søn“ til grunde i „den anden død“. (Johannes 17:12; Apostlenes Gerninger 1:16-20; 1 Peter 5:2) I hans sted blev Mattias udvalgt ved lodkastning efter at Jesus var steget til himmelen. „Navnene på Lammets tolv apostle“ må derfor være følgende:
24 (1) Simon Peter, (2) Andreas, (3) Jakob, (4) Johannes, (5) Filip, (6) Bartolomæus (Natanael), (7) Tomas, (8) Mattæus, (9) Jakob, Alfæus’ søn, (10) Taddæus (Judas, Jakobs søn), (11) Simon Kananæer, og (12) Mattias. (Mattæus 10:1-4; Lukas 6:12-16; Johannes 1:45-49; Markus 3:16-19; Apostlenes Gerninger 1:23-26) Mennesker der hævdes at tjene i en såkaldt „apostolsk succession“ er ikke blevet udvalgt eller udnævnt af Jesus.
25, 26. (a) Hvilken form har „det ny Jerusalem“? (b) Beskriv byen ved hjælp af oplysningerne i Åbenbaringen 21:15-21.
25 Den græske historiker Herodot fortæller at fortidens Babylon blev bygget som en firkant der var gennemskåret af Eufratfloden, og den senere sicilianske historiker Diodorus Siculus siger at den assyriske hovedstad Nineve også blev bygget kvadratisk. Imidlertid skildres „den hellige stad, det ny Jerusalem“ billedligt som en kubus af enorm størrelse, svarende til at det allerhelligste i Jehovas hellige tilbedelsestelt (tabernakel) og ligeledes i Salomons tempel var en kubus. (1 Kongebog 6:20) Apostelen Johannes fik opgivet det himmelske Jerusalems mål:
26 „Og han, som talte med mig, havde en målestok, et guldrør til at måle staden og dens porte og dens mur. Staden danner en firkant og er lige så lang, som den er bred. Og han målte staden med røret: tolv tusinde stadier; dens længde, bredde og højde er ens. Og han målte dens mur: hundrede og fireogfyrretyve alen efter menneskers mål, som også er engles mål. Og muren var bygget af jaspis, og staden selv var af rent guld, der lignede rent glas. Bymurens grundstene bestod af alle slags prægtige ædelstene: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. Og de tolv porte var tolv perler, hver af portene bestod af én perle, og stadens gade var af rent guld ligesom gennemsigtigt glas.“ — Åbenbaringen 21:15-21.
27. Hvordan skal byens mål, de tolv tusind stadier, forstås? Hvor høj er muren i sammenligning hermed?
27 Byens mål som opgives til at være tolv tusind stadier eller 2400 kilometer, er øjensynlig dens omkreds, hvilket betyder at hver af dens sider var tre tusind stadier eller 600 kilometer lang. Målt fra jordens overflade måtte denne kubiske by derfor være tre tusind stadier eller 600 kilometer høj. Den ville nå ud i det der nu kaldes „det ydre rum“. På Johannes’ tid kunne kun en engel have målt det ny Jerusalems højde. I sammenligning med det ny Jerusalem har fortidens firkantede Babylon set lille og ubetydelig ud, selv med dens ziggurat eller babelstårn. Den himmelske stads mur af jaspis var ikke så høj; dens højde udtrykt i alen var kvadratet på tolv, det vil sige tolv gange tolv eller „hundrede og fireogfyrretyve alen“, hvilket svarer til en højde på 66 meter, i sammenligning med byens højde på 600.000 meter. Selv om det ikke siges hvor lang guldmålestokken i engelens hånd var, benyttede han „menneskers mål“ som måleenhed. Byens størrelse er derfor udtrykt i mål som mennesker er kendt med.
28. Hvordan fremgår det at alt i byen er meget dyrebart?
28 Alt i den himmelske by var meget kostbart. Den beskrives ved hjælp af metaller og ædelsten som har stor værdi for mennesker. Byen er meget dyrebar for Gud, hvilket fremgår af den måde hvorpå han skildrer den for Johannes, og den bør også være yderst dyrebar for Guds folk på den „ny jord“. Hvor må denne hellige by, der er „rede som en brud, smykket for sin brudgom“, se yndig ud i sin brudgoms øjne! Da han befandt sig på jorden var guld det dyreste og ædleste metal man kendte. Guldet i denne by som er hans brud, er imidlertid „rent guld, der lignede rent glas“. Kan noget lutret guld være renere? Og stadens gade er af samme materiale, „rent guld ligesom gennemsigtigt glas“. Det vil være et privilegium at kunne gå på en sådan symbolsk gade. Det åndelige Israels tolv stammer vil nyde dette dyrebare privilegium i tjenesten for Gud.
29-31. (a) Hvorfor så Johannes ikke noget tempel i „den hellige stad, det ny Jerusalem“? (b) Hvordan kan det siges at også Lammet er byens tempel?
29 Fortidens jordiske Jerusalem var det nationale center for tilbedelsen af Jehova, og det havde et tempel som lå på Morija bjerg. Men apostelen Johannes så ingen bygning af den art i „den hellige stad, det ny Jerusalem“. Alligevel var det ikke nogen ugudelig by, en by uden religion, for Johannes siger:
30 „Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys. Og folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger bringe deres herligheder til den, og dens porte skal ikke lukkes dagen lang — nat skal dér jo ikke være — og man skal bringe folkeslagenes pragt og kostbarheder [herlighed og ære, NW] til den. Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog.“ — Åbenbaringen 21:22-27.
31 Helt i overensstemmelse med de faktiske forhold så Johannes ikke noget tempel eller nogen helligdom i denne himmelske stad, eftersom hele den symbolske by er et tempel i sig selv, „et sted hvor Gud kan bo ved ånd“. Derfor er Jehova Gud den Almægtige der ved ånd, og det er ikke nødvendigt for byens indbyggere at nærme sig ham i tilbedelse gennem en eller anden bygning i hvilken der findes noget der repræsenterer ham. Han er selv byens tempel, eftersom byens indbyggere kan tilbede ham direkte. Af samme grund er Lammet, Jesus Kristus, også byens tempel. Han er den symbolske bys ægtemand, og han befinder sig dér. Han er Jehovas ypperstepræst og det åndelige tempels hovedhjørnesten. — Efeserne 2:19-22, NW.
32. Forklar hvorfor ’staden ikke behøver sol eller måne til at skinne for den’.
32 Ligesom shekinalyset fra Jehova oplyste det allerhelligste i fortidens tabernakel og tempel, således vil hans herlighed oplyse det ny Jerusalem direkte. I oldtidens Babylon ved Eufratfloden måtte man have olielamper til at lyse om natten, men hvis der fandtes nogen nat dér hvor det himmelske ny Jerusalem ligger, ville Guds lam selv være dets lys. Dette forklarer hvorfor ’staden ikke behøver sol eller måne til at skinne for den’. Menneskene på jorden vil imidlertid have brug for sådanne lyskilder.
33. På hvilken måde vil den usynlige, himmelske stad lyse for indbyggerne på den „ny jord“?
33 Den usynlige himmelske by vil i åndelig forstand lyse for ’den nye jords’ beboere. Bibelen vil blive fuldstændig klargjort for dem, og de vil ligeledes få fuld forståelse af alle de retfærdige, oplysende og vejledende regler, love og instruktioner de får. Jordens nationer, altså de som ikke tilhører de 144.000 åndelige israelitter, vil således vandre i det åndelige lys som kommer fra byen og de vil kunne se hvordan de skal vandre uden at snuble på den vej der fører til evigt liv. Alle jordens slægter og folk vil på denne måde blive velsignet. — 1 Mosebog 12:3; 22:18.
34. (a) Hvem er de „jordens konger“ som vil bringe deres herlighed ind i det ny Jerusalem? (b) Hvorfor bringer de deres herlighed ind i byen? (c) Hvordan vil denne usynlige, himmelske herlighed give sig udslag for beboerne på den „ny jord“?
34 Eftersom denne verdens konger er blevet dræbt ved Harmagedon i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, vil der ikke være nogen nationale, politiske konger på jorden under Kristi tusindårige styre. De „jordens konger“ som vil „bringe deres herligheder“ til det ny Jerusalem må derfor være kongernes Konge og de 144.000 der har sejret over verden og hersker som konger sammen med ham i de tusind år. (Åbenbaringen 5:8-10) De søger ikke ved politiske intriger at forherlige sig selv som herskere over menneskeheden. De bringer deres gudgivne herlighed ind i „den hellige stad, det ny Jerusalem“, for til Guds pris at herliggøre den kongelige organisation og støtte Jehovas suveræne herredømme over universet. (1 Korinter 15:24-28) Denne usynlige himmelske herlighed vil for indbyggerne på den „ny jord“ komme til udtryk i de herlige tilstande som denne himmelske regering, den „ny himmel“, vil fremkalde på jorden. Paradiset vil blive genoprettet og komme til at dække hele jorden. Der vil herske fredelige og retfærdige tilstande på jorden, og al menneskelig ufuldkommenhed og død vil blive fjernet.
35. Hvordan vil de jordiske folkeslags „herlighed og ære“ blive bragt ind i byen?
35 Under sådanne storslåede velsignelser fra det ny Jerusalem vil de jordiske folkeslags „herlighed og ære“ med sikkerhed blive bragt ind i den kongelige by i himmelen. Uanset tidligere nationalitet vil de taknemmelige mennesker herliggøre og ære den himmelske regering, idet de erklærer den ubrydelig troskab og af hjertet bringer den deres tak og pris.
36, 37. (a) Hvordan vil menneskene give udtryk for deres respekt for denne himmelske regering, og hvorfor? (b) Hvordan vil ordene i Esajas 65:17, 18 og 66:22 således blive opfyldt?
36 Den herlighed som de nuværende politiske, nationale regeringer på jorden ejer, vil blive stillet i skygge og forsvinde ud af menneskenes erindring. Jordens beboere vil respektere denne himmelske regering som Guds foranstaltning, som det messianske rige han har oprettet. De vil fuldstændig underordne sig den. De vil nære fuld fortrøstning til denne himmelske regering, for de ved at „intet urent“ nogen sinde vil komme ind i det himmelske messianske rige, „ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn“, sådan som det store Babylon nu gør. Kun de 144.000 trofaste hvis navne „står skrevet i Lammets bog, som er livets bog“, vil komme ind i dette rige ved trofast at dø offerdøden og modtage en herlig opstandelse til liv i himmelen. (Åbenbaringen 3:5; 21:27) Det vil være en hellig, ren og sanddru regering med Guds lam som kongernes Konge. (1 Korinter 6:9-11; Galaterne 5:19-21; 2 Peter 1:5-11) Det vil være den „ny himmel“ som vil herske over indbyggerne på den „ny jord“, sådan at der både i himmelen og på jorden vil ’bo retfærdighed’. — 2 Peter 3:13.
37 Dette er den retfærdige nye orden som i henhold til Jehova Guds løfte vil følge efter det store Babylons fald og tilintetgørelse. Gennem sin profet i fortiden har Jehova udtalt: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber“. — Esajas 65:17, 18; 66:22.
[Illustration på side 205]
Johannes ser det ny Jerusalem komme ned fra himmelen