fire gange i Åbenbaringen 19:1-7, og det betyder bogstaveligt „Pris Jehova“, som det også gengives 23 gange i de Hebraiske Skrifter, for eksempel i Salme 104:35; 105:45; 106:1, 48, AS.

Jehova kommer først

Kristus Jesus satte det eksempel, som hans apostle og disciple må følge i aflæggelsen af vidnesbyrdet om Jehovas navn. (1 Kor. 11:1; 1 Pet. 2:21) Læg mærke til, hvorledes Paulus og Barnabas vidnede om Jehova Gud, da nogle af hedningerne begyndte at tilbede dem: „Mænd, hvad er det dog, I gør? Vi er også mennesker under samme kår som I, og vi forkynder evangeliet om, at I skal vende jer fra disse tomme afguder til den levende Gud, som har skabt himmelen og jorden og havet og alt, hvad deri er.“ Paulus aflagde et lignende vidnesbyrd om den sande Gud til atenerne på Areopagus. I virkeligheden var selve Guds hensigt med at lade det gode budskab forkynde for nationerne „ud af dem at tage et folk for sit navn“ (NW). — Ap. G. 14:15-17; 15:14; 17:23-31.

Til trods for, at Bibelens Græske Skrifter hovedsagelig omhandler Jesu Kristi liv, giver de ikke desto mindre Guds navn førstepladsen. Vi finder således 1757 henvisninger til Guds søn, hvor han omtales på tolv forskellige måder, som for eksempel Jesus, Kristus, Herre, Menneskesøn, Guds søn; men vi finder 1854 henvisninger til hans fader Jehova Gud, der benævnes som Gud, Herre og Fader.

Selv om evangeliet eller det gode budskab kaldes det gode budskab om Kristus Jesus, betyder det ikke, at det ikke også er det gode budskab om Jehova Gud. Det er Kristi evangelium, fordi det er det gode budskab om ham. Men det er også det gode budskab om Gud, for havde han ikke først sendt sin søn til verden og derpå oprejst ham fra de døde, ville der slet ikke have været noget godt budskab at forkynde. (Joh. 3:16; 1 Kor. 15:15-19) Vi finder da også, at det „Nye Testamente“ 14 gange omtaler det gode budskab som Guds og 13 gange som Kristi. Dette harmonerer med Åbenbaringen, hvor vi læser: „Jesu Kristi Åbenbaring, som Gud gav ham.“ — Åb. 1:1.

Kilden til alle vore velsignelser er større end den kanal, hvorigennem de kommer. Paulus identificerer begge for os: „Der er i virkeligheden for os kun een Gud, Faderen, fra hvem alt er, og vi for ham, og der er een Herre, Jesus Kristus, gennem hvem alt er, og vi gennem ham.“ Og det er grunden til, at der siges, at mens „i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal åbenlyst bekende, at Jesus Kristus er Herre“, så er dette dog ikke for, at Jesus skal tage Guds plads, men „til Gud Faders ære“. (1 Kor. 8:6; Fil. 2:10, 11, NW) Ja, de kristne er først og fremmest forpligtet til at aflægge vidnesbyrd om Jehova Gud.

Spørgsmål fra læserne

● Åbenbaringen 22:13 taler om „alfa og omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden“. I Åbenbaringen 1:17 omtales Jesus Kristus som „den første og den sidste“. Er det derfor ikke også Kristus, der henvises til i Åbenbaringen 22:13? Sammenhængen synes at tyde på det, men Vagttaarnets publikationer siger, at det er Jehova, der er „alfa og omega“. Hvorfor? — J. J., New jersey.

Alfa er det første bogstav i det græske alfabet, og omega er det sidste; det ene danner begyndelsen og det andet afslutningen på det græske alfabet. Vendingerne „alfa og omega“, „den første og den sidste“ og „begyndelsen og enden“ er derfor sideløbende udtryk og betyder det samme. De anvendes om Jehova Gud. Esajas 44:6 lyder: „Så siger Jehova, Israels konge, dets genløser, hærskarers Jehova: Jeg er den første og den sidste, uden mig er der ingen gud.“ Åbenbaringen 1:8 gengiver denne tanke hos Esajas og tilføjer desuden, at han skal komme: „Jeg er alfa og omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.“

Så selv om verset forud for Åbenbaringen 22:13 taler om „alfa og omega“ som kommende, behøver det ikke nødvendigvis at hentyde til Kristus, hvis andet komme ofte omtales. Åbenbaringen 1:8 viser, at Jehova kommer, og det samme gør Åbenbaringen 22:12. Han kommer repræsenteret ved Kristus Jesus. Åbenbaringen 4:8 taler om Jehova som den, der kommer, og Åbenbaringen 21 viser hans tilstedeværelse hos menneskene: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem. . . . Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand uforskyldt. Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.“ (Åb 21 Versene 3, 6, 7) Der kan ikke være nogen tvivl om, at denne henvisning gælder Jehova Gud, for han er Gud for de salvede lemmer på Kristi legeme, og de er hans åndelige sønner. De er Kristi brødre, ikke hans sønner; teksten taler derfor om Jehova og kalder ham „alfa og omega“. Så når det næste kapitel omtaler alfa og omega, hvorfor skulle udtrykket da pludselig være forandret til at gælde Kristus Jesus i stedet for Jehova Gud? Det er da heller ikke tilfældet.

Nogle mener, at Åbenbaringen 22:13 henviser til Kristus, fordi det af Åb 22 vers 16 fremgår, at det er Jesus, der taler. Men det betyder ikke, at den, der taler i de forudgående vers, også må være Jesus. Det afsluttende anførselstegn i Åb 22 vers 15 viser også, at der finder et skifte sted med hensyn til hvem, der taler. Vi må huske, at den åbenbaring, som Gud gav Jesus Kristus, blev overbragt apostelen Johannes ved en af Kristi engle, og at denne engel somme tider talte for Jehova Gud og somme tider for Kristus Jesus; vi må derfor være på vagt for disse forandringer og finde dem ud fra indholdet og sammenhængen. Det er sandt, at engelen, når han i Åbenbaringen 1:17 taler for Kristus, siger: „Jeg er den første og den sidste.“ Men et blik på sammenhængen viser, at dette „første og sidste“ kun gjaldt inden for et bestemt område, idet det kun står i forbindelse med Kristi Jesu død og opstandelse, som Åb 1 vers 18 også viser. Kristus var den første, der blev oprejst i den første opstandelse, og den sidste, der vil blive oprejst direkte af Jehova Gud. De øvrige, der får del i denne opstandelse, vil blive oprejst af Gud gennem Kristus. (Joh. 6:40; 1 Kor. 6:14) Denne begrænsning af udtrykket fremgår også af fodnoten under „First“ (første) i Åbenbaringen 1:17 i New World Translation, hvor der henvises til, at et gammelt manuskript har „firstborn“ (førstefødte) i stedet for „first“ (første). Kristus var førstegrøden af dem, der var hensovet i døden. (1 Kor. 15:20) I Åbenbaringen 2:8, hvor Jesus atter omtales som „den første og den sidste“, bør man lægge mærke