Fjernelse af alle sygdomme — et realistisk håb!

GENNEM tiden har man ikke skyet nogen midler i forsøget på at fjerne alle sygdomme. Årligt løber sundhedsbudgetterne op i mange milliarder kroner. Nogle af verdens bedst begavede forskere med rådighed over den mest avancerede teknologi er sat ind på den lægevidenskabelige forskning. Alligevel findes der lidelser overalt, og frygtelige sygdomme har fortsat tag i os. Vores situation er ikke meget anderledes end den Moses beskrev for over 3000 år siden: „Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid.“ — Salme 90:10.

Sundhed i begyndelsen

I begyndelsen var menneskeheden fuldkommen. Adam og Eva levede i et rent, sygdomsfrit miljø, den smukke Edens have. De havde sund og god kost at leve af. De havde stimulerende og lønsom beskæftigelse. Og de var sunde på krop og sind. — Se Første Mosebog 1:26-30.

Gud fortalte dem også hvordan de skulle bevare deres fuldkomne tilstand. Først fortalte han dem hvad de skulle: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den.“ Derpå fortalte han dem om noget de ikke måtte: „Af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ (1 Mosebog 1:28; 2:17) Hvis de og det afkom de fik ville rette sig efter disse to grundlæggende principper, kunne de bevare deres sunde, lykkelige og fuldkomne tilstand for evigt.

I dag er mange af den mening at beretningen om Adam og Eva er uvidenskabelig, blot et sagn. Lad os imidlertid ikke affeje den, men i stedet se nærmere på den.

Sagt med nutidens ord pålagde det første bud dem at tage sig af deres miljø. Det andet pålagde dem at indrette deres livsform efter bestemte grænser Gud havde sat. Er det uvidenskabelige sagn, eller er det velunderbyggede principper for et sundt liv? Bemærk hvad bogen Health and Disease (Sundhed og sygdom) af René Dubos og Maya Pines siger om sagen: „En af de mest underkendte sygdomsfaktorer er miljøet. Det sted et menneske bor og den måde det lever på, øver måske større indvirkning på vedkommendes helbred — ofte på uanede måder — end de mikrober det støder på eller de gener det arver.“

Hvad er sygdom?

Sammenhængen viser altså at sygdom i høj grad er en følge af den måde vi behandler vort liv og vort miljø på. Vi føler nok at vor civiliserede livsform har gjort meget til at forbedre den almene sundhed. Men Dubos og Pines siger hertil at „de australske urbeboere, som lever i relativ afsondrethed i en stenalderkultur, er bemærkelsesværdigt sygdomsfri. Det er faktisk kun i de mest udviklede samfund at det civiliserede menneske ved hjælp af den moderne videnskab blot tilnærmelsesvis er ved at opnå det gode helbred som verdens mindst civiliserede folk får i vuggegave.“

Et andet af disse „mindst civiliserede folk“ forfatterne omtaler, er maba’anerne i Sudan. „Maba’anerne kan glæde sig over en levetid hvis længde ville gøre sig bemærket i det lægevidenskabeligt mest forkælede samfund. Desuden er de i en fremskreden alder næsten fri for alderdommens sædvanlige degenerationssygdomme. Videnskabsfolk undrer sig stadig over maba’anernes fremragende helbred, men deres uforanderlige, rolige miljø er næsten med sikkerhed en betydningsfuld faktor.“ For at understrege miljøets betydning tilføjer forfatterne: „Når en maba’aner flytter hjemmefra til byen Khartoum, godt 1000 kilometer derfra, trues han af sygdomme i hobetal som han aldrig har kendt før.“

I modsætning hertil har vor ’civiliserede’ livsform medført forurening af luften og vandet, skovrydning, overbefolkning og fejlernæring for store befolkningsgrupper. Menneskets tankeløse behandling af miljøet har ikke blot skabt alvorlige helbredsrisici, men truer nu også selve vor fortsatte eksistens på jorden. — Se Åbenbaringen 11:18.

Det kan derfor ikke overraske at sygdom blandt andet er blevet defineret som „et biprodukt af en civiliseret livsform“. Vi regner os selv for civiliserede fordi vi ikke længere lever i vildnisset. Vi bor i stedet i byer i nær kontakt med, måske ligefrem oven på, hinanden. Ordet ’civiliseret’ stammer fra et latinsk ord som blandt andet kan betyde borger eller bybo. Men hvorfra fik man ideen til bysamfund?

Den tidligste beretning findes i Første Mosebog 11:4: „Derpå sagde de: ’Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!’“ Dette forslag, som blev fremsat på Nimrods tid, stred mod den hensigt Gud havde erklæret over for Adam, nemlig at mennesker skulle ’opfylde jorden og gøre sig til herre over den’. De skulle derfor spredes efterhånden som de blev flere. Nimrod nægtede at opfylde dette krav, og af blandt andet den grund blev han kendt som en der var „i opposition til Jehova“. (1 Mosebog 10:9, NW) I tilgift til oprøret i Edens have fik denne trodsige handlemåde skubbet menneskeheden endnu længere ud i forfald, sygdom og død.

Også i dag er de fleste af de sygdomme der plager velfærdslandene en følge af folks livsform.

Sundheden eftersøges

Autoriteter har erkendt at menneskehedens sundhedsproblemer ikke løses ene og alene med mere medicin, flere læger og flere hospitaler — skønt det uden tvivl ville medføre kortvarige forbedringer. Der kræves gennemgribende forandringer i folks livsform og den måde de behandler miljøet på. For eksempel skrev WHOs (Verdenssundhedsorganisationens) generaldirektør, dr. Halfdan Mahler, i et indlæg om „verdenssundhedsdagen“, den 7. april 1983:

„Hvad kan folk gøre for deres sundhed? For at nævne nogle få eksempler kan de som enkeltpersoner og samfund sikre sig at de får en tilstrækkelig og lødig kost. De kan gå sammen om at få mest muligt ud af det farefri vand de har eller kan få adgang til, og sikre sig at det bliver beskyttet mod forurening. De kan insistere på en antagelig hygiejnestandard i og omkring deres boliger, markedspladser og butikker, i skoler, på fabrikker, i kantiner og restauranter. De kan lære at sørge for at tidsintervallet mellem de børn de får, er stort nok til at de kan give hvert af dem en god mulighed for at overleve, en rimelig uddannelse og en anstændig livskvalitet.“

Dette er tydeligvis nogle skridt hen imod et godt helbred. Men det er nærliggende at spørge: Hvorfra skal de fattige i u-landene få tilstrækkelig føde, farefrit vand og antagelig hygiejne? Hvor kan de finde midler og færdigheder til at skaffe sig disse fornødenheder?

Interessant nok erklærer en artikel i World Health, WHOs officielle tidsskrift: „Forestil Dem en idealverden hvori al opfindsomhed, alle midler, og alle menneskelige og materielle ressourcer som for øjeblikket øses ud på militære formål, i stedet blev sat til side til at forbedre sundheden i verden!“ Hvad ville det betyde? Artiklen anslog at det koster verden omkring 6000 milliarder kroner årligt, eller ti millioner kroner i minuttet, at opretholde våbenkapløbet. Men „den 14-årige kampagne mellem 1967 og 1980 for at udslette dræbersygdommen kopper kostede kun verden 300 millioner dollars [godt 3 milliarder kroner]“. Der konkluderes: „Hvis blot en del af de ressourcer der nu sættes af til militærudgifter, i stedet kunne overføres til forebyggelse, helbredelse og forskning på sundhedsområdet, ville det tydeligvis betyde et kolossalt skridt mod målet: sundhed for alle i år 2000.“

Hvordan forholder det sig med folk i de udviklede lande? De er måske heldigere stillet i visse henseender, men ifølge dr. Mahler må også de „leve op til deres ansvar for sundheden, spise med omtanke, drikke mådeholdent, overhovedet ikke ryge, køre forsigtigt, sørge for at få tilstrækkelig motion, lære at leve med bylivets stress, og hjælpe hinanden til at gøre dette“.

Vi må derfor spørge: Vil nationerne vise sig villige til at ændre politik og ofre sundhedsarbejdet særlig bevågenhed? Vil de vise sig villige til at tilsidesætte deres politiske meningsforskelle og forene deres kræfter og midler om at overvinde sygdom? Og vil folk lægge sig efter en sundere livsform? Realistisk må man indrømme at det er stærkt usandsynligt. Afskaffelse af alle sygdomme vil aldrig blive til virkelighed hvis vi skal se hen til nationerne efter det.

Midlet viser sig snart!

Hvem skal vi da se hen til? Husk det syn den aldrende apostel Johannes så. Han beskrev det således:

„Han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ — Åbenbaringen 22:1, 2.

Den symbolske „flod med livets vand“ skildres som flydende ud fra „Guds og Lammets trone“. Det er derfor tydeligvis Jehova Gud og hans søns messianske rige vi må se hen til efter „lægedom for nationerne“. Er det ikke logisk? Gud er jo Skaberen af menneskelegemet og af hele jorden. Han ved langt bedre end nogen læge eller videnskabsmand hvordan tingene skal gribes an for at sygdom kan blive overvundet. Under Guds riges styre vil menneskeheden blive befriet for alt hvad der nu forårsager sygdom og død. Menneskeheden vil blive styrket og næret med det rene, krystalklare „livets vand“ og frugterne og bladene på „livets træer“ — nemlig alt hvad Jehova har tilvejebragt for at give os evigt liv — og vil for altid blive kureret for alle sygdomme, åndelige såvel som fysiske.a Mennesker vil blive bragt tilbage til den lykkelige, sunde og fuldkomne tilstand deres forfædre, Adam og Eva, kunne glæde sig over i begyndelsen.

Tiden er nær hvor Guds rige vil gribe ind for at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Da vil Paradiset blive genoprettet, som en opfyldelse af mange bibelprofetier. (Esajas 33:24; 35:5, 6) Det er godt nyt for alle som ønsker at underlægge sig Guds store helbredelsesprogram. Snart vil jorden, i overensstemmelse med Johannes’ syn, fremtræde som en „ny“ jord, hvor „døden [ikke skal] være mere“, og „heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åbenbaringen 21:1, 4.

Vil du være blandt dem der overlever afslutningen på denne forurenede og hensygnende tingenes ordning og kommer til at leve på en renset „ny jord“? Ved at gøre klog brug af den tid der stadig er til rådighed og lære mere om Guds rige, og ved at gøre hvad han kræver, vil du leve og opleve den tid da fjernelse af alle sygdomme vil blive til virkelighed.

[Fodnote]