Vil De få Kristi genkomst at se?

„HERREN kommer igen!“ forsikrede en overskrift i et populært religiøst tidsskrift for nylig sine læsere. Og i 1972 blev der udgivet en 480-siders bog som bar titlen „The Return of Christ“ (Kristi genkomst).

Det er klart at spørgsmålet om Kristi genkomst er af interesse for mange som bekender sig til kristendommen. Men hvordan vil han komme igen? Vil De få ham at se?

De fleste af dem der regner med at Jesus personligt kommer igen, forventer at se ham bogstaveligt, i hans menneskelige skikkelse. Mange tror endog at de vil se ham i det selv samme legeme som han havde da han var på jorden og i hvilket han blev henrettet. Til støtte for deres overbevisning om at de vil se ham med deres bogstavelige øjne, citerer de sådanne skriftsteder som Åbenbaringen 1:7, som siger: „Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham.“ Hvad betyder det egentlig?

Mere end én måde at „se“ på

Der er mere end én måde hvorpå man kan „se“ noget eller nogen. Under en drøftelse kan en deltager, når et bestemt punkt er blevet gjort klart, sige „det ser jeg“, idet han mener „det forstår jeg“. Det græske ord o’psomai (en fremtidsform der benyttes for det ufuldstændige udsagnsord horaʹo, „at se“), som anvendes i Åbenbaringen 1:7, har dette som én af dets betydninger. I Romerbrevet 1:20, hvor en form af horaʹo forekommer, fortælles det at Guds „usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning“. Guds „kraft og hans guddommelighed“ er unægtelig noget usynligt, som ikke kan ses med vore bogstavelige øjne, men kan opfattes med vor forståelses øjne. Disse usynlige guddommelige egenskaber kan erkendes eller ses af sindet. Det at Bibelen siger at mennesker vil „se“ Jesus når han vender tilbage, betyder altså ikke nødvendigvis at de vil se ham bogstaveligt, og at han vil vise sig i et fysisk legeme.

At Jesus ikke vil komme igen i et fysisk legeme fremgår klart af Bibelens vidnesbyrd. Han viste selv at han kom til jorden for at „give sit liv som løsesum for mange“. (Matt. 20:28) Han sagde også: „Det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ (Joh. 6:51) Så hvis Jesus gav sit menneskeliv, og dermed sit kødelige legeme, som en løsesum for menneskeheden, kunne han ikke blive oprejst fra døden som et menneske, med sit legeme af kød og blod. Havde han taget det menneskeliv tilbage som han ofrede, ville menneskeheden ikke længere være løskøbt.

Desuden kunne Jesus ikke være steget op til himmelen fyrre dage efter sin opstandelse, hvis han var blevet oprejst som et menneske af kød og blod. Hvorfor ikke? Bibelen svarer: „Kød og blod kan ikke arve Guds rige.“ (1 Kor. 15:50) Hvordan blev Jesus da oprejst fra døden? Han „blev vakt til live i ånden“. — 1 Pet. 3:18.

Angående Jesu tilstand efter hans opstandelse og himmelfart, siger Guds ord: „Han er [Guds] herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede.“ (Hebr. 1:3) Han må altså være en ånd, ligesom „Gud er ånd“. — Joh. 4:24.

Det var derfor at Saulus fra Tarsus, da han (på vej til Damaskus for at forfølge de kristne) mødte Jesus Kristus, ikke så nogen skikkelse eller noget legeme, men kun et lys der var så strålende at det gjorde ham blind. (Ap. G. 9:3-9) Det var fuldt ud passende at Jesus viste sig for Saulus på denne måde, for den herliggjorte Jesus er sin Faders og Guds „udtrykte billede“. (Hebr. 1:3; Joh. 20:17) Og Gud omtales som „himmellysenes Fader“. (Jak. 1:17) Intet menneske kan se Guds strålende ansigt og leve. (2 Mos. 33:20) Kan mennesker på jorden da se den ophøjede Herre Jesus Kristus? Bibelen svarer nej. Om den ophøjede, udødelige Herre Jesus Kristus siger Første Timoteusbrev 6:16 at han „bor i et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se“.

Vil Jesus da nogen sinde igen iklæde sig et forkrænkeligt legeme af kød for at blive set af mennesker, som er for skrøbelige til at udholde synet af hans ophøjede legeme? Det er ikke Guds hensigt med sin søn. Som den inspirerede apostel Paulus sagde ved en lejlighed: „[Gud] har ladet ham opstå fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til forrådnelse.“ — Ap. G. 13:34.

Når Bibelen taler om at „hvert øje“ skal se Jesus, skal det derfor ganske givet forstås i billedlig betydning. Som et resultat af hvad mennesker ser og hører på jorden vil de forstå at visse begivenheder finder sted fordi Jesus Kristus personligt griber ind i menneskenes forhold. — Åb. 11:15; 12:10-12.

Nogle indvendinger

Men en eller anden vil måske indvende: „Så apostlene da ikke Jesus i menneskeskikkelse efter hans opstandelse?“ Jo, det gjorde de, men da var han endnu ikke steget op til himmelen for at indtage sin plads ved Guds højre hånd og derefter bo „i et lys, ingen kan komme nær“. Derfor var han i stand til at antage menneskeskikkelse, ligesom engle ved flere lejligheder har materialiseret sig. For eksempel viste en engel sig i menneskeskikkelse for Samsons forældre, men forsvandt efter at have udført sin opgave, idet han blev taget bort for deres øjne, som i en flamme. (Dom. 13:3-21) Det at Jesus simpelt hen viste sig i materialiserede legemer, forklarer hvorfor han ved forskellige lejligheder efter sin opstandelse ikke altid blev genkendt straks. Jesus var også i stand til at vise sig midt iblandt sine apostle til trods for at de befandt sig bag låste døre på grund af deres frygt for jøderne. For at der ikke skulle herske tvivl om at han virkelig var blevet oprejst, viste Jesus sig i menneskeskikkelse, ja, antog endog et legeme med synlige sår for at overbevise den tvivlende Tomas. — Johannes 20:19-29.

Men læser vi ikke i Apostlenes Gerninger 1:11: „Denne Jesus, som er optaget fra jer til Himmelen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til Himmelen“? Vil Jesus da ikke vende tilbage i menneskeskikkelse?

Prøv at læse skriftstedet igen. Bemærk at engelen ikke sagde at Jesus ville vende tilbage i et lignende legeme eller en lignende skikkelse, men på en lignende måde. På hvilken måde steg Jesus op? Var det ikke stilfærdigt og ubemærket af verden? Var de eneste som overværede himmelfarten ikke Jesu Kristi disciple? Skulle vi så ikke forvente at hans genkomst eller anden nærværelse i begyndelsen kun ville blive erkendt og værdsat af hans sande disciple?

At dette er den rette forståelse fremgår tydeligt af Jesu ord til sine apostle: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve.“ (Joh. 14:19) Efter Jesu opstandelse og i løbet af de fyrre dage som gik forud for hans himmelfart, var det kun hans disciple der så ham ved gentagne lejligheder. (1 Kor. 15:3-8) De havde også det håb at de efter deres egen død og opstandelse personligt ville se Jesus Kristus igen. Men menneskehedens verden, som har vendt sig fra Gud, har ikke et sådant håb og vil derfor aldrig igen se Jesus personligt.

Jesu nærværelse

Da det nu er bibelsk fastslået at Jesu genkomst må være usynlig, kan det da tænkes at han allerede er kommet igen og at verden i almindelighed ikke er klar over det?

En undersøgelse af en samtale Jesus havde med sine disciple kort før sin død, kaster lys over dette spørgsmål. Hans disciple spurgte: „Hvad er tegnet på dit kommea og verdens ende?“ (Matt. 24:3) De ville gerne vide hvordan de kunne se det når han igen var nærværende.

Hvordan besvarede Jesus deres spørgsmål? Han forudsagde at „tegnet“ ville indbefatte krige, fødevaremangel, pest, jordskælv, tiltagende lovløshed og at kærligheden ville blive kold hos de fleste. (Matt. 24:7-14; Luk. 21:10, 11) Hvorfor? Ville Jesus bringe alt dette over menneskeheden? Nej. Men en af hans første handlinger efter at han havde fået overdraget „verdensherredømmet“ ville være at fortrænge Satan Djævelen, „denne verdens fyrste“, fra himmelen. Som et resultat heraf siger Bibelen: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“ — Åb. 11:15; 12:7-12; Joh. 12:31.

At der kun er kort tid tilbage inden Djævelen bliver sat ud af virksomhed, viser at verden under hans kontrol ville gå ind i sine „sidste dage“. Vedrørende disse „sidste dage“ skrev apostelen Paulus: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, . . . lystens venner snarere end Guds venner; de har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.“ (2 Tim. 3:1-5) Ser vi ikke opfyldelsen af disse ord i dag? Jo, og er det ikke også sandt at de tilstande som her beskrives især har kunnet ses siden året 1914? Det er netop det år Bibelens kronologi peger på som begyndelsen til Jesu nærværelse i herlighed og „de sidste dage“.b

Et andet bemærkelsesværdigt tegn på at Jesus allerede er usynligt nærværende i herlighed, er adskillelsen af folk i to forskellige grupper. Om dette læser vi i Mattæus 25:31-33: „Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre.“

Fra sin himmelske trone adskiller Jesus Kristus således folk af alle nationer. Ja, det er ham der dirigerer dette arbejde, som berører hvert eneste levende menneske. Hvordan? Ved hjælp af sine engle leder han arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget. Dette budskab bliver forkyndt af dem som håber på at blive forenet med Jesus i himmelen og dem som har det håb at opnå evigt liv som Rigets loyale undersåtter (Matt. 24:14) De der tager imod dette budskab og bliver Jesu disciple, viser at de er hans „får“. De som fortsætter med at afvise det, viser derved at de er „bukke“.

Har De personligt set et sådant adskillelsesarbejde? Har De ikke set Jehovas vidner opbyde al deres kraft for at forkynde for andre? Og hvad forkynder de om? Guds rige. Har De ikke også lagt mærke til de enkelte menneskers reaktion på dette budskab — at nogle tager imod det med glæde og andre afviser det? Det er et adskillelsesarbejde. En af de vigtigste grunde til Jehovas vidners nidkærhed er at de anerkender at deres konge Jesus Kristus er nærværende og leder dem i udførelsen af dette livsvigtige arbejde. Men der er endnu et aspekt af Jesu nærværelse som må „ses“. Hvad er det?

Det er ’åbenbarelsen’ af Herren Jesus Kristus, som endnu ligger ude i fremtiden. Ved Jesu ’åbenbarelse’ vil hans ord i Mattæus 24:30 blive opfyldt: „Da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og da skal alle folkestammer på jorden jamre sig.“ Ikke kun Jesu trofaste disciple, men „alle folkestammer på jorden“ vil være klar over hvad der til den tid sker.

Læg mærke til at de ikke vil se Menneskesønnens menneskelige legeme, men et tegn. Det betyder at de vil se et synligt bevis på at Jesus Kristus virkelig udøver myndighed som konge. Men hvorfor skal det afstedkomme jammer? Det er fordi Jesu udøvelse af kongelig myndighed vil være ensbetydende med ødelæggelse af dem der ikke har taget imod „den gode nyhed“ som er blevet forkyndt for dem. Om dette læser vi i Andet Tessalonikerbrev 1:6-8:

„Så sandt det er retfærdigt for Gud at give dem trængsel til gengæld, som volder jer trængsel, og jer, der lider trængsel, hvile sammen med os, når Herren Jesus åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og over dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium [gode nyhed, New World Translation].“

De der er kommet til kundskab om Gud som Jesu Kristi lydige tjenere og disciple, vil få guddommelig beskyttelse. Jesu ord i Mattæus 25:34 vil gælde dem: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ (Matt. 25:34) De vil ikke mere fælde bitre tårer. De vil være befriet for åndelig, følelsesmæssig og fysisk smerte på grund af ufuldkommenhed. Som Åbenbaringen 21:4 forsikrer: „[Gud] skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.“

Så Kristi genkomst er i sandhed ikke blot en sag af teoretisk interesse. Jesus Kristus er nu nærværende; han foretager en adskillelse mellem alle mennesker og stiller dem i symbolsk forstand enten til højre eller til venstre, alt efter om de får hans gunst eller hans ugunst. Det påhviler hver enkelt at spørge sig selv: „Hvor står jeg? Hvad må jeg gøre for at befinde mig på Kristi højre side med evigt liv i udsigt?“

Jehovas vidner vil med glæde være Dem behjælpelig i denne henseende. De er velkommen til at tage imod deres tilbud om et gratis hjemmebibelstudium.

[Fodnoter]