Apokalypsens ryttere og vor daglige tilværelse

KRIG, sult og sygdom plager vedvarende menneskene her i det tyvende århundrede, til trods for den tekniske udvikling vi har set. Hvad er grunden?

Det har noget at gøre med „Apokalypsens ryttere“. Du kender måske udtrykket, men er du klar over at det Bibelen siger om disse ryttere, i virkeligheden er en beskrivelse af vor tids problemer og deres løsning? Det er meget tankevækkende at se hvor nøjagtigt begivenhederne i vort århundrede passer med profetien.

Udtrykket „Apokalypsens ryttere“ stammer fra Bibelens sidste bog, kaldet Åbenbaringen eller, fra græsk, Apokalypsen. Bogen blev skrevet for nitten hundrede år siden, og den indeholder profetier inspireret af Gud. Læg mærke til hvordan den beskriver de nævnte ryttere:

„Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans [eller: krone] blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr.

Og da det brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: ’Kom!’ Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd.

Og da det brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. Og det var, som jeg hørte en røst inde blandt de fire væsener sige: ’En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.’

Og da det brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: ’Kom!’ Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet ’Døden’, og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr.“ — Åb. 6:2-8.

Meget i denne profeti er tydeligvis symbolsk, idet Åbenbaringen blev ’givet til kende i billeder’. (Åb. 1:1) I opfyldelsen skal man derfor ikke vente en række bogstavelige ryttere som spreder død og ødelæggelse omkring sig — skønt virkningen af de symbolske rytteres ridt ville blive lige så katastrofal.

Hvornår kommer de frygtelige forhold som disse symbolske ryttere skildrer? Åbenbaringen giver et fingerpeg om det, for efter at den har beskrevet rytterne går den over til at tale om „den store trængsel“, også kaldet Guds og Lammet Jesu Kristi „vredes store dag“. (Åb. 6:17; 7:1-3, 14) De forhold som rytterne skildrer, vil altså vise sig umiddelbart før den verdensomspændende onde tingenes ordning ødelægges fuldstændig. Vor personlige sikkerhed under „den store trængsel“ kræver at vi finder ud af hvornår disse ryttere ville ride ud.

Hvornår rytterne viser sig

Det meste af det der beskrives i Åbenbaringens bog, foregår i den periode som apostelen Johannes kalder „Herrens dag“. (Åb. 1:10) Hvad betyder dette udtryk?

Først er der ordet „Herren“. Det må sigte til Jesus Kristus, den som Gud har betroet herredømmet over hele menneskeheden. Resten af Åbenbaringen beskæftiger sig hovedsagelig med hans særlige virksomhed. Han betegnes som „herrernes Herre“. — Åb. 19:16.

Det værk Jesus udfører, som beskrevet i Åbenbaringen, er ikke begrænset til en almindelig dag på fireogtyve timer. Udtrykket „dag“ betegner ofte en længere tidsperiode. Åbenbaringen viser nemlig at Jesus, efter at han har fået herredømme over menneskehedens verden, kæmper mod „dyret“ (det dyriske politiske system hvormed Satan udøver sit herredømme) og jordens konger og deres hære. (Åb. 11:15; 12:10; 19:11-21) Derefter hersker han i tusind år. (Åb. 20:6) Alt dette omfattes af Jesu „dag“, perioden for hans herredømme, som Johannes omtaler.

Men hvornår begynder så „Herrens dag“, og dermed også de apokalyptiske rytteres ridt? Alle vidnesbyrd peger klart på året 1914, og på at „Herrens dag“ også omfatter vor tid. Hvordan kan vi vide det? Lad os se hvad Bibelen siger om rytterne, og sammenligne dette med verdensbegivenhederne siden 1914.

Eftersom det er Jesu „dag“ der er tale om, er det logisk at vente at beretningen om rytterne først og fremmest vil give en skildring af Jesus. Det gør den også. Den første rytter omtales som siddende på „en hvid hest“, og han har en bue og en sejrskrans (eller krone); det vidner om at han både er kriger og konge. At dette sigter til Herren Jesus, ser vi ved at sammenligne beskrivelsen her med Åbenbaringen 19:12, 13. Dér skildres „Guds Ord“, Jesus, som ridende på en hvid stridshest og med „mange kroner“ på sit hoved. I Salme 45 finder vi også en beskrivelse som minder om det der siges i Åbenbaringens sjette kapitel om rytteren på den hvide hest; denne salme anvendes i Hebræerbrevet 1:8, 9 om Jesus, Kristus.

Hvordan hjælper disse oplysninger os til at vide hvornår rytteren på den hvide hest red ud? Jo, som Åbenbaringen siger, drog rytteren ud „fra sejr til sejr“. Det skildrer at Jesus Kristus, iklædt kongelig myndighed, vil rydde sine fjender af vejen. Hvem var den første fjende han vendte sig imod? Åbenbaringens tolvte kapitel taler ligeledes om den tid da „Kristus . . . har taget Magten“ (Åb. 12:10, Schindler), og fortæller at der da blev udkæmpet en krig i himmelen med det resultat at Satan Djævelen, den største fjende af alle som elsker retfærdighed, blev kastet ned til jordens nærhed. Dette var Kristi første sejr.

Disse begivenheder fandt imidlertid sted i himmelen, usynligt for vore øjne. Efter at Djævelen var kastet ud af himmelen siger beretningen at der vil være veer på jorden fordi Djævelen er kommet herned og „hans harme er stor“. — Åb. 12:7-12.

Beskrivelsen af de øvrige ryttere der rider ud samtidig med Jesus, er med til at bevise at han som konge er redet ud til sejr. Begyndelsen på de forhold som rytterne ville forårsage, markerer nøjagtig hvornår rytterne red ud, og peger samtidig på hvornår Jesus som konge ville indsamle dem der elsker Gud og hans rige for at beskytte og bevare dem.

Hvilke forhold er det rytterne forårsager?

Den anden rytter — krig

Den anden rytter skildres som siddende på en ildrød hest, og han ville „tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd“. Hvad skildrer dette? Krig. Men ikke almindelig krig. Der er snarere tale om krig i omfattende målestok, idet rytteren ikke får et almindeligt sværd, men „et stort sværd“. Den frie gengivelse vi finder i The Living Bible er meget rammende. Denne bibeloversættelse siger at rytteren fik bemyndigelse til at „fjerne freden og indføre anarki på jorden; krig og drab brød løs alle vegne“. Hvornår udbrød der krig i så omfattende en målestok?

I året 1914.

Da begyndte den første verdenskrig, den største krig verden hidtil havde set. Historikeren H. W. Baldwin siger: „Den første verdenskrig indvarslede i den totale krigs århundrede selve den globale krig — i bogstavelig forstand.“ Omkring ti millioner mennesker blev dræbt og mange flere millioner blev såret og lemlæstet i denne krig. Selv i de lande der var neutrale, rådede der stor usikkerhed; der var ingen sikkerhedsfølelse, for ’freden var taget bort fra jorden’.

Men den ildrøde hest standsede ikke da den første verdenskrig sluttede i 1918. Sandt nok samlede man bestræbelserne om at indføre fred på hele jorden, og meget tydede på at det ville lykkes. Man dannede endog en international organisation, Folkeforbundet, med det mål at hindre krig. En lederartikel i New York Times dagen efter at den første verdenskrig var forbi, gav med disse ord udtryk for hvad de fleste mennesker følte: „Verden er led og ked af krig . . . Den solide ramme til Folkeforbundet er allerede tilvejebragt.“ Selv videnskaben syntes at bidrage til en varig fred, idet den gjorde verden ’mindre’ ved hjælp af hurtige transport- og kommunikationsmidler. Men til trods for alle gode bestræbelser måtte Folkeforbundet opgive omkring tyve år senere.

I 1939 udbrød den anden verdenskrig. Den kom til at koste femoghalvtreds millioner mennesker livet. Da den endelig sluttede, var det med to atombomber over Japan.

Nationerne ønskede igen fred, og derfor blev De forenede Nationer dannet. Talen om fred fortsætter stadig den dag i dag. Men som vi ved, fortsætter fremstillingen og oplagringen af drabelige krigsvåben også. Krige, revolutioner og opstande forekommer stadig. Til trods for menneskenes bestræbelser og ønsker er freden i sandhed blevet ’taget bort fra jorden’.

Er dette ikke et tydeligt vidnesbyrd om at rytteren på den ildrøde hest må være redet ud i 1914? Ser vi ikke følgerne af hans ridt overalt omkring os? Jo, afgjort. I det samme år, 1914, må Jesus Kristus være draget ud for at begynde at herske som konge over hele menneskehedens verden; og tiden da han vil tilintetgøre fjenderne af Guds retfærdige styre må nu være nær.

Den tredje rytter — hungersnød

Med krig følger der ofte mangel på levnedsmidler. Den tredje rytter som Johannes så — ridende på en sort hest — skildrer derfor meget passende hungersnød. Forholdene ville være så strenge at en røst kunne sige: „En liter hvede for en denar [d.v.s. en dagløn], og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.“ (NW) Ifølge den græske historiker Herodot var en liter korn det mindste en soldat kunne nøjes med om dagen hvis han skulle være kampdygtig.

Åbenbaringen viser altså at mængden af fødevarer ville være begrænset. Det ville blive nødvendigt at rationere dem, skildret ved at rytteren holdt en vægt i sin hånd. De rige ville ikke gå fri, for stemmen sagde: „Gør ikke olivenolien og vinen skade,“ det vil sige: man måtte heller ikke tære for stærkt på disse varer, der normalt forbindes med de mere velhavende. Har vi set sådanne hungertilstande siden den første verdenskrig?

Ja, det har vi. Efter den første verdenskrig blev store dele af Europa og Rusland hjemsøgt af en hungersnød af et omfang som man ikke tidligere havde oplevet magen til. Efter den anden verdenskrig var hungeren endnu mere udbredt. For øjeblikket kan man læse at svær hungersnød og mangel på levnedsmidler hærger store dele af Afrika og Asien. Og hvordan går det med fødevarepriserne her i vores eget land? Folk i alle stillinger, fra alle økonomiske og sociale lag, får at føle at der er knaphed på levnedsmidler; denne mangel er opstået til trods for menneskets tekniske kunnen. Bedre landbrugsmaskiner og videnskabelige dyrkningsmetoder har ikke standset hungersnøden. Der er fortsat tusinder af mennesker hver eneste dag som dør af sult. Rytteren på den sorte hest rider stadig.

Andre dødsårsager

Krig og hungersnød har krævet millioner af dødsofre i løbet af de sidste tres år, men der har også været andre store dødsårsager. Derfor er der en fjerde rytter, på en gustengul hest, og han „bar navnet ’Døden’“. Han spreder død, ikke blot med „sværd og sult“, men også med „sot og ved jordens vilde dyr“.

Mange i dag kan bekræfte sandheden i denne profeti om „sot“ eller, som det gengives i New World Translation, „en dødbringende plage“. Spørg blot nogle fra den ældre generation som husker den første verdenskrig. De kan fortælle om den spanske syge der hærgede jorden efter den store krig, og om hvordan den bragte død over tyve millioner mennesker, også mennesker som boede i de mest afsidesliggende egne af jorden.

Kolera, malaria, trachom, kopper og bilharziose (sneglefeber) plager nu hundreder af millioner af mennesker. Og selv om vi bor i et af de „udviklede“ lande, ved vi at der trods lægernes omhu og dygtighed forekommer en mængde tilfælde af kræft, hjertesygdomme og andre lidelser. Dette skulle overbevise os om at den fjerde rytter stadig fortsætter sit ridt.

Profetien taler imidlertid også om død „ved jordens vilde dyr“. Når menneskene trænges tilbage, vinder de vilde dyr som regel frem. (2 Mos. 23:29) Også her i nyere tid har de omfattende forstyrrelser af det normale samfundsliv på grund af krige og efterfølgende hungersnød og sygdomsepidemier, betydet øget fare for vilde dyr. For eksempel oplyste et Reuter-telegram den 23. januar 1915 at mennesker som boede i Karpaterne og var på flugt for østrigerne, „frygtede ulve, som, desperate af sult, angriber mennesker overalt i de hærgede egne“.

Ja, ærlige iagttagere vil kunne se at Apokalypsens ryttere har redet hen over jorden siden 1914. Men hvor længe vil deres ridt fortsætte? Det er noget vi alle gerne vil vide.

Hvor længe deres ridt varer

For at få svar på dette spørgsmål må vi betragte nogle af Jesu ord der stort set danner en parallel til beretningen i Åbenbaringens sjette kapitel. Jesus forudsagde lignende svære tilstande i forbindelse med „verdens ende“ eller afslutningen på den nuværende verdensordning (Mattæus, kapitel 24 og 25; Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21), og han lader os vide hvor lang tid der går før han selv, som rytteren på den hvide hest, vinder sin endelige sejr.

Han sagde, som der står i Mattæus 24:34: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (NW) De der tilhører den generation der i 1914 så begyndelsen på „alt dette“, er nu højt oppe i årene, ja hele den generation er nær ved at „forsvinde“. Tiden for „den store trængsel“ og Guds og Jesu Kristi ’vredes dag’ må derfor være meget nær. Hvad skal man gøre for at overleve den kommende ødelæggelse?

Man må gøre noget for at høre til dem der — også ifølge Åbenbaringen — „kommer fra den store trængsel“, det vil sige overlever den. Disse mennesker, siger den bibelske beretning, har gjort noget for at opnå et godt forhold, til Gud og Lammet. De udviser tro på Jesu offers sonende værdi; deres tro, som de har opnået ved studium af Bibelen, er levende og aktiv. Jehovas vidner vil med glæde vise dig hvordan også du kan høre med til ’den store skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål’, den skare der står godkendt „foran tronen og foran Lammet“. — Åb. 7:9-17.

Jesu ’tegn’

● „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ spurgte disciplene. Jesus svarede: „I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. . . . folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. . . . Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. . . . Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme,“ — Mattæus 24:3-14.