Kapitel 13
Den kongelige rytter rider ud
1, 2. (a) Hvem vil vi nu rette søgelyset mod, og hvad holder denne i sin højre hånd? (b) Hvorfor behøvede Johannes ikke at græde længere? (c) Hvem er Judas ’løve’, og hvorfor er han værdig til at bryde seglene?
LAD os slå op på det femte kapitel i Åbenbaringsbogen. Her læser vi om et syn apostelen Johannes fik under inspiration, et syn der har direkte forbindelse med Guds riges komme. Her rettes søgelyset mod den suveræne Herre Jehova, „han som sad på tronen“. I sin højre hånd holder han en skriftrulle, „tæt forseglet med syv segl“. Vi får nu at vide at apostelen Johannes begynder at græde. Hvorfor gør han det? Fordi der i hele universet ikke er en eneste der er værdig til at bryde seglet på skriftrullen og bekendtgøre budskabet i den. Og dog! Der er en der er værdig til det! Det er ingen anden end „løven som er af Judas stamme“, arvingen til Davids rige. — Åbenbaringen 5:1-5.
2 Han er værdig, for han „har sejret“. Da han levede på jorden som fuldkomment menneske viste han urokkelig loyalitet mod sin Fader, lige til den grusomme død på en marterpæl. Satan, „verdens hersker“, kunne ikke få ham til at opgive sin uangribelighed. Jesus kunne sige: „Jeg har besejret verden.“ — Johannes 14:30; 16:33.
3. Hvorfor kan vi glæde os over at Åbenbaringen 5:9, 10 er gået i opfyldelse?
3 Der er også andre som har besejret verden, og den modige ’løve’, Kristus Jesus, regner disse for at være sine åndelige brødre. (Mattæus 25:40) Efter en opstandelse til liv i himmelen vil de slutte sig til Jesus i hans tusindårsrige, og sammen med ham vil de administrere goderne af hans genløsningsoffer til gavn for milliarder af mennesker på jorden. Om dette bliver der i himmelen sunget en ny sang. Til ham der engang blev ført som et uskyldigt lam til slagtning, synges der:
„Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:9, 10)
Ja, Kongen og hans tro og prøvede medkonger vil give den betrængte menneskehed del i store velsignelser! Men først må der kæmpes en krig.
RYTTEREN PÅ DEN HVIDE HEST
4. (a) Hvad symboliserer den hvide hest, rytterens bue, og det at rytteren får overrakt en krone? (b) Hvem er denne rytter, og hvornår fik han sin myndighed som konge?
4 Idet „Lammet“ tager skriftrullen og bryder det første segl, siger en tordenrøst fra himmelen: „Kom!“ Hvad ser vi nu? „Se! en hvid hest“ — symbolet på retfærdig krig. Rytteren på hesten bærer en bue. Han kan ramme sine fjender på lang afstand — endda på meget længere afstand end mennesker kan med deres interkontinentale raketter. Man giver ham „en krone“, hvilket peger hen til at Jehova i året 1914, i vort 20. århundrede, gav ham myndighed som konge over nationerne. Som „herrers Herre og kongers Konge“ — langt mægtigere end jordens ubetydelige herrer og konger — vil han sejre over alle der er fjender af retfærdigheden, sammen med „de kaldede og udvalgte og trofaste“ salvede kristne der er forenet med ham i hans himmelske rige. — Åbenbaringen 6:1, 2; 17:14.
5. (a) Hvilken sejr gennemførte rytteren først? (b) Hvilke følger har dette fået for menneskeheden, og hvorfor bør vi lytte til advarselen i Markus 13:32-37?
5 Rytteren på den hvide hest er en sejrrig hærfører. Hvad kan da være mere passende end at han indleder sit ridt med at drive „slangen fra fortiden“, Satan, og hans dæmonengle ud af himmelen? De bliver kastet ned til jorden! Det er ikke så mærkeligt at Djævelen nu „har stor harme“. Og som vi allerede har nævnt lader han sin vrede gå ud over menneskene. Derfor siges der: „Ve jorden og havet.“ Djævelen ved at han „kun har en kort tidsperiode“, men listig som han er, vil han gerne have os til at tro at „de sidste dage“ varer til langt ud i en fjern fremtid. Lad ingen af os lytte til den slags ideer, så vi åndelig talt falder i søvn! — Åbenbaringen 12:9-12; Markus 13:32-37.
DEN ILDRØDE HEST
6. (a) Hvad oprulles nu for os i Åbenbaringen 6:3, 4? (b) På hvilken måde var den første verdenskrig anderledes end alle foregående krige?
6 „Lammet“ bryder nu det andet segl. „En ildrød hest“ springer frem! „Og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Ja, nu er det menneskehedens første verdenskrig der præsenteres for os. Freden tages bort, ikke blot fra nogle få nationer, men fra „jorden“, hele jorden, idet kæmpemæssige hærstyrker og flådestyrker giver sig til at kæmpe og bruge deres frygtelige masseødelæggelsesvåben. Tidligere krige har som oftest været udkæmpet af professionelle hære, og som regel har et begrænset antal lande været inddraget; men den første verdenskrig er den totale krig. For første gang i historien er hele nationer blevet inddraget; alle ressourcer og al disponibel arbejdskraft er sat i krigens tjeneste.
7-9. Hvilke tal og udtalelser viser at året 1914 var indledningen til historiens mest blodige periode, som en opfyldelse af profetien om at „man ville slå hinanden ihjel“?
7 Profetien nævner at „man ville slå hinanden ihjel“. Og det gjorde man i sandhed! I slaget ved Somme blev hundredtusinder af engelske og franske soldater mejet ned med en ny, morderisk opfindelse, maskingeværet. Nogle anslår at maskingeværet var ansvarligt for hele 80 procent af det samlede antal døde og sårede. På ni måneder døde flere soldater i slaget ved Verdun end der var med på Napoleons store felttog til Rusland. På en kirkegårdsmur i Verdun stod følgende malet med blod: „FEM KILOMETER TIL SLAGTEHUSET.“ I alt blev 9.000.000 soldater slået ihjel i de fire år den første verdenskrig varede.
8 Var det da i 1914 at rytteren på ’den ildrøde hest’ tog freden bort fra jorden? Mange historiske oplysninger støtter os i denne antagelse. For eksempel skrev redaktøren for et historisk tidsskrift, American Heritage, 50 år efter: „I sommeren 1914 var der fred mellem nationerne, og fremtiden forekom lys og klar. Da begyndte kanonerne at tale, og forholdene blev aldrig igen som før. . . . Året 1914 var et af historiens mest skæbnesvangre år . . . Dette år var et af disse afgørende vendepunkter som kun forekommer en eller to gange i et årtusind. Det vil sikkert vare længe før vi helt forstår hvad det var for en tid vi i 1914 kom ind i, men vi kan i det mindste begynde at skelne hvad det var det vristede fra os.“ Ja, rytteren på ’den ildrøde hest’ vristede freden bort fra jorden, og det var i 1914 det skete.
9 Rytteren fortsatte sit morderiske ridt i den anden verdenskrig, hvor 16.000.000 soldater døde i kamp. Og hvad med tiden efter 1945? En ungarsk professor har beregnet at der i de tre årtier efter den anden verdenskrigs afslutning er yderligere 25.000.000 soldater der er døde i kamp. Han fortæller at der i de første 33 år efter krigens slutning kun var 26 dage hvor der ikke var krig et eller andet sted i verden.
10. Hvordan kan man sige at denne rytter har brugt „et stort sværd“?
10 Profetien fortæller at denne rytter fik „et stort sværd“. Ja, stærke, dødbringende våben har sandelig spillet en stor rolle i myrderierne i det 20. århundredes krige. I den første verdenskrig var det første gang man for alvor tog giftgas, automatvåben, kampvogne, flyvemaskiner og undervandsbåde i brug. I den anden verdenskrig, hvor luftvåbenet blev benyttet i stor stil, blev hele byer jævnet med jorden ved luftbombardementer; og de fleste døde og tilskadekomne ved disse angreb var uskyldige kvinder, børn og gamle. På en enkelt nat blev byen Coventry i England ødelagt, og senere omkom 135.000 ved de allieredes luftangreb på Dresden i Tyskland. Omkring krigens slutning led mindst 92.000 massedøden ved atomangrebet på Hiroshima, og 40.000 omkom i Nagasaki, igen hovedsagelig civile. Hvad ’det store sværd’ kunne anrette af død og ødelæggelse hvis der i dag udbrød en atomkrig kan vi ikke gøre os forestilling om!
„SE! EN SORT HEST“
11, 12 (a) Hvorfor kan man sige at rytteren på den sorte hest i egentligste forstand er den foregående rytters følgesvend? (b) Hvad viser at han har fortsat sit ridt lige til vor tid?
11 Idet „Lammet“ åbner det tredje segl, springer en sort hest frem. „Og han som sad på den havde en vægt i sin hånd.“ (Åbenbaringen 6:5) Den totale krigs rytter skal altså ikke være alene. Her kommer en rytter der bringer hungersnød. Under de to verdenskrige har mange lande været hjemsøgt af sult og hunger. Fødevarerationering, skildret ved den vægt rytteren havde i hånden, blev et af livets vilkår for befolkningerne i de krigsførende og de besatte lande. Og i kølvandet på den første verdenskrig fulgte historiens alvorligste hungersnød. Bladet The Nation meddelte den 7. juni 1919 at der i Indien var 32.000.000 mennesker som levede „på hungerens rand“. I World’s Work for marts 1921 hed det at der hver dag var 15.000 der døde af sult alene i det nordlige Kina. I en publikation fra New York Times, Current History Magazine for oktober 1921, citerede man en engelsk rapport om at der i Sovjetunionen var „ikke færre end 35.000.000 som forfulgtes af sultens og pestens uhyggelige spøgelse“. Også den anden verdenskrig blev efterfulgt af en forfærdelig hungersnød. Bladet Look fortalte den 11. juni 1946: „I dag sulter en fjerdedel af verden.“
12 Selv i tider hvor der ikke føres total krig kan hungeren ramme i vore dages verden. En fejlslagen høst kan fremkalde avisoverskrifter som denne fra 1974: „Den tredje rytter kaster sin skygge over Indien.“ Eller denne fra 1976: „Alvorlig fødevarekrise for en verden med voksende hunger.“ Eller denne fra 1979: „450 millioner mennesker sulter.“ I takt med at verdens befolkningstal vokser bliver fødevaresituationen i underudviklede og krigshærgede lande mere og mere håbløs. I bladet New Scientist for maj 1975 kunne man læse følgende meddelelse fra Atlas World Press Review: „Verden står over for et tohovedet uhyre. Sulten er det ene af hovederne; det andet er kronisk underernæring. FAO [FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation] anslår at produktionen eller importen af fødevarer i 61 ud af 97 udviklingslande i 1970 var betydeligt mindre end det der er påkrævet for at brødføde befolkningerne. FAO skønner forsigtigt at 460 millioner mennesker lider af underernæring; med et mindre forsigtigt skøn kan man måske sætte tallet til 1 milliard.“ Og nu i 1980erne er situationen endnu værre.
13. Hvilke forhold og bekymringer i vor tid er forudskildret i Åbenbaringen 6:6?
13 Mens den tredje rytter rider videre, råber en røst fra himmelen: „En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.“ (Åbenbaringen 6:6) Eftersom en denar i datiden svarede til en dagløn, forstår man hvorfor en daglejer ville blive harmfuld over disse priser. Er det ikke også sådan i dag at inflationen udhuler menigmands indtægt? Men hvad så med varer som olivenolie og vin? Begærlige profitmagere og velhavende folk ville sikkert gerne opretholde deres luksusprægede tilværelse. Men vil det lykkes for dem? Det vil vi få at se mens rytteren på den sorte hest fortsætter med at storme frem og tilbage på jorden.
’EN BLEGGRØN HEST, OG DØDEN’
14. Hvordan passer det vi får at vide om rytteren på den fjerde hest og hans ledsager, med det der er sket siden 1914?
14 Det fjerde segl brydes, og „en bleggrøn hest“ slutter sig til de øvrige. Dens rytter er Døden. Og den er tæt efterfulgt af Hades — skønt beretningen ikke fortæller om det er på endnu en hest. Men tilsammen har de et uhyggeligt hverv: „Der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ (Åbenbaringen 6:7, 8) Ja, siden det skæbnesvangre år 1914 har Døden og Hades i sandhed gjort deres indflydelse gældende helt ud til jordens fjerneste afkroge.
15, 16. (a) Hvilken slående opfyldelse fik denne profeti i 1918-1919? (b) Hvad viser at denne rytter har fortsat sit ridt lige fra 1914 til i dag?
15 „Dødbringende plage“! Den spanske syge i 1918-1919 blev ikke bare kaldt en epidemi, men en pandemi, en altomfattende smitte. På nogle få uger var antallet af dens dødsofre blevet dobbelt så stort som antallet af faldne i den første verdenskrig — en uhyggelig høst på 21.000.000 døde. I De forenede Stater var det officielle antal dødsofre for den spanske syge 548.452, over 10 gange antallet af amerikanske soldater der var blevet dræbt i krigen. De fleste af sygdommens ofre var unge og raske mennesker. I Indien døde over 12.000.000. Intet fastland, ingen ø blev skånet — med undtagelse af de to små øer Mauritius og St. Helena. Blandt eskimoerne i polaregnene og blandt de indfødte i Centralafrika blev hele landsbyer udryddet. På Tahiti måtte man foranstalte store ligbål for at fjerne ligene af 4500 mennesker der var døde på blot 15 dage, og på Vest-Samoa døde 7500 ud af en befolkning på 38.000 af denne plage.
16 Den spanske syge har endda ikke været den eneste dødbringende plage som rytteren på den bleggrønne hest har sendt over jorden. New York Times har meddelt at dysenteri blandt soldaterne i slaget ved Gallipoli i 1915 krævede flere dødsofre end kuglerne. Fra 1914 til 1923 var der i Indien 3.250.000 der døde af kolera. Og i 1915 var der i Rusland „mellem to og en halv og tre millioner dødsfald“ der blev tilskrevet tyfus. Mens Døden rider videre på sin bleggrønne hest, også i vor tid, finder vi hjertesygdomme og kræft som de førende blandt dødbringende sygdomme, og syfilis som „nr. 2 af de dræbende blandt smitsomme sygdomme“. Hepatitis beskrives som „en eksplosiv smitte i hele verden“.
HJÆLPEN ER NÆR!
17, 18. (a) Hvilken udtalelse af en politiker bekræfter forbindelsen mellem den anden, den tredje og den fjerde rytter? (b) Hvem ignorerer verdens ledende folk imidlertid? (c) Hvorfor kan vi med glæde se frem til det den sejrrige konge vil gøre?
17 I over 60 år har den ildrøde hest, den sorte hest og den bleggrønne hest nu galoperet side om side, tæt efterfulgt af Hades. På denne tid har Hades fået en rekordhøst i form af døde, syge og sårede. Det drejer sig om flere hundrede millioner. En af De forenede Staters tidligere præsidenter, Herbert Hoover, har interessant nok forbundet de tre ting disse ryttere repræsenterer, idet han i 1941 sagde: „Store krige har altid haft hungersnød og pest til følge . . . Verdenskrigen for femogtyve år siden førte 300.000.000 mennesker ud i hungersnød. . . . Efter at den nuværende krig [anden verdenskrig] har raset i halvandet år, er der nu næsten 100.000.000 flere der mangler mad end efter de tre første år af den foregående krig.“ Tænk så hvilken ulykke en tredje verdenskrig ville være for menneskeheden!
18 Verdens ledende folk er fuldt ud klar over hvilken død og ødelæggelse rytterne på den ildrøde, den sorte og den bleggrønne hest har forvoldt. Men de har helt ignoreret rytteren på den hvide hest. Den glædelige dag nærmer sig hvor denne sejrrige konge vil gribe ind og vende op og ned på tingene! Han vil indføre fred i stedet for krig, velstand i stedet for sult, og give menneskeheden et fuldkomment helbred i stedet for sygdom. Dertil kommer at Hades vil give de døde fra sig. En passage i Salmernes bog der danner sidestykke til det afsnit i Åbenbaringen vi har behandlet, beskriver rytteren på den hvide hest med disse ord:
„Omgjord din lænd med sværdet, o helt, lykken følge din højhed og hæder, far frem for sandhedens sag, for ydmyghed og retfærd, din højre lære dig frygtelige ting!“ (Salme 45:4, 5)
Den kongelige rytters sejr nærmer sig!
19. (a) Bør vi være foruroligede over verdenssituationen, når vi tænker på opfyldelsen af Åbenbaringen 6:2-8? (b) Hvilket eksempel kan vi anføre som en opmuntring til at forblive stærke i troen?
19 Vi har altså ikke grund til at blive overdrevent foruroligede over verdensforholdene, der bliver værre og værre. Lad os betragte det på samme måde som et af Jehovas vidner der, på grund af sin tro, måtte tilbringe i alt 20 år i perioden fra 1956 til 1978 i fængsel i et socialistisk land. På et tidspunkt blev hun dødsdømt, og hun har stadig mærker af tortur på armene. Hvordan kunne hun bevare en stærk tro? Ved at lade sine tanker dvæle ved de mange skriftsteder fra Bibelen hun kunne huske fra det flittige studium hun forinden havde gennemført. Hun fortæller at et af disse steder netop var Åbenbaringen 6:2. Hun var fast overbevist om at rytteren på den hvide hest, kongen Jesus Kristus, var blevet indsat på tronen i himlene i 1914, og hun var besluttet på at holde ud indtil han havde ’fuldendt sin sejr’. Måtte vi også bevare vor trofasthed indtil Kongen har fuldendt sin sejr!
[Ramme på side 123]
RYTTEREN PÅ DEN SORTE HEST FORTSÆTTER SIT RIDT
„Verdensbanken anslår at 780 millioner mennesker i verden lever i yderste fattigdom, en tilstand der ligger ’dybt under hvad man med nogen rimelig definition kan kalde menneskeværdige kår’.“ — Detroitbladet „Free Press“, 1. september 1980