Hvad Bibelen siger
Hvem er „Alfa og Omega“?
I DE fleste gamle græske manuskripter til Åbenbaringsbogen forekommer udtrykket „Alfa og Omega“ tre gange. Anvendes dette udtryk, sådan som mange tror, både om den almægtige Gud, Jehova, og om hans søn Jesus Kristus? Hvad menes der med titlen „Alfa og Omega“?
Ordet „alfa“ er navnet på det første bogstav i det græske alfabet, mens „omega“ er navnet på det sidste bogstav i det græske alfabet. Titlen „Alfa og Omega“ indebærer altså i sig selv tanken om noget der begynder og noget der ender eller afsluttes. Den der bærer dette navn må derfor være en der har påbegyndt visse ting og som bringer disse ting til en lykkelig afslutning.
Set ud fra det De hebraiske Skrifter åbenbarer om Jehova Gud, vil titlen „Alfa og Omega“ passe godt på ham. I Esajas 55:10, 11 siges der for eksempel: „Som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“
Her understreges det på en magtfuld måde at hvad Jehova Gud end siger, så vil det blive bragt til en lykkelig afslutning. Vand der falder som regn eller sne siver til sidst ned i jorden, hvor det indgår forbindelse med næringsstoffer. På denne måde bidrager nedbøren til planternes vækst. Er der tale om korn, bliver noget af sæden måske lagt til side til såning næste år, og en langt større del bliver måske malet til mel, til bagning af brød. Dermed er det endelige formål med nedbøren nået — der er sæd til at så og brød til at spise. På samme måde får alt det som Jehova Gud sætter i gang ved hjælp af sit ord, altid en lykkelig afslutning.
Anvendes titlen „Alfa og Omega“ så udelukkende om Jehova Gud? For at besvare dette spørgsmål må vi undersøge den sammenhæng hvori udtrykket forekommer.
I Åbenbaringen 1:8 står der: „’Jeg er Alfa og Omega,’ siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.“ (Den autoriserede danske oversættelse) Det er tydeligt at den der her omtales, er den højeste Gud, Jehova.
Jesus Kristus omtales ganske vist i det foregående vers, hvor der siges at han „kommer med skyerne“; men ordlyden i Åbenbaringen 1:8 og i de øvrige vers i sammenhængen viser at det ikke kan være Jesus der her kaldes „Alfa og Omega“. I Bibelen er det kun Herren Jesu Kristi Fader der omtales som „Gud Herren“ og „den Almægtige“. Jesus Kristus omtalte endda sin Fader som „min Gud“. (Joh. 20:17; Åb. 3:12) Ifølge Åbenbaringen 1:1 var det Gud der gav Jesus Kristus denne åbenbaring. Følgelig kan vi forvente at den almægtige Guds udtalelser vil blive citeret i beretningen — hvilket vi altså ser et eksempel på første gang udtrykket „Alfa og Omega“ forekommer. I det næste vers siger den der nedskrev Åbenbaringsbogen, nemlig apostelen Johannes, desuden: „Jeg . . . befandt mig på den ø som kaldes Patmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet om Jesus.“ (Åb. 1:9) Det bekræfter også at Johannes opfattede Gud som Herren Jesu Kristi Fader.
I hvilken forstand kan Jehova Gud da kaldes „han, som er, og som var, og som kommer“? Da Jehova er den evige Gud, har han altid været den Almægtige. (Sl. 90:2) I den uendelige fortid var han den Højeste. Han vedbliver desuden med at være den almægtige Gud og vil i denne egenskab komme for at eksekvere sin dom. Som det fremgår af andre dele af Åbenbaringsbogen, vil Jehova Gud vise sin almagt når hans søn tilintetgør alle dem der modstår Hans suverænitet. — Åb. 16:14; 19:13-16.
Den næste gang titlen „Alfa og Omega“ forekommer, er i Åbenbaringen 21:6. I det efterfølgende vers siger den der kalder sig selv ved denne titel: „Enhver der sejrer skal arve disse ting, og jeg vil være hans Gud og han skal være min søn.“ Eftersom Jesus Kristus omtaler sig selv som en ’broder’ til dem der sejrer, må det være Herren Jesu Kristi Fader der her omtaler sig selv som „Alfa og Omega“. — Jævnfør Mattæus 25:40; Hebræerbrevet 2:10-12.
Endelig læser vi i Åbenbaringen 22:12, 13: „’Se! Jeg kommer hurtigt, og den løn jeg giver, har jeg med mig for at give hver enkelt som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.’“ Disse ord forekommer blandt udtalelser som tilskrives dels en engel og dels Jesus Kristus. Forud for disse ord i Åbenbaringsbogen er det den engel der blev brugt til at overbringe apostelen Johannes denne åbenbaring, der taler. (Åb. 22:8, 9) Derefter — efter den udtalelse der begynder med Åbenbaringen 22:12 og slutter med vers 15 — finder vi denne udtalelse: „Jeg, Jesus, har sendt min engel.“ (Åb. 22:16) Eftersom sammenhængen ikke nødvendiggør at vi tillægger enten engelen eller Jesus ordene i Åbenbaringen 22:12, 13, kan det have været en anden der talte. I overensstemmelse med den øvrige del af Åbenbaringsbogen må det være den almægtige Gud der er „Alfa og Omega“. Det er ham der kommer i sin egenskab af dommer for at belønne og straffe hver enkelt efter hans gerninger.
Tanken i Åbenbaringen 22:12 harmonerer med apostelen Paulus’ ord. Han skrev: „Efter din hårdhed og dit hjertes forstokkethed samler du vrede til dig selv på vredens dag, da Guds retfærdige dom åbenbares. Og han vil gengælde enhver efter hans gerninger: evigt liv til dem der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdenhed i en gerning der er god; men til dem der er stridbare og som ikke adlyder sandheden men adlyder uretfærdigheden, vil der være vrede og harme, trængsel og nød, over enhver menneskesjæl som gør hvad der er skadeligt, over jøde først og så over græker; men herlighed og ære og fred til enhver som gør hvad der er godt, til jøde først og så til græker.“ (Rom. 2:5-10) Dommen vil naturligvis blive eksekveret af Jehova Gud gennem hans søn, for apostelen siger også: „Det vil ske på den dag da Gud gennem Kristus Jesus dømmer det skjulte hos menneskene.“ — Rom. 2:16.
At Jehova Gud omtaler sig selv som „Alfa og Omega“, tjener som en garanti for at han vil gennemføre det han har sat sig for. Det skulle tilskynde os til at gøre vort yderste for at opnå hans godkendelse. Da vil vores belønning være sikker, for Bibelen siger: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ — Hebr. 6:10.