Se „tegnet“ og forstå dets betydning
„Mens [Jesus] sad på Oliebjerget kom disciplene hen til ham da de var for sig selv og sagde: ’Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?’“ — Mattæus 24:3.
1. Hvorfor er det ikke nogen tilfældighed at der siden 1914 er indtruffet begivenheder som har rystet verden, og hvad spurgte Jesu disciple ham om?
DET er ikke nogen tilfældighed at der siden den første verdenskrig blev udkæmpet, i årene 1914 til 1918, har fundet begivenheder sted som har rystet verden i dens grundvold. Disse begivenheder blev for 1900 år siden forudsagt af Jesus Kristus. Han havde fortalt sine tolv apostle om de mange forbløffende ting der skulle ske i fremtiden, og de spurgte ham derfor: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.
2. Hvorfor var det ikke nok for apostlene at få at vide hvad der ville ske før Jerusalems ødelæggelse i år 70?
2 Det var ikke nok for apostlene at få at vide hvad der ville ske fra det tidspunkt hvor de spurgte og til Jerusalem blev ødelagt. Jesus vendte hverken synligt eller usynligt tilbage ved den lejlighed, og afslutningen på den tingenes ordning som havde eksisteret siden Vandfloden kom heller ikke da Jerusalem blev ødelagt i år 70. „Tegnet på [Jesu usynlige] nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“ skulle først komme til syne lang tid efter at hans apostles jordiske levetid var udløbet.
3. (a) Hvad viser at „denne gode nyhed om riget“ ikke blev forkyndt af kristenhedens trossamfund i perioden med frafald der fulgte efter apostlenes død? (b) Vil Guds rige slå fejl når De forenede Nationer kommer til kort?
3 Ved profetiske lignelser om Guds rige havde Jesus fortalt sine apostle om det religiøse oprør der ville finde sted efter at han var vendt tilbage til himmelen og de selv var døde. Ville „denne gode nyhed om riget“ blive forkyndt over hele jorden i løbet af denne periode med frafald? (Mattæus 24:14) Den blev i hvert fald ikke forkyndt af kristenhedens trossamfund, eftersom Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika så sent som i december 1918 hyldede Folkeforbundet (der da var i sin vorden) som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“. Men på trods af denne støtte fra religionens side viste det sig ved den anden verdenskrigs udbrud i 1939 at Folkeforbundet var slået fejl. Betød det nu at Guds rige også var slået fejl? Nej. Og det vil heller ikke slå fejl når Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, om kort tid gør det. Guds rige vil derimod tilintetgøre De forenede Nationer.
4. Hvordan kan vi fastslå at forkyndelsen af Riget skulle være en del af „tegnet“?
4 Det foregående hjælper os til at opnå en klarere forståelse af dette vigtige punkt: Det var som svar på anmodningen om et ’tegn’ at Jesus sagde til sine apostle: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Denne verdensomspændende forkyndelse af Riget skulle altså være en del af det sammensatte ’tegn’ på „afslutningen på tingenes ordning“. Forkyndelsen skulle også være et synligt bevis på Jesu Kristi usynlige „nærværelse“. Det er værd at lægge mærke til de begivenheder som Jesus forudsagde før han udtalte profetien om forkyndelsen af Riget. Han sagde blandt andet:
5. Nævn nogle dele af det ’tegn’ Jesus omtalte før han forudsagde den verdensomspændende forkyndelse af Riget.
5 „I vil komme til at høre krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte. For dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu. For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. . . . og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste. Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Mattæus 24:6-13.
6. Hvorfor er det sammensatte ’tegn’ ikke blot en fortsættelse af det begivenhedsmønster man havde kendt indtil 1914?
6 Sandt nok har der været krige, hungersnød, jordskælv og „pest“ hele vejen op gennem historien — også før 1914. (Lukas 21:11) Men intet af det der skete dengang kan på nogen måde sammenlignes med det der er sket siden hedningernes tider udløb i dette skæbnesvangre år. Den internationale strid der pludselig opstod i sommeren 1914, voksede til en militær konfrontation som 28 lande til sidst var indblandet i. Denne krig blev ledsaget af jordskælv. Der var hungersnød, og i den første verdenskrigs sidste år opstod den snigende pest der kaldes „den spanske syge“ og som berøvede over 20 millioner mennesker livet. Alt dette var ikke blot en fortsættelse af det begivenhedsmønster man havde kendt indtil da. Det var begyndelsen til en række begivenheder som udgør et ’tegn’ på at „endens tid“ for denne tingenes ordning er kommet, som forudsagt. (Daniel 12:4) Bibelens sidste bog — Apokalypsen eller Åbenbaringen — slår dette fast.
7. Hvorfor blev Åbenbaringens bog skrevet, og hvilken betydning havde mange af de begivenheder der heri ’fremstilledes i tegn’?
7 Apostelen Johannes, som modtog Åbenbaringen, blev bedt om at skrive den ned af en ganske bestemt grund, nemlig „for at vise [Guds] trælle de ting der nødvendigvis snart skal ske“. Og ved slutningen af Åbenbaringen siger Herren Jesus Kristus: „Ja; jeg kommer hurtigt.“ Dertil svarer Johannes: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ Når de begivenheder indtraf som her blev ’fremstillet i tegn’, ville de være et vidnesbyrd om at „endens tid“ for denne tingenes ordning var kommet. (Åbenbaringen 1:1; 22:20) Ja, de skulle hjælpe os til at se det sammensatte ’tegn’ og forstå dets betydning.
8. Hvem er rytteren på den hvide hest, og hvornår gav Gud ham myndighed til at føre krig mod sine fjender?
8 I Åbenbaringen, kapitel 6, finder vi beretningen om „Apokalypsens fire ryttere“ der rider ud. Den første rytter, den herliggjorte Jesus Kristus, sidder på en hvid hest og rider ud for at føre krig mod sine fjender. Dette havde han af Gud fået myndighed til at gøre ved udløbet af hedningernes tider, da Jesu fjender i himmelen og på jorden burde have underkastet sig hans herredømme. — Salme 2:1-12.
9. Hvad skildrede rytteren på (a) den ildrøde hest? (b) den sorte hest? (c) den bleggrønne hest?
9 Den anden hest er „ildrød“ og bærer en rytter som skildrer international krig, for et krigsvåben („et stort sværd“) blev givet ham. Den tredje rytter sidder på „en sort hest“ og er et billede på hungersnød. Hvordan kan vi vide det? Fordi han har en vægt i hånden hvormed han kan udmåle dagligdags fødevarer til opskruede priser. Den fjerde rytter, som sidder på en sygeligt udseende „bleggrøn hest“, symboliserer pest, for vi læser: „Han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades [graven] fulgte lige efter ham.“ Ja, denne fjerde rytter havde fået myndighed til „at dræbe med et langt sværd og med hungersnød . . . og ved jordens vilde dyr“. Det er værd at lægge mærke til at han også havde myndighed til at slå ihjel ved hjælp af „dødbringende plage“. — Åbenbaringen 6:1-8.
10. Hvad skete der efter at det femte og det sjette segl var blevet åbnet, og hvad måtte jordens beboere indrømme?
10 Efter at apostelen Johannes i dette syn havde set forskellige kendetegn for „afslutningen på tingenes ordning“, blev han vidne til hvordan det femte og det sjette segl på den profetiske skriftrulle blev åbnet. Da det skete fik Johannes et syn af frygtindgydende naturfænomener, begyndende med „et stort jordskælv“. Til sidst var jordens beboere nødt til at indrømme: „Deres [Jehova Guds og Jesu Kristi] vredes store dag er kommet.“ Når denne symbolske ’vredes dag’ slutter, betyder det at den endelige afslutning er kommet for dem der støtter denne verden. — Åbenbaringen 6:9-17.
Indsamlingen af de godkendte
11. Med hvilken illustration viste Jesus hvor sikkert det var at det han havde forudsagt angående sin „nærværelse“ og „afslutningen på tingenes ordning“ virkelig ville indtræffe?
11 Da Jesus fremsatte „tegnet“ på sin „nærværelse og afslutningen på tingenes ordning“, sagde han blandt andet: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:32-35.
12, 13. (a) Hvad var den trængsel som kom over jøderne i år 70, ikke et tegn på? (b) Hvad var denne katastrofe et profetisk billede på? (c) Hvad forudsagde Jesus videre angående sin genkomst?
12 Romerne ødelagde Jerusalem og dens tempel i år 70, nøjagtig som Jesus havde forudsagt, men den trængsel som derved kom over jøderne betød ikke at Jesus var kommet igen og at hans usynlige nærværelse var begyndt. (Mattæus 24:15-21) Da det er Bibelen selv der bruger Jerusalem som et forbillede, kan vi være sikre på at den rystende katastrofe i år 70 virkelig er et profetisk billede. Den skildrede i mindre målestok noget der skulle ske over hele jorden når hedningernes tider var udløbet i 1914 og Jesu Kristi usynlige nærværelse følgelig var begyndt. Det var derfor Jesus også sagde:
13 „Straks efter de dages trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. Og derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Og han vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra himlenes ene ydergrænse til deres anden ydergrænse.“ — Mattæus 24:29-31.
14. Hvilken pagt og hvilket offer hentydes der til i Salme 50:5?
14 Den forudsagte indsamling af disse „udvalgte“ i løbet af afslutningen på denne tingenes ordning sker som en opfyldelse af Guds befaling: „Saml mine loyale hos mig, dem der slutter pagt med mig ved slagtoffer.“ (Salme 50:5, NW) Der kan ikke her være tale om en indvielse til Gud som den enkelte foretager når han bliver kristen og som han derefter gør gyldig ved at ofre sig selv. Nej, den pagt der sluttes mellem Jehova og de „loyale“, er Guds lovede ’nye pagt’ med det åndelige Israels hus. Det offer som den nye pagt er grundlagt på, er det sonoffer som „Menneskesønnen“, Jesus Kristus, bragte. — Jeremias 31:31-34; Mattæus 24:30.
15. Hvem er de „loyale“, og hvad udgør de nu for verden?
15 De „loyale“ som tages med i den nye pagt, gøres til åndelige israelitter. (Lukas 22:19, 20) Gud befaler at denne indsamling skal ske for at han kan bedømme de indsamlede, godkende de loyale og forkaste dem der ikke lever op til deres påstande om at være med i hans pagt, den nye pagt. (Salme 50:16) Siden den første verdenskrig er det blevet tydeligt at kristenheden, som hævder at være med i den nye pagt, ikke har vist sig værdig til at blive godkendt af Jehova Gud. En lille rest af indviede, døbte disciple af mellemmanden for den nye pagt, Jesus Kristus, står i skarp kontrast hertil. Disse har bevist at de er åndelige israelitter og at de loyalt støtter den nye pagt. Det er derfor disse „udvalgte“ Menneskesønnen indsamler ved hjælp af sine engle. De opfylder de betingelser som er forbundet med den nye pagt. Ved deres virksomhed til støtte for Guds rige ved Jesus Kristus er de blevet et „tegn“ for hele verden. — Esajas 8:18; Hebræerne 2:13, 14.
16. (a) Hvornår blev resten af de „loyale“ vækket åndeligt? (b) Hvem er brudgommen, og hvem udgør hans symbolske brud i lignelsen om de ti jomfruer?
16 Denne rest af „loyale“ måtte vækkes åndeligt på et tidligt tidspunkt under „afslutningen på tingenes ordning“. Dette var en fremtrædende del af det „tegn“ som Jesus havde forudsagt i sin store profeti. ’Resten’ følte stor glæde i denne opvågningstid, en glæde som kan sammenlignes med den de fem kloge jomfruer følte da de blev vækket midt om natten af råbet: „Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.“ (Mattæus 25:1-6) Denne glædelige opvågning fandt sted i foråret 1919, da den salvede rest begyndte at komme over virkningerne af den forfølgelse og de begrænsninger den havde måttet udholde overalt på jorden i den mørke periode under den første verdenskrig. Brudgommen i lignelsen om de ti jomfruer er naturligvis Jesus Kristus, og hans symbolske brud er hans loyale menighed på 144.000 medlemmer som skal være sammen med ham i det himmelske rige. (Åbenbaringen 14:1-4) Bibelens kronologi, og begivenheder i nyere tid som bekræfter den, viser at brudgommen og kongen kom til det åndelige tempel i foråret 1918. Han begyndte da at give de trofaste medlemmer af den åndelige brudeskare en opstandelse fra de døde og lade dem slutte sig til ham i det himmelske rige. Resten af brudeskaren, skildret ved de fem kloge jomfruer, føler en glæde der udtrykkes med følgende ord i Åbenbaringen 19:7: „Lad os fryde os og juble, og lad os give ham æren, for Lammets bryllup er kommet og hans hustru har gjort sig rede.“
17. (a) Hvorfor havde skaren af ’kloge jomfruer’ grund til at glæde sig? (b) Hvad havde de kloge jomfruer med, og hvad kunne de derfor gøre?
17 Ja, da skaren af ’kloge jomfruer’ blev åndeligt vækket og forstod betydningen af „tegnet“ som begyndte at vise sig i 1914, var der anledning til stor glæde. De følgende ord kunne da anvendes på denne skare: „Lykkelige er de der er indbudt til aftensmåltidet ved Lammets bryllup.“ (Åbenbaringen 19:9) De fem kloge jomfruer i Jesu lignelse sørgede for at have en reservebeholdning af olie med, så de kunne tænde deres lamper igen og deltage i bryllupsprocessionen med tændte lamper. Da brudgommen ankom „[gik] de jomfruer der var parate . . . med ham ind til bryllupsfesten, og døren blev lukket“. — Mattæus 25:1-10.
18. (a) Hvad var den salvede rests medlemmer i stand til at gøre efter den første verdenskrig fordi de stadig havde nok af Guds oplysende ord og af hans hellige ånd i sig? (b) Hvad blev bekendtgjort ved deres første stævne efter krigen?
18 Ligesom de fem kloge jomfruer i lignelsen, bød den salvede rest med glæde den himmelske brudgom velkommen da tiden for hans bryllup med ’bruden’, menigheden, var kommet. Restens medlemmer havde været ude for nogle åndeligt nedslående oplevelser under den første verdenskrig, men havde som „lerkar“ stadig nok af Guds oplysende ord og af hans hellige ånd i sig og kunne derfor genoptage arbejdet med at oplyse menneskeheden om Guds rige ved hans brudgom og konge. (2 Korinter 4:7) Fra 1. til 8. september 1919 kunne skaren af ’kloge jomfruer’ således holde det første internationale stævne i Cedar Point i Ohio. Ved dette stævne blev det meddelt at man planlagde at udgive et nyt blad foruden Vagttårnet. Dette nye blad skulle bære titlen The Golden Age (Den gyldne Tidsalder), et navn der beskriver hvilken tidsalder den genrejste menneskehed vil kunne glæde sig over under brudgommens og kongens, Jesu Kristi, tusindårige herredømme. Dette blad udgives stadig, men nu under navnet Awake! (Vågn op!)
19. (a) Hvordan blev skaren af ’kloge jomfruer’ en fremtrædende del af „tegnet“ på Jesu „nærværelse“? (b) Hvem kan nu kaldes lykkelige?
19 Kort tid efter at stævnet var blevet afholdt, udkom det første nummer af The Golden Age — nummeret for 1. oktober 1919. Med dette blad og andre af Vagttårnsselskabets publikationer opfyldte den loyale ’jomfruskare’ sit hverv: at oplyse verden. Modigt kastede skarens medlemmer sig ud i efterkrigstidens arbejde med at forkynde ’denne gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ før enden på denne tingenes ordning. (Mattæus 24:14) På denne måde blev den salvede rest, skaren af ’kloge jomfruer’, en fremtrædende del af det sammensatte „tegn“ på Jesu usynlige „nærværelse“ som bemyndiget konge og „afslutningen på tingenes ordning“. Dette oplysningsarbejde er desuden et vægtigt bevis på at „endens tid“ begyndte da hedningernes tider udløb i 1914. Lykkelige er alle som ser dette forudsagte „tegn“ og forstår betydningen af det!
Hvad vil du svare?
■ Hvad er forkyndelsesarbejdet en del af?
■ Hvem eller hvad symboliseres ved rytteren på henholdsvis den hvide, den ildrøde, den sorte og den bleggrønne hest?
■ Hvad var den ulykke som kom over jøderne i år 70 et profetisk billede på?
■ Hvem udgør skaren af ’kloge jomfruer’, og hvorfor har dens medlemmer grund til at glæde sig?
[Illustration på side 14]
’Sig os: Hvad vil være tegnet på din nærværelse?’