gennem den lovede „sæd“. (1 Mos. 3:15; Ef. 1:8-12) Mindre end et døgn før sin død sagde Jesus til sine disciple: „Jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige.“ Imidlertid var det Faderen der ville udvælge dem der skulle herske sammen med ham, og tildele dem pladserne i rigsregeringen. — Matt. 20:23. Luk. 12:32; 22:29, 30; Rom. 8:16, 17.

Eftersom Jesus har fået denne myndighed til at herske sammen med sine 144.000 medkonger, kan det med rette siges at han har et rige, det messianske rige. Daniel fik på forhånd et syn af Jesu og ’de helliges’ indsættelse i kongeembedet, og han beskriver det således: „Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage [Jehova] og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham, hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå. . . . ’Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk.’“ — Dan. 7:13, 14, 27.

Denne indsatte regering fungerer under Jehovas universelle overherredømme, så da Jesus begyndte at herske som messiansk konge, kunne høje røster i himmelen med rette sige: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’ [det vil sige Guds Salvedes] og han [Jehova] skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Messiasriget har altså sin magt og myndighed fra Jehova, som er den suveræne Hersker over hele sit skaberværk. — Åb. 11:15; 4:11; Joh. 5:19, 30.

Efter sin opstandelse og herliggørelse ventede Jesus Kristus ved sin Faders højre hånd indtil den tid da han skulle begynde at herske fra himmelen over menneskeheden i almindelighed. (Apg. 2:32-36; Hebr. 10:12, 13) Dette svarer til den tid da en høj røst i himmelen proklamerer: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ (Åb. 12:10; jævnfør 11:17, 18.) Sammen med Jesus hersker 144.000 der er udvalgt fra menneskeslægten som hans medarvinger, idet der siges om dem at „de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. — Åb. 20:6; 14:1, 3.

Ved slutningen af Kristi tusindårige styre vil alle mennesker på jorden som har draget nytte af Rigets goder, stå fuldkommengjorte ind for Gud. De vil kunne sammenlignes med Adam som han var før han syndede. Når Jesus således har fuldført den opgave han har fået overdraget af sin Fader, „overgiver [han] riget til sin Gud og Fader“. (1 Kor. 15:24-28) Efter den tid er der ikke længere noget underordnet rige mellem Jehova og den lydige menneskehed. Det messianske aspekt slutter, men Jehovas rige fortsætter for evigt. Kristi og hans rigsarvingers herredømme skal „aldrig . . . forgå [tilintetgøres, Kalkar]“ og „skal ikke gå over til noget andet folk“. (Dan. 2:44) Den særlige myndighed de har fået overdraget, overgår blot til Jehova igen. „Så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“ — 1 Kor. 15:28.

De goder som Kristi rige afstedkommer vil være evige, selv om Riget i virkeligheden blot er „tidsaldervarende“, hvilket også er en af betydningerne af det græske ord aio’nios der bruges i Andet Petersbrev 1:11. Et herredømme på tusind år kan relativt set siges at vare evigt. I modsætning til jordiske kongers regeringstid varer Jesu kongedømme over menneskeheden i mange århundreder. Han kommer til at herske længere end det ældste menneske i historien har levet, idet Metusalem manglede 31 år i at leve tusind år. (1 Mos. 5:27) Ydermere vil Jesus stadig have titel af konge; hans kongeværdighed ophører ikke fordi han giver Messiasriget tilbage til sin Fader. Han vil altid nære interesse for menneskene, for da han var Jehovas værkmester ’var hans lyst hos menneskenes sønner’. (Ordsp. 8:31, NW) Han vil også altid have en særlig plads i menneskenes hjerter på grund af alt hvad han har gjort for dem. Dette stemmer med Hebræerbrevets ord om at Jesus er „præst for evigt“. —  7:17.

Bibelen siger ikke hvad Jesus og hans medregenter vil få at gøre efter tusindårsriget. Men i beskrivelsen af det bylignende ny Jerusalem i himlene omtaler Åbenbaringen 22:5 nogle der „skal herske som konger i evighedernes evigheder“, og dette sigter tydeligvis til Jesu medregenter, de 144.000 der udgør hans brud. Vi kan være forvissede om at Jehova har mange privilegier og opgaver i beredskab til dem, så de fortsat kan tjene ham et sted i hans skaberværk.

Kunne alle dyrene være i Noas ark?

„Umuligt,“ siger mange. Men hvor stor var arken? Hvor stor lasteevne har et fartøj af den størrelse?

Det vil uden tvivl interessere dig at læse om dette i bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? Denne lille bog undersøger mange af de spørgsmål Bibelens kritikere har rejst. Den er indbundet, på 192 sider, og fås for kr. 6,00 (inkl. forsendelse). Beløbet kan sendes i frimærker. Skriv til Vagttårnet, Kongevejen 207, 2830 Virum.