Kapitel 2
Den der åbner den hemmelige bogrulle
1. Hvad kan vi forvente at lære i forbindelse med at bogrullen med Guds hemmelige rådslutning åbnes?
EN HEMMELIG bogrulle er ved at blive åbnet, og dens hemmelige indhold vedrørende vor tid er ved at blive åbenbaret. De hemmeligheder den indeholder kommer nu til udtryk i dramatiske begivenheder der udspilles i dette storslåede tyvende århundrede. En person som er værdig, kompetent og egnet, er blevet udset til at åbne denne hemmelige bogrulle og forklare dens indhold for os ved at lade spændende begivenheder finde sted på verdensskuepladsen. Hvem er denne kompetente person som skal åbne bogrullen, og hvordan har han fået bogrullen? Hvorfor har han fået dette hverv betroet? Den kristne apostel Johannes var dengang, for nitten hundrede år siden, yderst interesseret i de samme spørgsmål. Disse spørgsmål fortjener at vi interesserer os for dem mere end for alle andre interessante undere i vor tid, og vi vil blive rigt belønnet hvis vi sætter os som mål at få dem besvaret. Lad os sammen med apostelen Johannes prøve at finde svarene.
2. Hvad var det næste Johannes så i synet af den himmelske trone?
2 Det syn som Johannes blev indbudt til i ånden at se i himmelen, sluttede ikke da han havde set Jehova Gud den Almægtige på hans himmelske trone, omgivet af herlighed og lovprist af himmelske skabninger. Der skete nu det at en hånd blev strakt ud fra det strålende lys som repræsenterede Gud på hans blændende, lysende trone. Det var højre hånd, og der var noget i hånden. Apostelen Johannes, som fik besked på at gøre åbenbaringen kendt for os, fortæller os om det med disse ord: „Og jeg så, at han, som sad på tronen, i sin højre hånd havde en bogrulle, med skrift både indvendig og udvendig og forseglet med syv segl. Og jeg så en vældig engel, som med høj røst råbte: ’Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?’ Og hverken i Himmelen eller på jorden eller under jorden var der nogen, som formåede at åbne bogen eller at se i den. Da græd jeg meget, fordi ingen fandtes værdig til at åbne bogrullen eller se i den.“ — Åbenbaringen 5:1-4.
3. (a) Hvem havde skrevet bogrullen som Johannes så, og hvad blev symboliseret ved at Gud havde den i sin højre hånd? (b) Betød de syv segl at Gud aldrig ville lade hemmeligheden åbenbare? Forklar nærmere.
3 Ingen kunne med magt vriste bogrullen ud af den almægtige Guds højre hånd og bryde seglene for at læse dens indhold. Kun når Gud selv ville det, kunne hans højre hånd, som specielt er et symbol på magt, række bogrullen til den som han anså for værdig og egnet til at åbne den. Gud havde selv skrevet det der stod i bogrullen, både indvendig og udvendig. Han havde optegnet spændende profetier om begivenheder der var forbundet med fuldbyrdelsen af hans hemmelige rådslutning. Disse profetier var forseglet så det var umuligt for nogen uværdig skabning i himmelen eller på jorden at åbne bogrullen; det er det de syv segl symboliserer. Men ville Gud pine alle som så bogrullen, ved blot at lade dem se den i hans højre hånd, men aldrig sørge for at en eller anden som var værdig til det, brød alle de syv segl og gjorde bogrullens profetiske indhold kendt? Nej! Han ville ikke have ladet sine skabninger se den hemmelige bogrulle medmindre det var hans hensigt at komme deres oprigtige interesse i møde og åbenbare den hellige hemmelighed vedrørende hans vilje for dem. Når tiden var inde, ville han lade en værdig person åbenbare hemmeligheden.
4. Hvordan satte Jehova Johannes’ interesse for hemmeligheden på prøve, og hvordan har dette fået en opfyldelse i nutiden?
4 Da den vældige engel med høj røst stillede det tankevækkende spørgsmål: „Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?“ iværksattes en søgen blandt alle levende personer i himmelen og på jorden og blandt de døde under jorden, om der skulle være en som i Guds øjne var værdig. Apostelen Johannes selv var ikke værdig, og da det gik op for ham at heller ingen anden skabning var værdig, græd han. Hans store iver efter at få åbenbaret bogrullens hemmelighed er et nøjagtigt forbillede på den store iver som kendetegner sande kristne der nu i det tyvende århundrede studerer Bibelen for at forstå hvad der menes med de symboler som Johannes så, efterhånden som de syv segl endelig blev brudt, det ene efter det andet. De fortolkninger som de alvorlige kristne bibelstudenter fik før den første verdenskrigs afslutning i 1918, tilfredsstillede dem ikke. Men på samme måde som Gud prøvede Johannes for at se hvor stor hans interesse var, således prøvede han det tyvende århundredes kristne.
5, 6. Hvordan blev det, i det mindste delvis, gjort klart for apostelen Johannes hvem der var værdig til at bryde seglene?
5 De tårer der fældes fordi ens iver og interesse prøves igennem lang tid, kan tørres bort, ligesom Johannes’ tårer blev det for nitten hundrede år siden. Men hvem kan gøre det? En af de fireogtyve ældste som havde lagt deres gyldne sejrskranse ned for Guds fødder, hjalp Johannes ved at afsløre noget meget vigtigt for ham: „Men en af de ældste sagde til mig: ’Græd ikke! se, sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud [rod, NW], så han kan åbne bogrullen og dens syv segl.’“ (Åbenbaringen 5:5) Den kristne apostel Johannes, der var jøde, vidste udmærket hvem „løven af Judas stamme, Davids rodskud“, var. Han huskede profetien der blev udtalt i 1711 f.v.t. af den døende patriark Jakob over hans fjerde søn, Juda, og som vi læser i 1 Første Mosebog 49:9, 10:
6 „En løveunge er Juda. Fra rov stiger du op, min søn! Han ligger og strækker sig som en løve, ja, som en løvinde, hvo tør vække ham! Ikke viger kongespir fra Juda, ej herskerstav fra hans fødder, til han, hvem den tilhører, kommer [indtil Silo kommer, NW], ham skal folkene lyde.“
7. (a) Hvad viste Jakobs profeti om „løven af Judas stamme“ og Guds hensigt med ham? (b) Hvad betyder navnet Silo, og hvad betegner det?
7 Ifølge denne åbenbaring af en del af Guds hellige hemmelighed skulle „løven af Judas stamme“ være en retfærdig konge, frygtløs som en løve med hensyn til at øve guddommelig retfærdighed. Kongespiret ville til sidst blive givet ham; Gud ville aldrig selv forårsage at verdensherredømmets kongespir veg fra denne løve, eller tillade at andre fik det til at vige, for det tilkommer denne konge at alle folk adlyder ham. Han vil nødvendigvis få ’herskerstaven’, der skal stå mellem hans fødder når han sidder på tronen og udøver verdensherredømmet. Når han kommer, er det „Silo“ der kommer, idet dette navn betegner hans guddommelige ret til herredømmet, for Silo (hebraisk) betyder „han, hvem den eller det tilhører“. Judas stamme skulle eksistere i 1743 år, fra 1711 f.v.t. frem til år 33 e.v.t., uden at kongespiret og herskerstaven veg fra denne stamme; herredømmet ville da blive givet som et evigt eje til „løven af Judas stamme“. Sådan var Guds vilje.
8. (a) I hvilken slægtslinje kom kong David, og hvornår sluttede Gud en pagt med ham? (b) Hvordan kunne „løven af Judas stamme“ også være „Davids rod“?
8 David, Isajs yngste søn fra byen Betlehem i Juda, var af Judas stamme. Endnu mens David var hyrdedreng, blev han på Guds befaling salvet af profeten Samuel til at være den fremtidige konge over alle Israels tolv stammer. I året 1077 f.v.t. blev David salvet i byen Hebron som konge over Judas stamme. Syv og et halvt år senere, i 1070 f.v.t., blev han endelig salvet som konge over alle Israels tolv stammer. Han flyttede sin hovedstad til Jerusalem, og der sluttede Jehova Gud højtideligt pagt med ham om at Guds kongedømme over hans udvalgte folk altid skulle forblive i Davids slægtslinje. (2 Samuel 7:8-29) Davids slægtslinje ville føre frem til en evig arving til hans kongetrone, og denne arving ville være „løven af Judas stamme“. Det ville være ham Gud ville bruge til at genoprette Davids rige, der var blevet omstyrtet i 607 f.v.t. af de hedenske babyloniere. Derefter ville denne sidste arving blive „Davids rod“. (NW) Som Davids „rod“ kunne han give nyt liv til Davids rige og gøre det evigt.
9, 10. (a) Hvad krævedes der af den der skulle kunne åbne bogrullen og bryde dens segl? (b) Hvordan så denne person ud i synet som Johannes fik?
9 For at vise sig værdig til at modtage den hemmelighedsfulde bogrulle af Guds hånd og åbne dens syv segl, måtte „løven af Judas stamme“ først vinde sejr. Men hvad skulle han besejre, og hvordan? Hans forfader David havde besejret nogle fjender og med Guds hjælp underlagt sig hele det landområde der var lovet Israels folk. Hvorledes skulle hans evige arving vinde sejr og vise sig værdig? Når vi gør os klart hvem denne evige arving er, vil det hjælpe os til at forstå ordene: „Sejret har løven af Judas stamme, Davids rodskud, så han kan åbne bogrullen og dens syv segl.“ Denne person der er værdig, er blevet fundet! Apostelen Johannes fik et syn af ham i det spændende øjeblik da han træder ind på den himmelske scene. Hvordan ser han ud? Som en løve? Lad Johannes fortælle:
10 „Og jeg så, at mellem tronen og de fire væsener og de ældste stod der et lam, ligesom slagtet; det havde syv horn og syv øjne, det er Guds syv ånder, som er udsendt over hele jorden. Og det gik hen og tog bogrullen af hans højre hånd, som sad på tronen.“ — Åbenbaringen 5:6, 7.
11. Hvad hjalp Johannes til fuldt ud at forstå hvem Lammet symboliserede?
11 I stedet for at se en symbolsk løve, så apostelen Johannes, sikkert til sin overraskelse, et symbolsk lam der var „ligesom slagtet“ men som ved den almægtige Guds kraft var blevet bragt tilbage til livet igen. Nu er der altså ingen tvivl om hvem „løven af Judas stamme“ er. Apostelen Johannes havde i år 29 hørt sendebudet, Johannes Døber, sige, idet han pegede på Jesus, der stod i nærheden og som var blevet døbt i vand og derpå salvet med Guds ånd fra himmelen: „Se Guds lam!“ Dagen før havde Johannes Døber sagt til flere som stod i nærheden: „Se Guds lam, som borttager verdens synd! . . . Jeg har set Ånden dale ned fra Himmelen som en due, og den blev over ham. Og jeg kendte ham ikke; men den, som sendte mig for at døbe med vand, han havde sagt til mig: ’Den, du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, der døber med Helligånd.’ Nu har jeg selv set det, og jeg har vidnet: Han er Guds Søn.“ — Johannes 1:29-36, fodnoten.
„LAMMET“ DER SEJREDE
12. (a) Hvordan blev „Guds lam“ slagtet, og i hvilken hensigt? (b) Hvad satte Johannes i stand til at forstå at Lammet også var den der havde sejret?
12 Omkring tre og et halvt år senere, den 14. nisan eller påskedag i år 33, så apostelen Johannes selv dette „Guds lam“ blive slagtet, myrdet, ved at blive naglet til en marterpæl uden for Jerusalems mure for at dø der, tilsyneladende som en fordømt forbryder, men i virkeligheden som et symbolsk påskelam der „borttager verdens synd“. Apostelen Johannes, der stod i nærheden af Jesu marterpæl, fortæller os at ligesom i tilfældet med det bogstavelige påskelam blev ikke en af Jesu knogler brudt; hans døde legeme blev uden at få denne behandling taget ned af marterpælen og derpå begravet. (Johannes 19:25-37; 2 Mosebog 12:43-46) Natten før havde apostelen Johannes hørt Jesus sige til sine trofaste apostle: „I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.“ (Johannes 16:33) På den tredje dag efter at denne verdens besejrer var død og begravet, så apostelen Johannes ham levende igen, oprejst fra de døde ved den almægtige Guds kraft. På den fyrretyvende dag derefter så Johannes den opstandne Jesus stige op fra Oliebjerget mod himmelen og derpå forsvinde ud af syne bag en sky. — Johannes 20:19-25; Lukas 24:36-53; Apostlenes Gerninger 1:1-12.
13. Hvordan blev Lammet til løven, og hvad symboliserer de syv horn?
13 Som en belønning for at have overvundet eller besejret den onde verden og vist sig trofast mod den almægtige Gud til døden på en marterpæl, blev dette symbolske Guds lam til „løven af Judas stamme, Davids rodskud“. Den almægtige Gud gav dette lam, der engang blev slagtet, fuldstændig magt, al den magt som det behøver for at gennemføre Guds hensigt. De „syv horn“ Lammet havde på sit hoved var et symbol på denne fuldstændige magt.
14. Hvad vises der ved at Lammet har syv øjne?
14 Ikke blot har Lammet fået al den magt det behøver, men det har også i fuldt mål fået dømmekraft, skelneevne og en viden som meget passende følger med en så vældig magt; dette er symboliseret ved at det usædvanlige lam har „syv øjne“. Dette fulde mål af dømmekraft og kundskab har Lammet fået fra den almægtige Gud, og derfor siges det at de syv øjne er „Guds syv ånder, som er udsendt over hele jorden“. Ånd (pneúma, græsk) er ensbetydende med aktiv kraft, og de „syv øjne“ eller „syv ånder“ er et symbol på et fuldt mål af Guds aktive kraft. Denne kraft kan Lammet bruge til fra himmelen at se hvad der foregår langt borte, på hele jorden, og den sætter det i stand til at forstå hvad det betyder. — Jævnfør Zakarias 4:10.
15. (a) Hvad så Johannes nu Lammet gøre? (b) Hvad vises der ved at Lammet fik lov at tage bogrullen af Guds hånd?
15 Det et hævet over enhver tvivl at dette lam der engang blev slagtet men dog har besejret verden, er værdigt til at „åbne bogrullen og bryde dens segl“. Lammet gik derfor forbi de fireogtyve ældste der på troner sad i en kreds omkring Guds trone, forbi de fire kerublignende livsvæsener der befandt sig midt for tronens fire sider, ja forbi det levende væsen der lignede en løve, og helt hen til Guds trone og modtog af Guds højre hånd den hemmelighedsfulde bogrulle. Han fik lov til at tage bogrullen af Guds hånd, og det betød at han var blevet bemyndiget til at åbenbare for himmelens og jordens skabninger hvad der stod i bogrullen. Det betød også at han nu var bemyndiget til at gøre alt hvad der måtte være nødvendigt for at det der var profeteret om i bogrullen gik i opfyldelse. Her ville Lammets symbolske „syv øjne“, eller „syv ånder“, og „syv horn“ vise sig at være nyttige.
16. (a) Beskriv hvad Daniel så i synet der er beskrevet i hans profeti, i kapitel syv. (b) Hvornår gik dette syn i opfyldelse? (c) Nævn en forskel mellem de to profetier der her sammenlignes.
16 Denne himmelske scene er således i flere henseender anderledes end den profeten Daniel så, som beskrevet i Daniel 7:13, 14. Der så Daniel i et syn en himmelsk person der lignede en menneskesøn, blive ført hen til den gamle af dage for at modtage en stor æresbevisning. Den almægtige Gud, den gamle af dage, gav ham magt, ære og herredømme, ikke blot over Israels folks tolv stammer, men over hele menneskeheden, da „alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham“. Opfyldelsen af dette fandt sted i himmelen da hedningetiderne udløb omkring den 15. tisjri (den 4.-5. oktober) i året 1914. Siden da har han adlydt den guddommelige befaling: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ (Salme 110:1, 2; Hebræerne. 10:12, 13) Daniels syn viser at alle disse fjender på jorden til sidst bliver tilintetgjort, så vejen banes for at Menneskesønnens rige kan herske over alle folk, stammer og tungemål uden en rivaliserende jordisk stat. (Daniel 7:11, 12, 17-26) Men i dette syn som Daniel fik, blev det ikke vist at Menneskesønnen modtog en hemmelig bogrulle af Guds højre hånd og brød dens syv segl for at afsløre dens hemmelighedsfulde indhold.
17. (a) Fortæller synet os at Gud på det tidspunkt da Lammet træder frem for at tage bogrullen, afgør hvem der er værdig til at bryde dens segl? (b) Hvad viser synet som er af stor interesse for kristne?
17 Hvornår vil Lammet, der også er „løven af Judas stamme“, da komme og tage bogrullen af Guds højre hånd og begynde at bryde dens syv segl? Når Johannes’ syn opfyldes og dette lam viser sig og tager bogrullen af Guds hånd, betyder det ikke at Jehova Gud på sin himmelske trone først da træffer bestemmelse om og for al skabningen viser hvem der er værdig til at tage bogrullen og afsløre dens indhold. Apostelen Johannes fik efter alt at dømme sit syn nær udløbet af det første århundrede e.v.t., ifølge traditionen omkring år 96. På det tidspunkt afslørede synet at der ville være en mystisk bogrulle og at myndigheden til at åbne den, og den ære der var forbundet dermed, var forbeholdt det symbolske lam, „løven af Judas stamme“, nemlig Jesus Kristus, der var herliggjort i himmelen. Siden da har bibellæsende kristne set frem til at Jesus Kristus i himmelen skulle modtage bogrullen af Guds hånd og åbenbare for dem hvordan dens profetiske indhold går i opfyldelse.
18, 19. (a) Hvornår brydes de syv segl efter alt at dømme? (b) Hvad sker der i de usynlige himle når Guds lam bereder sig til at åbne seglene?
18 I betragtning af alt det der er sket på jorden fra og med året 1914, ville det da være mærkeligt eller usædvanligt om den hemmelighedsfulde bogrulles syv segl blev brudt i dette tyvende århundrede? Nej, tværtimod. Derfor burde vi ivrigt undersøge hvad der ifølge synet sker i himmelen og på jorden efterhånden som de syv segl brydes, et efter et. Det indbefatter nemlig fuldbyrdelsen af „Guds hemmelige rådslutning“! Men hvad så apostelen Johannes da ske, da det værdige lam fik bogrullen, og hvad skal vi vente vil ske i de usynlige himle når dette Guds lam i virkeligheden tager det som er skildret ved bogrullen og er rede til med Guds godkendelse at bryde seglene? Vi beder Johannes fortælle os det:
19 „Og da det tog bogrullen, kastede de fire væsener og de fireogtyve ældste sig ned for Lammet, og de havde hver en harpe og guldskåle fyldt med røgelse, det er de helliges bønner. Og de sang en ny sang: ’Værdig er du til at tage bogrullen og bryde dens segl, thi slagtet blev du, og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag, og du har gjort dem til konger og til præster for vor Gud, og de skal herske på jorden.’“ — Åbenbaringen 5:8-10.
20. Hvad føler de himmelske keruber og de fireogtyve ældste sig med rette tilskyndet til at gøre?
20 Selv himmelens keruber, billedligt fremstillet ved de fire livsvæsener, afbryder deres stadige lovprisning: „Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!“ De afbryder for at bøje sig for Lammet og anerkende denne Guds udvalgte som værdig. (Åbenbaringen 4:8) De der skildres ved de fireogtyve ældste lægger ikke deres sejrskranse ned foran Lammet, sådan som de gjorde foran Gud på tronen, men de er med til at bøje sig for Lammet som Guds værdige.
21. (Med fodnoten) (a) Hvordan viser det græske sprog, det sprog Åbenbaringen blev skrevet på, at det er de fireogtyve ældste som har harperne og guldskålene, og hvordan støttes dette af Åbenbaringen 14:1-3? (b) Hvad er guldskålene med røgelsen et symbol på?
21 Ifølge det græske sprog hvori Johannes nedskrev synet, er det de fireogtyve ældste og ikke de fire kerublignende livsvæsener, der hver har en harpe og en gylden skål fyldt med røgelse. „Hver af de ældste havde en harpe, og de havde gyldne skåle.“ Således gengiver New English Bible teksten i vers otte i kapitel fem.a Senere hen (i Åbenbaringen 14:1-3) ses de 144.000 trofaste efterfølgere af Guds lam stående med harper mens de synger en ny sang. De er „de hellige“ der ofrer „bønner“ til Gud ligesom røgelse fra gyldne skåle.
22. Om hvem synger de fireogtyve ældste i den nye sang, og ærer og priser de sig selv?
22 De fireogtyve ældste, der er et billede på de 144.000, synger altså faktisk om sig selv i denne nye sang, når de anerkender at Lammet er værdigt og de derefter synger: „Thi slagtet blev du, og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag, og du har gjort dem til konger og til præster for vor Gud, og de skal herske på [over, NW] jorden.“ Disse Lammets efterfølgere som gøres til præster og som skal herske over jorden, har del i den „første opstandelse“ til himmelsk herlighed, og de kaldes ’hellige’. (Åbenbaringen 20:4-6; 14:4, 5) For en så strålende fremtid står disse 144.000 (som apostelen Johannes hører med til) i stor gæld til det engang slagtede lam, og det er med rette at de anerkender hans værdighed.
HYLDET SOM VÆRDIG AF OVERMENNESKELIGE SKABNINGER
23. Hvilket udtryk for værdsættelse fremkommer englene med?
23 Selv himmelens hellige engle, som ikke er købt til Gud med Lammets blod, bevæges af uselvisk taknemmelighed til sammen med de andre at anerkende Lammet, „løven af Judas stamme“, som værdigt. Apostelen Johannes siger: „Og i synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen og væsenerne og de ældste, og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder, og de sagde med høj røst: ’Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!’“ — Åbenbaringen 5:11, 12.
24. (a) Hvilken modtagelse fik Jesus da han efter sin opstandelse forlod sine disciple og vendte tilbage til himmelen? (b) Hvad tidsfæster synets opfyldelse?
24 Denne himmelske scene giver os en forestilling om hvilken modtagelse Jesus Kristus fik i himmelen da han på den femogtyvende dag i den jødiske måned ijar, år 33, den fyrretyvende dag efter sin opstandelse fra de døde, steg op fra Oliebjerget øst for byen Jerusalem for at vende tilbage til himmelen, mens hans disciple, der stod og så efter ham, blev ladt tilbage på jorden. (Lukas 24:50-52; Apostlenes Gerninger 1:1-12; Johannes 6:62; 20:17; Hebræerne 1:3, 4; 1 Peter 3:22) I den himmelske scene som apostelen Johannes så, forekom Satan Djævelen og hans dæmoner ikke. Dette antyder at Satan Djævelen og hans dæmoner på det tidspunkt da Johannes’ syn opfyldes, er blevet styrtet ud af himmelen og ned i jordens nærhed. (Åbenbaringen 12:7-13) Dette tidsfæster opfyldelsen af Johannes’ syn til efter hedningetidernes udløb i 1914 og til efter den følgende krig i himmelen hvori Lammet, „løven af Judas stamme“, sejrede. (Åbenbaringen 5:5) I den rensede himmel ærer alle åndeskabningerne det engang slagtede men nu oprejste Guds lam som den der fortjener kraft, rigdom, visdom, styrke, pris, ære og lov som en belønning fra Jehova Gud.
25, 26. (a) Hvorfor bør mennesker på jorden vise den samme værdsættelse af Lammet som englene viser? (b) Hvilken ønskværdig tilstand skildrer Johannes’ syn, og hvornår indføres den?
25 Mennesket er skabt „ringere end englene“. (Hebræerne 2:5-9; Salme 8:5, 6, fodnoten) Hvis engle, som står over os mennesker, hylder det selvopofrende lam, Jesus Kristus, som den der er værdig til at modtage ros og ære fra Gud, bør vi på jorden da ikke vise den samme værdsættelse af Lammet? Bør vi ikke slutte os til englene og sammen med dem godkende og hylde herliggørelsen af Lammet Jesus Kristus i himmelen? I den sidste ende må vi gøre det, hvis vi ønsker at få en andel i opfyldelsen af det der videre sker i Johannes’ syn. Der sker det at Johannes ser ud i en fjern fremtid, ja fra vor tid et tusind år ind i fremtiden, da alle levende skabninger i himmelen og på jorden er forenede under Lammet, Jehova Guds højeste repræsentant. Dette vil kræve at Satan Djævelen og hans dæmoner og alle som i ondskab har valgt at tjene ham, bliver tilintetgjort. Johannes giver os et sikkert løfte om at denne ønskværdige tilstand vil komme, idet han skriver:
26 „Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: ’Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!’ Og de fire væsener sagde: ’Amen!’ Og de ældste kastede sig ned og tilbad.“ — Åbenbaringen 5:13, 14.
27. Hvilke vidunderlige fremtidsudsigter indeholdes i udtalelsen om at enhver skabning „under jorden“ vil tilskrive Jehova Gud og Lammet pris og ære?
27 Vi bliver dybt bevægede når vi hører Johannes sige at han så og hørte „enhver skabning . . . under jorden“ tilskrive Jehova Gud, der sidder på den himmelske trone, og Guds lam lov og pris og ære og magt! Hvorfor bevæger det os så stærkt? Fordi et sådant mirakel er ensbetydende med at de døde opstår fra deres jordiske grave. Ved en lejlighed dengang Guds lam var menneske på jorden, sagde han: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ — Johannes 5:28, 29.
28. Hvad får de opstandne mulighed for, og hvad sker der hvis de ikke viser værdsættelse af Gud og Lammet og tilskriver dem ære?
28 De dødes opstandelse under det himmelske styre som udøves af Guds lam og hans 144.000 herliggjorte efterfølgere, vil give alle de mennesker der oprejses mulighed for at drage fuld nytte af Guds foranstaltning for dem gennem Lammet. De opstandne som til sidst vælger ikke at tilskrive Gud og Lammet lov, pris, ære og magt i evighedernes evigheder, vil blive tilintetgjort sammen med Satan Djævelen og hans dæmonengle. (Åbenbaringen 20:7-15) Disse vil således have vist at de ikke på rette måde har draget nytte af og værdsat opstandelsen. De har misbrugt den strålende lejlighed som opstandelsen gav dem under Guds rige. De har gjort det ved til sidst at vende tilbage til at øve ondt, og af den grund eksekverer Gud en ugunstig dom over dem, hvilket fører til deres evige tilintetgørelse.
29, 30. (a) Vil universet for bestandig blive renset for al ondskab? Begrund dit svar. (b) Hvordan reagerer de himmelske skabninger på dette udtryk for Jehovas universelle suverænitet?
29 At alle onde, både ånder og mennesker, vil blive fjernet fra de levendes land og udslettet af tilværelsen, er noget som med sikkerhed vil ske. Dette vil for evigt rense himmelen og jorden fuldstændigt for ondskab. Den almægtige Gud, Jehova, er i stand til at gøre dette og har lovet at hidføre denne længselsfuldt ventede tilstand i hele det skabte univers, både den synlige og den usynlige del af det. Han vil gøre dette når hans tid er inde, og derved hævder han sit ord og sine løfter, sin magt og styrke. Alle de kerublignende livsvæsener rundt om Guds trone vil trofast tilslutte sig dem der til sidst tilskriver Jehova Gud, der sidder på tronen, og Lammet, lov, pris, ære og magt; de føjer deres amen til.
30 De 144.000 herliggjorte kristne, som skildres ved de fireogtyve ældste og som vil være i live når denne sejrens time slår, vil ligeledes trofast anerkende Jehova Guds universelle suverænitet. De vil kaste sig ned og tilbede foran Jehova Guds trone. De vil anerkende Lammet, „løven af Judas stamme“, som den elskede der af den almægtige Gud bruges til at hidføre dette storslåede universelle resultat der skal vare evigt.
31. Bør vi lade os påvirke af at jordens millioner afviser Lammet, eller hvad bør vi gøre?
31 Guds valg af Lammet, „løven af Judas stamme“, som den der er værdig til at åbne den hemmelighedsfulde bogrulle i Guds højre hånd, får derfor en overvældende anerkendelse i himmelen. Vægten af den tilslutning som udtrykkes af alle disse hundreder af millioner overmenneskelige engle og keruber, modsvarer og opvejer det nej og den ligegyldige mangel på støtte som milliarder af forvirrede og vildledte mennesker har givet udtryk for. Kan vi gå med til denne sande bedømmelse af tingene? Hvis vi kan det, vil vi med håb rette vort blik mod den som Gud har æret, Lammet. Vi vil se hvad der sker når han bryder de syv segl, ét ad gangen, og åbner bogrullen som han har fået af Guds højre hånd. Forbløffende og fængslende ting vil blive åbenbaret for vort åndelige syn efterhånden som den profetiske bogrulle lukkes op og til sidst er helt åbnet og Guds „hemmelige rådslutning“ fuldbyrdet.
[Fodnote]
a I den græske tekst er ordet for „livsvæsen“ intetkøn, mens udtrykket for „de havde“ er hankøn.