Beviser for årstallets rigtighed
1, 2. Giv en skildring af „nationernes familie“, der opstod efter 1648.
HVILKE håndgribelige beviser er der, som fastslår året 1914 som et mærkeår med henblik på afslutningen af nationernes „fastsatte tider“? Først vil det være nødvendigt at give lidt oplysning om baggrunden for dette år. Efter det gamle romerriges forfald og opløsningen af det hellige romerske rige under den katolske kirke opstod der ved den westfalske fredstraktat i 1648 en „nationernes familie“. Dette hedenske hus af nationer var en løs ordning, hvor store og små nationer søgte at komme ud af det med hinanden, ligesom store og små brødre, i indbyrdes harmoni, der lejlighedsvis blev afbrudt af uenighed (krig) mellem de enkelte medlemmer. Der var ingen stor moder eller fader til at holde dem i ave. Hverken den katolske kirke eller resterne af det gamle romerrige var stærk nok til at holde disse nationer i tømme og således bevare disse udbrydernationer i deres rækker, som de tidligere havde kunnet ved hjælp af diktatorer. Dog opretholdt denne „nationernes familie“ et vist mål af international orden i denne verdensomspændende vækstperiode, og de rettede sig efter en samling internationale love. Denne „familie“ havde imidlertid intet politisk organ eller nogen hovedorganisation. Det forsøgte de sig først med under Folkeforbundet i 1919 for derved at holde sammen på tingene.
2 Hermed følger en beskrivelse fra autoritativ kilde af denne „nationernes familie“. „Det romerske verdensrige opviste en fælles politisk suverænitet, hvorigennem fjerntliggende provinsers handlinger kunne blive reguleret; mellemperiodens kirke med dens verdensreligion stimulerede tanken om et menneskehedens fællesskab. . . . Familien var først en europæisk kristen familie af nationer, og dens lov var europæisk. . . . Amerikas Forenede Stater var den første tilføjelse uden for Europa. . . . I 1856 optog de fem stormagter det tyrkiske rige i dette fællesskab og gav det andel i den europæiske offentlige lov og overenskomsts goder. Japans indlemmelse i nationernes familie i 1899 føjede endnu en ikke-europæisk stat til den internationale familie, der var ophørt med at være europæisk og kristen.“a
3, 4. a) Hvilke kendsgerninger markerer enden på nationernes „syv tider“? b) Hvad er bemærkelsesværdigt i forbindelse med de nævnte datoer?
3 Hvad der skete med dette løst sammentømrede hus af hedenske nationer i 1914 er velkendt og hører nu historien til. Den hårfine balance af hedenske magter, der satte dem i stand til at udvikle sig til rene krigsfæstninger i førkrigsperioden, brød fuldstændig sammen i 1914. Huset sprang i luften, og nationerne mistede forstanden. At hedningernes hus styrtede sammen, og at deres nationale suverænitet kom i fare, minder det en ikke om ødelæggelsen af templet og kongens palads i Jerusalem i tiden fra 30.-31. juli og 2.-3. august 607 f. Kr.? Alt dette skete nøjagtig 2520 år senere næsten på selve dagen!b Læg mærke til følgende resumé af den begivenhedernes ild, der greb om sig, mens nationerne kastede sig over hinanden, og betænk, at alt dette skete ganske pludseligt i sommeren 1914.
4 „Østrig erklærede Serbien krig den 28. juli 1914. Forsøg på mægling fortsattes. Tyskland forlangte neutralitet af England i tilfælde af krig med Rusland og Frankrig; tilbød at respektere fransk territorium, men afgav intet løfte vedrørende kolonierne; Storbritannien nægtede at forhandle, den 30. juli. Østrig gik nu med til at forhandle med Rusland. Rusland foretog en delvis mobilisering, idet de erklærede, at Ungarns mobilisering var rettet imod dem; Tyskland mobiliserede, idet de påstod, at Ruslands aktion var rettet imod Tyskland. I denne spændte situation fortsatte Storbritannien sine bestræbelser for at standse et almindeligt krigsudbrud. Mens Rusland og Østrig forhandlede, sendte Tyskland Rusland et ultimatum, der krævede aflysning af Ruslands mobilisering inden tolv timer. Zaren anmodede om at få den østrigsk-serbiske konflikt forelagt domstolen i Haag; intet svar. Tyskland erklærede Rusland krig den 1. august, Frankrig den 3. august. Tyskland går over den belgiske grænse i overtrædelse af en overenskomst, garanteret af Storbritannien. Storbritannien forlangte, at Tyskland skulle garantere Belgiens neutralitet inden midnat den 4. august. Tyskland nægtede. Storbritannien erklærede krig den 4. august. Italien, der var bundet af en tredobbelt alliance med Tyskland og Østrig, erklærede sig neutral; havde hemmelig aftale med Frankrig om ikke at ville gå med i nogen krig imod Frankrig. Italien erklærede Østrig-Ungarn krig den 23. maj 1915; erklærede Tyskland krig den 27. august 1916. Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien sluttede sig til centralmagterne. Japan erklærede Tyskland krig den 23. august 1914. De Forenede Stater erklærede en krigstilstand med Tyskland den 6. april 1917.“ (The World Almanac, 1951, pp. 188, 189) Den hedenske verden styrtede sig ud i vanviddet i dagene mellem den 28. juli og den 4. august, da den påbegyndte jordens histories hidtil blodigste krig. Netop som Skriften sagde: „Nation skal rejse sig imod nation og rige mod rige.“ — Matt. 24:7, NW.
Tegnet
5. Hvilken begivenhed må ifølge Jesus indtræffe ved afslutningen af nationernes „tider“?
5 Lige efter at have talt om „nationernes fastsatte tider“, i Lukas 21:24 (NW), fremkommer Jesus med en nøgleåbenbaring i det 27. vers ved at sige: „Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighed.“ Menneskesønnens komme i skyerne med kraft var det store tegn på den suverænt bemyndigede Messias eller Kristus, der omtales af Daniel (7:13, 14), og som præsterne og farisæerne spejdede efter, mens Jesus udførte sin tjenestegerning her på jorden. Med henblik på Kristi første nærværelse sagde Jesus, at det eneste tegn, der ville blive givet dem, var profeten Jonas’ tegn. (Matt. 12:39) Dengang Jesus blev ført for det jødiske sanhedrin, falskelig anklaget for gudsbespottelse, sagde ypperstepræsten: „Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds søn.“ Jesus sagde til ham: „Det tilkom dig at sige det. Dog siger jeg jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.“ (Matt. 26:63, 64, NW) Her vedkendte Jesus åbenlyst, at han som Kristus ville være nærværende endnu en gang med henblik på jordens anliggender efter en venteperiode ved Guds højre hånd. „Jehova sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder!“ (Sl. 110:1) Denne venteperiode ophørte ved afslutningen på „nationernes fastsatte tider“ i 1914, hans fjender blev lagt som en fodskammel under hans fødder, der var deres rette plads, og fra det tidspunkt er tegnet blevet set, tegnet på den suverænt bemyndigede Kristus kommende på himmelens skyer.
6. Hvilken oplysning kan vi hente fra Bibelens profetier vedrørende Kristi Jesu tronbestigelse i 1914?
6 Tiden var kommet i efteråret 1914, da Jehova, den universelle Suveræn, selv ville gribe ind! En indgriben, der ville omfatte hele jorden, ja hele universet, skulle nu gå for sig. Ventetiden var forbi, og alle retfærdiges ønske kom. Kristus Jesus, den anerkendte og prøvede konge over den nye verden, blev indsat på tronen og bemyndiget med suverænitet ovenfra. Endelig var Himmeriget oprettet i skikkelse af dens salvede hersker, Kristus, Kongen. Nu eksisterer der for første gang i næsten seks tusind år og for hele jordens vedkommende en ny teokratisk regering med ret til at herske fra Gud, den sande Suveræn. Hvilket kolossalt gode lover ikke dette for retfærdige mennesker! „Jeg kundgør Jehovas tilsagn: Jeg har dog indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!“ (Sl. 2:6, 7) Bibelen giver os endogså et lille indblik i begivenhederne rundt om tronbestigelsen, der fandt sted i 1914. „Jeg skuede videre i nattesynerne: Og se, med himmelens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn [Kristus Jesus]. Han kom hen til den gamle af dage [Jehova] og førtes frem for ham; og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ (Dan. 7:13, 14) Omkring den 1. oktober 1914, nøjagtig 2520 år efter at det sidste spor af forbilledlig jødisk suverænitet forsvandt, blev „kæden af jern og kobber“, denne midlertidige forordning, fjernet fra „stubben“, og atter gav den suveræne myndighed en teokratisk regering magt til at overtage herredømmet over hele jorden. „Den ringeste blandt menneskene“, Kristus Jesus, var nu ophøjet til kongeværdigheden for evigt. (Es. 53:7-9) Hvilken glæde der herskede i himmelen! „Da lød der i himmelen høje røster, som sagde: Verdensriget er nu blevet vor Herres og hans Kristi, og han skal regere som konge for evigt.“ — Åb. 11:15, NW.
7. Hvad skete der i himmelen efter Rigets oprettelse?
7 Rigets oprettelse i himmelen satte med det samme en kæde af begivenheder i gang både i himmelen og på jorden. Disse begivenheder skulle indtræffe i en overgangsperiode, da en stor trængsel ville komme over hele Satans organisation og føre til den endelige styrkeprøve i Harmagedon, der ville medføre dens nederlag og udslettelse. Rigsregeringens fødsel i 1914 sammenlignes med Guds kvinde, hans organisation Zion, der føder et drengebarn, som Satans dragelignende organisation søger at opsluge. „Og Dragen vedblev med at stå foran kvinden, der skulle til at føde, for, når hun fødte, at opsluge hendes barn. Og hun fødte et drengebarn, som er bestemt til at vogte alle nationerne med et jernspir. Og hendes barn blev rykket bort til Gud og til hans trone.“ (Åb. 12:4, 5, NW) Af dette skriftsted kan vi se, at Riget har fået magt og suverænitet fra sikker kilde, og at det er bestemt til at gribe ind med vold over for alle fjendske regeringer på jorden som med en jernstav. Men vent! Den falske suveræn, der står bag disse nationer, og som stadig befinder sig i himmelen, må først tages under behandling. „Og krig brød ud i himmelen: Mikael [Kristus Jesus] og hans engle kæmpede imod Dragen, og Dragen og dens engle kæmpede, men den kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i himmelen. Så blev den store Drage nedstyrtet, den oprindelige slange, som kaldes Djævelen og Satan, der vildleder hele den beboede jord; han blev styrtet ned til jorden, og hans engle blev nedstyrtet med ham. Og jeg hørte en høj røst i himmelen sige: Nu er frelsen og magten og vor Guds rige kommet og hans Kristi myndighed.“ — Åb. 12:7-10, NW.
8. Hvilke efterdønninger havde dette på jorden?
8 Stor var Kristi Jesu og hans engles sejr! Denne hastige indgriben i himmelen fik efterdønninger på jorden. Jesu komme med sine engle udgjorde det herlige tegn på hans anden nærværelse. (Matt. 25:31) „Se, han kommer med skyerne, og ethvert øje skal se ham, og de, som gennemborede ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv i sorg over ham.“ (Åb. 1:7, NW) Virkningen på jorden er derfor stor trængsel for dens beboere, der er ude af harmoni med Gud. En dommens tid sætter ind, når den guddommelige Suveræn, Jehova, begynder at herske med henblik på jorden ved sin salvede, Kristus Jesus. Mens alle Satans riger, der har fået magt af en falsk suveræn, begynder at styrte i grus foran den nye uovervindelige regerings fremmarch, læg da mærke til, hvor ypperligt den følgende profeti beskriver forholdene: „Men i hine kongers [dæmoner og menneskeherskere, der har fået magt fra falsk kilde] dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet [suveræniteten, Mo] skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ (Dan. 2:44) Ja, det er på dette tidspunkt, at den suveræne Jehova befaler udslettelse af alle jordiske regeringer, der ikke har modtaget magt fra ham. „Du er min søn [Kristus Jesus], jeg har født dig i dag! Bed mig, og jeg giver dig hedningefolk i arv og den vide jord i eje; med jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en pottemagers kar!“ — Sl. 2:7-9.
9. Hvilke vanskeligheder har nationerne siden 1914 erfaret med henblik på deres suverænitet?
9 Siden 1914 har alle jordens nationer og deres regeringselementer mistet deres suveræne livskraft. De kom ud af den frygtelige „familiekrig“ fra 1914-1918 sønderslået og fanget i deres egen snare. Som hunde for de løs på hinanden i deres to verdenskrige, der har efterladt dem som drukne, der raver og vakler. Bibelen hentyder til hedningerne som „hunde“. (Mark. 7:28) Overførsel af suveræn magt fra den ene til den anden er der blevet tyet til i et forsøg på at holde nationernes stilling i disse vanskelige tider. Bibelen forudsagde endogså, at begge deres forsøg på efter disse to krige at ruste sig til fremtiden gennem en verdensomfattende sikkerhedsorganisation ville mislykkes. (Folkeforbundet 1919 og de Forenede Nationer 1945) „Larm kun op, I folk, I skal dog knuses; og lån øre, alle I fjerne lande: (1) Rust jer, og I skal knuses; (2) rust jer, og I skal knuses. Læg råd op, og det skal dog briste, gør aftale, det slår dog fejl.“ (Es. 8:9, 10, AS) Selv om de som en sidste udvej skulle slå deres indbildte suveræniteter sammen, så kan de dog ikke modstå Guds sande herredømmes ukuelige vækst, der er bestemt til at brede sig ud over hele jorden. — Sl. 72:8.
Når du ser disse ting, hvad da?
10. Hvad er nogle af det sammensatte tegns beviser for, at Riget allerede er oprettet?
10 „Mens han sad på Oliebjerget, kom disciplene til ham alene og sagde: Sig os, hvornår skal disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og på tingenes systems samtidige afslutning?“ (Matt. 24:3, NW) I Jesu svar på dette spørgsmål skildrer han mange ting, der ville indtræffe på jorden som et bekræftende bevis for, at Rigets oprettelse havde fundet sted. Det ville være en tid, da Jesus ville have sin opmærksomhed henvendt på jordens anliggender, og den omtales derfor som hans „nærværelse“. Disse ting skulle ske inden for en kort tidsperiode, kendt som „tingenes systems samtidige afslutning“ eller den overgangsperiode, da en afvikling af den gamle verdens forhold finder sted. På intet tidspunkt i tidligere historie er alle disse ting indtruffet samtidig som et sammensat tegn, således som det har været tilfældet siden 1914. Læg mærke til den følgende opregning af nogle af de forudsagte ting, for hvilke der er en righoldighed af kendsgerninger til fuld bekræftelse:
Tegn — Skriftstedsbevis
1. Verdenskrige — Matt. 24:6, 7
2. Omfattende hungersnød — Matt. 24:7
3. Usædvanlig stort antal jordskælv — Matt. 24:7
4. Forfølgelse af kristne — Matt. 24:9
5. Mange falske kristne religioner — Matt. 24:10, 11, 23, 24
6. Voksende lovløshed — Matt. 24:12
7. Mange vender kristendommen ryggen — Matt. 24:12
8. Verdensomfattende forkyndelse af de gode nyheder om Riget — Matt. 24:14
9. Dannelsen af Folkeforbundet og de Forenede Nationer — Åb. 13:14, 15; 17:11
10. Udbredt usikkerhed og trængsel — Matt. 24:21
11. Folkene adskilles i „får“ og „bukke“ — Matt. 25:32
12. Svære epidemier og sygdomme — Luk. 21:11
13. Mennesker dåner af rædsel — Luk. 21:26
14. Ungdomskriminalitet — 2 Tim. 3:1-3
11. Hvorledes betragter de retfærdige disse overgangstider siden 1914?
11 Mens jorden er fuld af ulykke og ve i et omfang, der aldrig tidligere har været kendt, nærmer befrielsen sig for de oprigtige, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, der begås i deres midte. (Åb. 12:12; Ez. 9:4) Til os, som gennemgår disse vanskelige tider siden mærkeåret 1914, siger Jesus: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, fordi jeres befrielse nærmer sig.“ (Luk. 21:28, NW) Glæd jer, thi Jehovas regerende konge, Kristus Jesus, er blevet oprejst som et signal eller banner, om hvilket de retsindige på jorden skal samle sig. Se, Kristus Jesus, det herlige banner, står højt oppe på Zions bjerg, Guds oprettede rige. (Es. 62:10, 11; Åb. 14:1) Der hersker han nu midt iblandt sine fjender i den hensigt at hævde Jehovas ret til universel suverænitet og med det for øje at velsigne alle retsindige blandt jordens familier og nationer. Vær med i lovsangen til ham! „Pris Jah, I folk, thi Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge.“ (Åb. 19:6, NW) „Pris Gud i hans helligdom, pris ham i hans magts himmel, pris ham for hans vældige gerninger, pris ham for hans suveræne styrke.“ — Sl. 150:1, 2, Mo.
(The Watchtower, 1. maj 1952)
[Fodnoter]
a Handbook of International Law, af G. G. Wilson, 1939, pp. 7, 20, 21.
b Det er i sandhed bemærkelsesværdigt, at 7. ab for 1914 er den 30.-31. juli og 10. ab er den 2.-3. august, ligesom det var i det skæbnesvangre år 607 f. Kr. Disse datoer er hentet fra Canon der Finsternisse, af Oppolzer; Astronomische Chronologie, af Neugebauer, og The American Ephemeris and Nautical Almanac — 1914.