Kapitel 17
Et glædens paradis for hele menneskeheden
1. (a) Hvordan begyndte en forbryder som døde ved siden af Jesus at udvise tro? (b) Hvilket håb gav Jesus forbryderen, og hvilken af Guds egenskaber fremhævede han dermed? (2 Korinter 1:3, 4)
FØLGE Lukas’ beretning førte Jesus sin sidste samtale før han døde, med en forbryder der var naglet til en pæl ved siden af ham. Forbryderen havde endog sat sin medforbryder i rette fordi denne havde spottet Jesus. Åbenbart var han selv begyndt at tro på Jesus.
„Og han fortsatte med at sige: ’Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.’ Og [Jesus] sagde til ham: ’I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.’“ (Lukas 23:39-43)
Hvilket vidunderligt løfte til en døende! Guds barmhjertighed omfattede endog denne slette forbryder, så han kunne trøste sig med håbet om liv i det herlige paradis der skal oprettes.
2. Vis med et eksempel hvor realistisk håbet om Paradiset kan blive. (Hebræerne 6:18)
2 Guds barmhjertighed og medfølelse spænder så vidt at selv mennesker som har været langt fra at gøre hans vilje, kan få del deri. Her følger et eksempel fra vor tid:
I det vestlige Japan blev en teenager dømt til døden for dobbeltmord. I årene mens han ventede på sin henrettelse kom han i berøring med Bibelen og „den gode nyhed“; han studerede Rigets budskab, tog imod det og blev døbt i fængselet. Betjentene var forbløffede over at se hvordan hans rå indstilling forandredes til en glad, kærlig og fredelig livsholdning. Han lærte blindeskrift og afskrev flere bibelske lærebøger til gavn for blinde mennesker uden for fængselet. Han skrev mange breve til folk udenfor og tilskyndede dem til at holde fast ved den kristne tro. Den morgen han skulle henrettes ledsagede en missionær ham til galgen. Den unge mand anerkendte at han nu måtte opfylde retfærdighedens krav og give ’liv for liv’, og dog kunne han sige: ’I dag føler jeg stærk tillid til Jehova og til genløsningsofferet og håbet om en opstandelse.’ Efter at de sammen havde læst nogle skriftsteder, sunget en sang og bedt en bøn, gik han roligt ud til henrettelsen. Hans ansigt genspejlede klart det stærke håb han nærede i sit hjerte. Hans afskedsord lød: ’Jeg skal sove en lille tid, og hvis det er Jehovas vilje skal jeg mødes med jer alle i Paradiset.’
3. Hvilket vidunderligt håb er der for de døde? (1 Korinter 15:22)
3 I lighed med forbryderen der døde sammen med Jesus, gav den unge mand udtryk for tro på Guds barmhjertighed og kærlige godhed. Er en sådan tro velbegrundet? Ja, for Bibelen tilskynder alle mennesker til at have det „håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Hvilke vidunderlige udsigter! Det store flertal af de døde, både gode og onde, vil vende tilbage fra gravene og få mulighed for at leve evigt i det paradis der genoprettes på jorden. Dette jordiske paradis vil dog blot være en afspejling af et endnu mere storslået paradis.
ET HERLIGT ÅNDELIGT PARADIS
4. Hvilket paradis så apostelen Paulus i et syn i det første århundrede?
4 Apostelen Paulus fortalte at han i et syn „blev bortrykket til paradiset og hørte usigelige ord“. Hvad var det for et paradis? Ikke en bestemt etage i den bogstavelige himmel, men et åndeligt paradis der skulle oprettes engang i fremtiden og være til glæde for Guds folk her på jorden. — 2 Korinter 12:1-4.
5. (a) Hvilke begivenheder førte frem til at Jehovas tjenere kom ind i det åndelige paradis? (b) Hvilke forhold råder dér? (Esajas 11:6-9)
5 Jehova oprettede dette åndelige paradis til sin egen bestemte tid. I sidste halvdel af det nittende århundrede blev oprigtige bibelstudenter klar over at mange skikke og lærdomme inden for kristenhedens kirker stammede fra det gamle Babylons religion og ikke fra Bibelen. De begyndte at afsløre falske læresætninger, som for eksempel læren om treenigheden, om pine i et brændende helvede og om sjælens iboende udødelighed, og de vendte tilbage til den bibelske lære om genløsningen, opstandelsen og Guds rige. Siden 1879 har de regelmæssigt udgivet bladet Vagttårnet som en forkæmper for sandheden i Bibelen. I over tredive år pegede de på grundlag af Bibelens kronologi frem til 1914 og forkyndte at dette år ville få stor betydning i opfyldelsen af Bibelens profetier. Og da 1914 kom, udbrød den første verdenskrig, fulgt af andre vanskeligheder, hvilket markerede „en begyndelse til veer“, netop som Jesus havde forudsagt. I denne periode blev Jehovas trofaste vidner hånet og hadet af verdens religiøse ledere, men i 1919 blev de udfriet fra enhver form for trældom under den falske religions verdensimperium, „Babylon den Store“. (Mattæus 24:3-9; Åbenbaringen 17:5) De fortsatte fremad på en ’hellig vej’ ind i det åndelige paradis som profeten for længe siden beskrev med disse ord:
„[Jehovas] forløste vender hjem, . . . med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly.“ — Esajas 35:8-10.
6. (a) Hvem har først fået adgang til dette åndelige paradis? (b) Hvilken skare har derefter vist sig? (Esajas 2:2-4)
6 Profetierne har meget at sige om den herlighed der kendetegner dette åndelige paradis. De første der er blevet ført ind i denne paradisiske tilstand er de tilbageværende medlemmer af den „lille hjord“ af Jesu salvede disciple. (Lukas 12:32) Men efter at have beskrevet udvælgelsen af disse 144.000 åndelige israelitter fortæller Åbenbaringen til Johannes også om andre der får den forret at træde ind i dette skønne paradis:
„Se! en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen [Jehovas trone] og foran Lammet [Jesus, der bragte sig selv som et offer men nu er herliggjort], klædt i lange, hvide klæder.“ (Åbenbaringen 7:1-4, 9)
Denne ’store skare’ slutter sig til de tilbageværende medlemmer af den „lille hjord“ her på jorden og opnår sammen med dem en godkendt tilstand i det åndelige paradis.
7. Hvor meget er det åndelige paradis blevet udvidet? (Esajas 60:22)
7 Den store skare har tydeligt vist sig i dag! Da de resterende medlemmer af den „lille hjord“ var kommet igennem forfølgelsen under den første verdenskrig, udgjorde de blot nogle få tusind som boede i enkelte større lande i kristenheden. Men da Jehovas vidner den 27. marts 1975 samledes i over 38.000 menigheder i 210 lande og områder på hele jorden for at fejre Herrens aftensmåltid til minde om Jesu død, var der i alt 4.925.643 til stede. Det åndelige paradis er i sandhed blevet udbredt til hele jorden!
DET JORDISKE PARADIS
8. Hvad vil det jordiske paradis genspejle? (Åbenbaringen 21:2, 3)
8 Ligesom arken og dens passagerer kom uskadt gennem vandfloden på Noas tid, sådan vil det åndelige paradis og dets beboere komme igennem „den store trængsel“ og blive etableret på en jord der ikke længere er forurenet. Hvilken pragt der da vil udfolde sig på jorden! Den overlevende ’store skare’ vil tage fat på at ’gøre sig til herre over jorden’ og omdanne den til et sted der på alle måder genspejler den herlighed der kendetegner det åndelige paradis, hvorom Esajas skrev:
„Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre, blomstre frodigt som rosen og juble, ja, juble med fryd. . . .[Jehovas] herlighed skuer de, vor Guds højhed.“ (Esajas 35:1, 2)
Den betagende skønhed der kommer til at præge det jordomspændende paradis vil i sandhed tjene til pris for himmelens og jordens vældige Skaber!
9. Hvilket herredømme vil blive udøvet over Paradiset, og gennem hvem? (Salme 72:12)
9 Menneskene i dette jordiske paradis vil da i forening lovsynge Jehova, og ophøje ham som deres konge:
„De forkynder dit riges ære og taler om din vælde for at kundgøre menneskens børn din vælde, dit riges strålende herlighed.“ (Salme 145:10-13)
Som vi husker, vil Jehova i tusind år udøve sit herredømme gennem sin søn Kristus Jesus, til velsignelse for alle racer og folkegrupper. Det vil blive et fredeligt herredømme. Alle programmer der iværksættes for at højne menneskene, vil blive gennemført. Havesyge og korruption vil vige for uselviskhed og kærlighed. De styrende vil ikke længere bejle til de rige og undertrykke de ringe og fattige, for Guds profet har forudsagt: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster [her på jorden] styre med ret.“ (Esajas 32:1) Under dette verdensherredømme vil forholdene i sandhed blive paradisiske!
10. (a) Hvem vil „komme til live“ i Paradiset? (Åbenbaringen 20:12, 13) (b) Hvordan gives der et samlet billede af Jehovas foranstaltning til liv? (Ezekiel 47:1, 9)
10 Hvilken glæde at også de døde vil „komme til live“ og få del i dette paradis. (Johannes 11:25) I Åbenbaringens sidste kapitel gives et samlet billede af den foranstaltning Jehova træffer gennem Jesus Kristus for at kunne skænke disse opstandne og alle andre mennesker liv. Denne foranstaltning er som ’en flod med livets vand, klar som krystal, der flyder ud fra Guds og Lammets trone’. Den symbolske flod flyder ned ad den brede gade i den himmelske by, „det ny Jerusalem“, hvor den herliggjorte Jesus Kristus og hans 144.000 medkonger residerer.
„Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ (Åbenbaringen 22:1, 2)
I kraft af Kristi offer vil jordens beboere således få deres synder fjernet og blive helbredt for alle deres sygdomme og ufuldkommenheder. Om Kristi rigsregering læser vi:
„Han må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Som den sidste fjende skal døden gøres til intet.“ (1 Korinter 15:25, 26)
På den paradisiske jord vil døden, den død menneskene har arvet som følge af Adams synd, „ikke være mere“! — Åbenbaringen 21:4.
LIVET I ET PARADIS HVOR DØDEN IKKE FINDES
11. Hvorfor vil ingen længere dø på grund af sygdom eller ulykker? (Esajas 25:8; Job 33:25)
11 Dødbringende plager som kræft, hjertesygdomme og alderdomssvækkelse vil blive overvundet ved anvendelsen af Kristi sonoffer. ’Hvordan så med dødbringende ulykker?’ kunne man spørge. De vil heller ikke forekomme mere, for det jordiske paradis vil afspejle det åndelige, hvor der ikke ’gøres ondt’, eller ’voldes mén’. (Esajas 11:9) Menneskenes åndelighed vil afholde dem fra at være dumdristige og løbe nogen tåbelig risiko. Fuldkomne mennesker vil lige så lidt foretage fejlbedømmelser som bjerggeden, der med usvigelig sikkerhed springer fra afsats til afsats på en stejl klippeside. Og i tilfælde af uforudsete farer vil Guds engle uden tvivl yde fysisk beskyttelse, ligesom de nu har fået påbud om at vogte Guds folk der nyder åndelig sikkerhed. — Salme 91:11.
12. I hvilken udstrækning vil jorden blive befolket? (Mattæus 22:30)
12 Her kunne man spørge: ’Hvis folk ikke dør, vil jorden da ikke blive overbefolket?’ I 1970 anslog De forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation at jorden kunne brødføde mere end fyrre gange sin nuværende befolkning. At folk sulter skyldes ene og alene menneskenes ufuldkomne herredømme. Jorden kan ernære langt flere mennesker end den gør nu, også alle dem der opstår fra gravene. Desuden gik Guds oprindelige befaling til menneskene ud på at de skulle ’opfylde jorden og gøre sig til herre over den’, ikke overfylde den så det blev ubehageligt at leve på den. Hvis man beder en om at fylde en spand med vand, venter man at han lukker for vandhanen før spanden løber over og hele huset sejler. Derfor kan man også vente at Jehova til sin tid og på sin måde vil bringe menneskenes forplantningsevne til ophør, uden at det vil betyde noget afsavn for fuldkomne mennesker. — 1 Mosebog 1:28.
13. Hvorfor vil evigt liv aldrig blive kedeligt? (Salme 145:16)
13 ’Men vil et evigt liv ikke blive kedeligt?’ vil en anden måske spørge. Nej, på ingen måde. Med en fuldkommen hjerne og et legeme der aldrig mister ungdommens styrke, vil menneskene have en utrættelig lyst til at udforske skaberværkets uendelig mange vidundere. Der vil altid være nyt at opdage, nye muligheder for et skabende talent, rig lejlighed til at udfolde sig og til at dele alle de glæder der er på den forskønnede jord, med sine medmennesker. Og hvem ved hvilke nye værker Jehova vil frembringe til glæde for sine skabninger når hans hviledag er til ende?
14. Især af hvilken grund vil evigt liv blive en stadig glæde? (Salme 37:3, 4)
14 Fremfor alt vil det være stimulerende at kunne blive ved med at øse af „Guds alsidige visdom“ og stadig at kunne nyde godt af hans kærligheds og visdoms uendelige rigdom. (Efeserne 3:10) Jesus, der var sammen med Jehova i sin lange før menneskelige tilværelse, sagde om sig selv: „Jeg lever på grund af Faderen.“ Når milliarder af mennesker, heriblandt også tidligere forbrydere, er blevet forenet som en lykkelig familie under Guds suverænitet, vil de også ’leve’ på grund af Jehovas vidunderlige foranstaltninger. Ved stadig at ’tilegne sig kundskab’ om ham vil de i al evighed kunne nyde livet i hele dets fylde! — Johannes 6:57; 17:3.
[Illustration på side 151]
Jesus fremholdt endog håbet om Paradiset for en døende forbryder
[Illustration på side 157]
Jehovas foranstaltninger til evigt liv er som en forfriskende flod med frugttræer langs bredderne