Et tempel i himmelen for alle mennesker

 1. (a) Beskriv de templer religionssamfundene i verden benytter. (b) Hvad er der sket med mange af dem, og hvorfor?

MANGE er de templer ud over jorden som de forskellige religionssamfund og folkeslag betragter som bolig for deres guder og som det sted hvor de kan nærme sig deres gud og have fællesskab med ham for at modtage hans gunst. Disse bygninger er i regelen rigt og kostbart udsmykket og er derfor en stor økonomisk belastning for de folk der støtter dem. De er fyldt med statuer af guld og prydet med kostbare ædelstene, ja nogle er endog beklædt med guld. Det har imidlertid vist sig at mange af disse templer ikke har kunnet opfylde menneskenes åndelige behov, for de har ikke kunnet føre dem til den sande Gud, og de er derfor gået i forfald eller er blevet ødelagt.

 2. Har vor tids templer opfyldt menneskenes behov og skabt enhed? Forklar.

² Nu i tiden forsamles millioner af mennesker i templer for at tilbede. Mange af disse er tilsluttet trossamfund i kristenheden, hvis kirker og religiøse bygninger kaldes gudshuse eller templer. Opfylder disse templer folks åndelige behov og fører dem til den sande Gud? Desværre nej. I stedet for at skabe fred og enhed har de skabt splittelse. Selv nu forekommer der alvorlige indre omvæltninger i de religiøse samfund. Nogle af de bitreste krige der er blevet udkæmpet, har været såkaldt „hellige krige“. Alle verdens religioner har været behersket af deres respektive landes nationalistiske ånd og har derfor ikke ført menneskene ind i et fællesskab med universets eneste sande Gud.

Jerusalems tempel

 3. Hvorfor var Jehovas prægtige tempel i Jerusalem ikke en uretfærdig byrde for folket?

³ Templet i Jerusalem var en prægtig bygning. Ulig de verdslige religioners templer var vedligeholdelsen af dets bygning og præsteskab ikke en stor økonomisk byrde for folket. Gud gav hele det forjættede land til Israels tolv stammer. Tempelstammen, Levi stamme, ville også have fået sin del af landet, men Gud udvalgte Levi stamme til at gøre præstetjeneste. Arons slægt, der var af Levi stamme, arbejdede hårdt med ofringerne i templet og med at undervise folket i Guds lov. De blev derfor fritaget for at passe en arvelod i landet og levede i stedet af den tiende som de andre stammer bragte dem. De øvrige stammer forsynede i virkeligheden blot Guds præsteskab og hans tempel med det levitterne normalt ville have ejet dersom de ikke var blevet brugt af Gud til denne særlige tjeneste.

 4. (a) Tjente Jehovas tempel et godt formål? (b) Hvorfor blev det ødelagt?

⁴ Så længe Israels præsteskab og dets konger var trofaste, tjente templet til at føre Israel ind i et fællesskab med Jehova Gud, og følgen var stor fremgang og rige velsignelser. Men da folket faldt fra den sande religion, gik nationen i forfald, og til sidst tillod Jehova at templet blev ødelagt af Israels fjender.

 5. Hvad var forskellen på templet i Jerusalem og de mange synagoger i Palæstina?

⁵ I Israel fandtes der ikke i hundredvis af templer rundt om i landet. Det eneste tempel der fandtes, lå på Morija bjerg. Efter at Israel var vendt tilbage fra fangenskabet i Babylon, mødtes folk i de forskellige byer i synagoger, men disse mødesteder var ikke templer. De var blot steder hvor der blev undervist og givet vejledning i Guds lov. Kun i Jerusalem fandtes templet med dets helligdom hvor folk kunne nærme sig Gud gennem det præsteskab der var oprettet her. Det var pålagt alle af mandkøn at drage op til Jerusalem til templet mindst tre gange om året, og mange foretog rejsen langt oftere.

Ét tempel for alle

 6. Hvilke spørgsmål opstår i forbindelse med Guds løfte om at oprette et tempel for alle mennesker?

⁶ Gud har imidlertid sagt at han vil oprette ét tempel for alle mennesker. Ét tempel med den eneste sande tilbedelse af den eneste sande Gud ville afgjort udgøre en forenende kraft blandt menneskene. Men hvordan skulle det kunne gennemføres i praksis? Hvordan skulle alle mennesker regelmæssigt kunne drage op til dette ene tempel? Jehova Gud, universets Skaber, er allerede ved at fuldføre et sådant tempel. Han gav Johannes et syn af det i dets fuldt færdige stand. Den tid er meget nær da det vil blive åbnet for alle mennesker og da alle gennem det vil blive rigt velsignet af Gud.

 7. Hvem var det der meget passende gav Johannes synet af templet?

⁷ Det var en af de syv engle med de syv vredesskåle, indeholdende de syv sidste plager, der havde vist apostelen Johannes dommen over „den store skøge“, Babylon den Store, Kristi bruds bitre fjende. (Åb. 17:1-6) Det var derfor meget passende at det var en engel af samme gruppe der viste Johannes hvem Kristi brud er, den brud der forbliver en jomfru for Kristus og som ikke rammes af Babylons plager. Johannes skriver:

 8. Hvad viste engelen Johannes?

⁸ „Og en af de syv engle med de syv skåle, der var fulde af de syv sidste plager, kom og talte med mig og sagde: ’Kom, så skal jeg vise dig bruden, Lammets hustru.’ Og han førte mig i ånden op på et stort og højt bjerg og viste mig den hellige stad, Jerusalem, som kom ned fra Himmelen fra Gud, med Guds herlighed i eje. Den funklede som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.“ — Åb. 21:9-11.

Ikke en bogstavelig bygning

 9. (a) Hvordan ved vi at Jerusalem, foruden at være en hellig by, også er et tempel? (b) Hvordan bliver mennesker på hele jorden i stand til at nærme sig det?

⁹ Vi lægger her mærke til at den åndelige tempelskare kaldes Jerusalem. Fortidens tempel var bygget på Morija bjerg i Jerusalem. I dette syn så apostelen Johannes ikke en tempelbygning men „den hellige stad, Jerusalem“. Eftersom den kristne menighed er Guds tempel og Kristi brud, omtales det ny Jerusalem, som er bruden, også som Guds tempel. (1 Kor. 6:19; 1 Pet. 2:5; Åb. 21:2) Det er et symbolsk tempel, som hverken er en bogstavelig bygning eller en bogstavelig by, og det har Jesus Kristus som hovedhjørnesten. Det er en himmelsk organisation som kommer ned, det vil sige udstrækker sin gavnlige indflydelse til menneskene. Dette viser hvordan det er muligt for alle mennesker at nærme sig Guds sande tempel, for det findes ikke på et bestemt sted på jorden men i himmelen; derfor kan alle nærme sig det, og det kan vise alle opmærksomhed.

10. Hvad så Johannes i forbindelse med byens mure?

¹⁰ Johannes fortsætter sin beskrivelse af byen: „Den havde en svær og høj mur med tolv porte, og ved portene stod der tolv engle; og der stod skrevet navne over portene: navnene på Israels børns tolv stammer. Mod øst var der tre porte og mod nord tre porte og mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og bymuren havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: navnene på Lammets tolv apostle.“ — Åb. 21:12-14.

11. Hvordan kan vi forstå at byen symboliserer det åndelige Israel?

¹¹ At navnene på Israels børns tolv stammer står skrevet over portene hjælper os til at forstå hvad denne symbolske by er. Det lader os forstå at den er et symbol på det åndelige Israel, der, som beskrevet i Åbenbaringen 7:4-8, består af 144.000 medlemmer.

12. Hvilken vished giver det os at tolv engle vogter byens tolv porte?

¹² Tolv engle står vagt ved byportene. Dette er beroligende at vide, for det giver os vished for at der ikke vil komme nogen ind i byen som ikke er retfærdig og som derfor ikke hører til der. Ingen der vil dyrke falsk religion eller som kunne tænkes at besmitte dette tempel og fordærve tilbedelsen i det, sådan som præsterne i fortidens Jerusalem gjorde, kan få adgang til byen.

Templets grundvold

13. Hvordan ved vi om det er Paulus’, Mattias’ eller Judas’ navn der står på en af grundstenene?

¹³ Bymuren havde tolv grundstene, og på hver af dem stod navnet på en af Lammets tolv apostle. Hvis Johannes i sit syn havde set den kristne menighed da den først blev oprettet på pinsedagen i år 33, ville et af disse navne have været Mattias. Men Johannes fik et syn af den fuldtallige, herliggjorte Guds menighed i himmelen ved begyndelsen af Kristi tusindårsrige. Det er derfor sandsynligt at ikke navnet Mattias men navnet Paulus ville være at finde dér, idet Paulus, ligesom de andre elleve apostle, blev valgt af Jesus Kristus selv til at være en af apostlene. (Ap. G. 1:15-26; 9:15; Gal. 1:1) Navnet Judas Iskariot ville naturligvis ikke være at finde der. Judas ville ikke kunne få del i denne symbolske by, for han elskede uærlig vinding og tilbad sig selv; derfor måtte han som „fortabelsens søn“ dø den „anden død“. — Joh. 17:12; Ap. G. 1:16-20; 1 Pet. 5:2.

14. Hvad er navnene på de tolv grundstene?

¹⁴ Navnene på grundstenene må derfor være følgende: 1) Simon Peter, 2) Andreas, 3) Jakob, 4) Johannes, 5) Filip, 6) Bartolomæus (Natanael), 7) Tomas, 8) Mattæus, 9) Jakob, Alfæus’ søn, 10) Taddæus (Judas, Jakobs søn), 11) Simon Kananæer, og 12) Paulus. — Matt. 10:1-4; Luk. 6:12-16; Joh. 1:45-49; Mark. 3:16-19.

15. (a) Hvorfor danner byen en kubus? (b) Sammenlign den med andre hellige hovedstæder i historien.

¹⁵ I fortidens tempel i Jerusalem var det allerhelligste en fuldkommen terning eller kubus. (1 Kong. 6:20) Dette var et billede på at Jehovas himmelske tempel er fuldkomment. I Johannes’ syn fremstilles det derfor som en fuldkommen kubus af enorm størrelse. Med sine tre dimensioner overgår det fortidens Babylon, der også var en hellig by og som, ifølge historikeren Herodot, blev bygget som en firkant der var gennemskåret af Eufratfloden. Det er langt større end den assyriske hovedstad Nineve, som ifølge Diodorus Siculus blev bygget kvadratisk. Johannes fik opgivet det himmelske Jerusalems mål:

Dets størrelse

16. Beskriv i store træk den hellige by, det ny Jerusalem.

¹⁶ „Og han, som talte med mig, havde en målestok, et guldrør til at måle staden og dens porte og dens mur. Staden danner en firkant og er lige så lang, som den er bred. Og han målte staden med røret: tolv tusinde stadier; dens længde, bredde og højde er ens. Og han målte dens mur: hundrede og fireogfyrretyve alen efter menneskers mål, som også er engles mål. Og muren var bygget af jaspis, og staden selv var af rent guld, der lignede rent glas. Bymurens grundstene bestod af alle slags prægtige ædelstene: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. Og de tolv porte var tolv perler, hver af portene bestod af en perle, og stadens gade var af rent guld ligesom gennemsigtigt glas.“ — Åb. 21:15-21.

17. Hvad er byens størrelse målt med vor tids måleenheder?

¹⁷ Selv om det ikke siges hvor lang målestokken i engelens hånd var, er måleenheden gjort forståelig. Bibelen siger at den var „efter menneskers mål“, så byens størrelse er udtrykt i mål som mennesker er kendt med. Engelen målte øjensynlig byens omkreds, som viste sig at være tolv tusinde stadier eller 2400 kilometer, hvilket betyder at hver af byens sider var 600 kilometer lang og at dens højde ligeledes var 600 kilometer.a På Johannes’ tid kunne kun en engel have målt noget der var så højt. For den der befandt sig på jorden ville det øverste af byen nå ud i det der nu kaldes det „ydre rum“.

18. Hvor høj er muren, og hvordan forholder dens højde sig til byens?

¹⁸ Byens mur var 144 alen eller 66 meter høj.b Dette gjorde selve byen mere end 9000 gange så høj som murene, og det må have været et ærefrygtindgydende syn for apostelen at se alt dette der symboliserede det ny Jerusalems storhed og som fik andre byer med deres templer til at se små og ubetydelige ud ved siden af dette.

19. Hvorfor skildres byen som en stor, smuk og rig by, og hvordan bør vor indstilling til den være?

¹⁹ Denne himmelske by — en by af en sådan størrelse og udelukkende bygget af kostbare metaller og ædelstene — overgår i skønhed og rigdom langt alt hvad vi kender her på jorden. De åndelige ting som den symboliserer er endnu mere værdifulde. Dette skulle få os til at forstå at denne by er meget dyrebar for Gud og også bør være det for hele Guds trofaste folk når den kommer ned fra himmelen fra Gud, det vil sige fra hans nye ordens nye himmel. På samme måde som Kristi brud omtales som smuk, ren og kysk, skildres denne bys renhed som noget ganske enestående, idet dens retfærdighed symboliseres ved rent guld der ligner rent glas.

Guds palads

20. Hvad er byen foruden at den er et åndeligt tempel?

²⁰ Interessant nok betyder det hebraiske ord der i Bibelen oftest oversættes „tempel“ også „palads“. Dette Guds tempel der er helliget ham at bo i, er derfor universets store Konges bolig og himmelske palads. Johannes siger:

21. Hvad andet fandt Johannes usædvanligt ved denne by?

²¹ „Og noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren [Jehova, NW], Gud, den Almægtige, og Lammet. Og staden behøver ikke sol eller måne til at skinne for den; thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lys.“ — Åb. 21:22, 23.

22. (a) Hvorfor findes der ikke noget tempel i byen? (b) Hvordan er Jesu Kristi stilling i forhold til denne tempelby?

²² Eftersom den symbolske by i sig selv er et tempel og et palads, bolig for universets Gud og Konge, er det klart at der ikke findes nogen tempelhelligdom i den. Mennesker er vant til at gå til en tempelbygning for at tilbede Gud. Men de 144.000 indbyggere i denne by behøver ikke at drage op til noget tempel for at nærme sig Jehova Gud, den Almægtige, for han bor der ved ånd. De kan nærme sig Gud direkte. I den forstand er han ligesom templet. Det er ikke nødvendigt for denne bys indbyggere at nærme sig ham gennem en eller anden bygning i hvilken der findes noget der repræsenterer ham. Af samme grund er Lammet, Jesus Kristus, også byens tempel. Templet i Jerusalem blev betjent af en ypperstepræst. Jesus Kristus er Jehovas ypperstepræst. Han er også kendt som denne symbolske tempelbys ægtemand. Han er det åndelige tempels grundvold, hovedhjørnestenen, og eftersom dette tempel står i de tusind år, vil han altid være der som dets ypperstepræst, der leder folkeslagenes tilbedelse i overensstemmelse med Jehovas vilje og vejleder dem om Guds veje — en præsts opgave. — Ef. 2:13-22; Åb. 20:4-6.

23. Hvorfor behøver det ny Jerusalem ikke solens eller månens lys?

²³ I tabernaklet og i templet i Jerusalem brændte der olielamper i det hellige, men det allerhelligste blev mirakuløst oplyst af shekinalyset fra Jehova. En jordisk by må have lys fra solen om dagen og enten fra månen eller fra noget kunstigt lys om natten. Men det ny Jerusalem er en himmelsk by. Eftersom dens lys er Jehova Gud selv og Lammet, er der ikke brug for sådanne lyskilder, ikke engang for solen eller månen.

Folkeslagenes lys

24. Hvilket lys vil nationerne behøve når det ny Jerusalem kommer ned fra himmelen?

²⁴ Jordens nationer behøver imidlertid solen og månen, og de har også brug for åndelig oplysning fra det himmelske Jerusalem. Åbenbaringen siger videre: „Og folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger bringe deres herligheder til den, og dens porte skal ikke lukkes dagen lang — nat skal dér jo ikke være — og man skal bringe folkeslagenes pragt og kostbarheder [herlighed og ære, NW] til den.“ — Åb. 21:24-26.

25. Beskriv hvordan nationerne vil vandre i lyset fra den himmelske by.

²⁵ Menneskene på jorden vil blive vejledt af denne himmelske by. Bibelen vil blive fuldstændig klargjort for dem, og de bøger der skrives og som indeholder Guds retfærdige love og instruktioner, vil blive gjort så let forståelige at ingen vil overtræde Guds bud af uvidenhed. Det åndelige tempel vil i sandhed tjene sin tilsigtede hensigt og føre menneskene ind i et virkeligt forhold til Gud så de uden at snuble kan vandre på den vej der fører til evigt liv. Dette tempel, der består af Abrahams sæd, vil i sandhed velsigne alle jordens slægter og folk. — 1 Mos. 12:3; 22:18.

26. (a) Hvem er de „jordens konger“ der her nævnes? (b) Kan vi have tillid til disse konger, og hvordan vil de bringe deres herlighed ind i byen?

²⁶ Hvem er de jordens konger som bringer deres herlighed ind i denne himmelske by, det ny Jerusalem? Det er afgjort ikke de politiske nationers konger. De foregående kapitler i Åbenbaringen har vist at på det tidspunkt da Jehovas by fremstiller sig for menneskene, vil jordens konger være blevet tilintetgjort i Harmagedonslaget. De eneste konger der siden Judas kongers dage er blevet udnævnt af Jehova Gud, er Jesus Kristus og de 144.000 der sammen med ham har sejret over verden og som skal herske som konger i himmelen sammen med ham i de tusind år. (Åb. 5:8-10, NW) Mens disse levede på jorden var de Jehova Gud helt hengivne; de bevarede deres integritet og gav deres liv til ophøjelse af hans universelle suverænitet. De er ikke konger mens de lever på jorden, men de prøves og godkendes her. I deres stilling som konger og præster i himmelen vil de med nidkærhed bringe al deres gudgivne herlighed ind i den hellige by, det ny Jerusalem, for til Guds pris at herliggøre den kongelige organisation og støtte hans suveræne herredømme over universet. (1 Kor. 15:24-28) Under en sådan guddommelig regerings herredømme vil Jehovas hensigt, som er at menneskene skal opnå fuldkommenhed på en paradisisk jord, blive fuldbyrdet.

Resultatet for menneskene

27. Hvordan vil folkeslagenes herlighed blive bragt ind i byen?

²⁷ Menneskene vil reagere ved at bringe folkeslagenes herlighed og ære ind i den himmelske by. De vil glemme alt det der tidligere adskilte dem i national og religiøs henseende, og den sande tilbedelse af Jehova og deres troskab mod hans himmelske regering vil give sig udslag i taknemmelig og inderlig lovprisning af Gud, og udvirke sand kærlighed og fred blandt menneskene.

28. (a) Hvordan vil forholdet mellem jordens nationer og den himmelske by være? (b) Hvad bliver resultatet for dem der lever på jorden?

²⁸ I vor tid underordner de kristne sig kun relativt de „højere myndigheder“, denne verdens politiske regeringer, idet de først og fremmest underordner sig Gud. Men til den tid vil de helt og fuldt underordne sig Guds messianske regering, for det tempel der er midtpunktet for tilbedelsen vil også være universets Konges palads. Folkeslagene vil med glæde underordne sig dets suveræne herredømme. Efterhånden som menneskene får en dybere erkendelse af dets herligheder, vil de ikke længere huske de nuværende nationale, politiske regeringer. Jordens folk vil i al evighed nære fuld fortrøstning til Guds messianske regering. Ingen form for politik, falsk religion eller fordærv vil nogen sinde komme ind i Guds helligdom, den hellige by: „Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den, ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog.“ (Åb. 21:27) Denne bys indbyggere, kongerne over den „ny jord“, vil være den største tillid værdig.

29. Hvordan kan vi være blandt dem der vandrer i lyset fra den himmelske by?

²⁹ Hvis vi skal tilbede den sande Gud i hans tempel og være blandt de nationer der vandrer i det ny Jerusalems lys, må vi nu være interesseret i den bog der fortæller os hvordan Guds himmelske tempel vil virke. I denne bog finder vi den klare vejledning som kan hjælpe os til at være blandt de første af de nationer eller folk der vil vandre i lyset fra den hellige by. Denne undervisning vil sætte os i stand til at overleve den tilintetgørelse der rammer denne verdens falske religioner og politiske systemer, og at drikke af det livgivende vand der strømmer ud fra templet. Jehova har allerede nu gennem Messias taget sin magt og er begyndt at herske som konge. Han har næsten fuldført bygningen af templet. Salmisten bruger Zions bjerg i fortiden i sin smukke beskrivelse, der også indeholder en belæring for os, idet han siger:

30. Hvad kan salmisten lære os med hensyn til vor indstilling til denne tempelby?

³⁰ „Stor og højlovet er vor Gud i sin stad. Smukt løfter sig hans hellige bjerg, al jordens fryd, Zions bjerg i det højeste nord, den store Konges by. Som værn gjorde Gud sig kendt i dens borge. Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets tårne, læg mærke til dets ringmur, gå gennem dets borge, at I kan melde slægten, der kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.“ — Sl. 48:2-4, 13-15.

[Fodnoter]

[Illustration på side 237]

Apostelen Johannes’ syn af det ny Jerusalem