Kapitel 15

Er „verdens ende“ nær?

„ER De forberedt på verdens ende?“ spurgte avisen Toronto Star engang. Et sådant spørgsmål får uvilkårligt nogle til at tænke på rapporter som denne:

„Sydney, Australien — Hundrede byboere har forladt deres hjem og er flyttet ud i bushen, hvor de forsager livets bekvemmeligheder mens de forbereder sig på ’verdens ende’, som de tror er faretruende nær.“

² Mange i dag frygter også for at „enden“ kunne komme som følge af atomkrig, forurening eller andre af de farer der truer os. For eksempel skrev Toronto Star:

„Videnskabsmanden og skribenten Isaac Asimov har opregnet omkring 20 måder hvorpå livet på jorden kunne blive udslettet, fra risikoen for at solen brænder ud til faren for omfattende hungersnød.“

³ Vi har imidlertid en mere tungtvejende grund til at undersøge spørgsmålet. Mange har læst om „verdens ende“ i Bibelen, som er Guds pålidelige ord. (Mattæus 13:39, 40; 24:3, den danske autoriserede oversættelse) Da vi ved at alt hvad Gud lover, vil finde sted, bør vi være interesseret i at se hvad Bibelen egentlig siger om dette emne og hvordan det kan berøre vort liv nu og i fremtiden.

ENDEN — PÅ HVAD, OG HVORNÅR?

⁴ Bibelen forsikrer os om at Gud en dag vil tilintetgøre dem der er skyld i ondskab og lidelse. (Salme 37:28; 145:20) Både Jesus Kristus og apostelen Peter sammenlignede denne kommende domsfuldbyrdelse med den selektive udslettelse af mennesker som Gud forårsagede på Noas tid. Selve jorden blev ikke ødelagt dengang, men de onde blev udslettet af en verdensomspændende vandflod. Gud bevarede Noa og hans familie i live; de kom til at udgøre et retfærdigt menneskesamfund på den rensede jord. Efter at Peter havde henvist til disse begivenheder, forudsagde han under inspiration „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ som skulle komme. Denne „dag“ vil blive efterfulgt af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:5-7, 13; Prædikeren 1:4; Esajas 45:18.

⁵ Vi er naturligvis interesseret i at vide hvornår denne ødelæggelse af den nuværende tingenes ordning skal finde sted. Jesus sagde at kun Faderen kendte ’dagen og timen’. (Mattæus 24:36) Men vil det sige at vi er ladt i fuldstændig uvidenhed? Nej, for i sin godhed har Gud givet oplysninger i sit ord for at hans tjenere kunne vide hvornår tiden var nær. — Jævnfør Amos 3:7.

⁶ Bibelen giver os god grund til at nære tillid til at Gud kan forudsige fremtidige begivenheder. For eksempel lod han i Daniel 9:24-27 nedfælde en profeti om hvornår den Salvede, det vil sige Messias eller Kristus, ville fremstå. Lægen Lukas, som levede i det første århundrede, beretter om at jøderne, der kendte Daniels profeti, i år 29 var i forventning om Messias. (Lukas 3:1, 2, 15) En jødisk lærd, Abba Hillel Silver, skriver samstemmende hermed: „Messias forventedes omkring anden fjerdedel af det første århundrede e.v.t.“ Jesus blev døbt og salvet i år 29, netop det år der var angivet i Daniels profeti.

⁷ I den samme profeti i Daniels Bog blev det sagt at ’byen og det hellige sted ville blive ødelagt’ efter Messias’ død. Gud havde altså på forhånd sagt at Jerusalem og dets hellige tempel skulle ødelægges. Det ville bringe den daværende jødiske tingenes ordning til ophør. — Daniel 9:26.

⁸ Kort før sin død i år 33 gav Jesus en mere udførlig forklaring af hvad der ville ske. Han sagde at Gud ikke længere ville have noget at gøre med Jerusalem og dets tempel. Han sagde også at han selv ville gå bort, og siden vende tilbage. (Mattæus 23:37 til 24:2) Hans disciple spurgte ham da:

„Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning [eller: verdens ende]?“ — Mattæus 24:3.

⁹ Det svar Jesus gav, var så vigtigt for de kristne i det første århundrede at deres liv afhang af det. Det er lige så vigtigt for os, for som vi skal se, rakte hans svar ud over hvad apostlene spurgte om eller havde mulighed for at forstå. — Johannes 16:4, 12, 13.

¹⁰ Jesus henviste til Daniels profeti. (Mattæus 24:15) Daniel havde ikke præciseret året for Jerusalems ødelæggelse, og det gjorde Jesus heller ikke. Men Jesus beskrev nogle begivenheder der skulle udgøre et ’tegn’ på at den jødiske ordning befandt sig i sine sidste dage. Du kan læse hans ord i Mattæus 24:4-21 og Lukas 21:10-24. Han forudsagde falske messiasser, krige, hungersnød, jordskælv, pest, forfølgelse af kristne og en omfattende forkyndelseskampagne. Historien bekræfter at alle disse ting fandt sted inden for det slægtled der nåede at opleve romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70.

FALSKE MESSIASSER: Historieskriveren Josefus fra det første århundrede nævner tre falske messiasser

KRIGE: Der var partherkrigene i det sydvestlige Asien, opstandene i Gallien og Spanien, de jødiske opstande i forskellige dele af Romerriget, samt de syriske og samaritanske opstande mod jøderne

HUNGERSNØD: Der forekom tilfælde af hungersnød i Rom, Grækenland og Judæa; et af tilfældene omtales i Apostelgerninger 11:28

JORDSKÆLV: Der berettes om sådanne på Kreta, Chios og Samos, i Smyrna, Hierapolis, Kolossæ, Milet, Rom og Judæa

DE KRISTNE BLEV FORFULGT, MEN DE FORKYNDTE VIDT OG BREDT: Se beretningen i Apostelgerninger 8:1, 14; 9:1, 2; 24:5; 28:22

¹¹ Fordi de kristne troede på Jesu profeti, kunne de gøre noget for at redde deres liv. Jesus havde advaret: ’Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, skal I flygte.’ (Lukas 21:20-24) Som forudsagt, blev Jerusalem omringet af romerne anført af hærføreren Cestius Gallus i oktober år 66. Hvordan kunne de kristne da flygte? Ganske uventet trak hærene sig tilbage. I lydighed mod Jesu advarsel flygtede de kristne ud af byen. I år 70 vendte romerne tilbage, denne gang anført af hærføreren Titus. De jævnede byen med jorden og dræbte over en million jøder. På Titusbuen i Rom vil man kunne se et relief til minde om dette.

¹² Det der skete i de sidste dage for den jødiske tingenes ordning, beviser at det ’tegn’ Jesus fremsatte, var helt igennem pålideligt. Det er vigtigt for os at vide dette, for Jesu profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ gælder i endnu højere grad vor tid.

ENDNU EN OPFYLDELSE AF JESU PROFETI

¹³ Hvad Jesus forudsagde om falske messiasser, krige, hungersnød og jordskælv, samt forfølgelse af kristne, gik i opfyldelse inden år 70. Men han forudsagde også noget der tydeligvis først skulle indtræffe senere. Han sagde at „alle jordens stammer“ ville blive tvunget til at anerkende hans nærværelse i himmelsk herlighed. (Mattæus 24:30) Han forudsagde endvidere at menneskene ville blive adskilt som når en hyrde skiller „fårene fra gederne“, og de der blev sammenlignet med får ville gå ind til evigt liv. (Mattæus 25:32, 46) Disse begivenheder fandt ikke sted op til år 70.

¹⁴ Over 25 år efter Jerusalems fald inspirerede Gud apostelen Johannes til at skrive om fremtidige begivenheder i Åbenbaringens Bog. I det sjette kapitel beretter Johannes om nogle „ryttere“ der ville forårsage katastrofale forhold på jorden. Hvis du læser Åbenbaringen 6:3-8 vil du se at Johannes forudsagde 1) krig, 2) hungersnød, og 3) „en dødbringende plage“. Det er nogle af de selv samme ting som Jesus havde forudsagt i sit ’tegn’. Hermed har vi et ekstra bevis på at der skulle komme en anden eller større opfyldelse af det Jesus havde forudsagt. Professor A. T. Robertson siger herom:

„Det er tilstrækkeligt i denne sammenhæng at tænke på at Jesus også benyttede templets og Jerusalems ødelæggelse, der virkelig indtraf i den generation i år 70, som et symbol på sin egen genkomst og verdens ende eller tidsalderens fuldendelse.“ — Word Pictures in the New Testament, bind 1, side 188.

¹⁵ ’Jamen, der har jo altid været krige, pest og hungersnød,’ vil nogle sige. ’Hvordan kan vi så fastslå hvornår den anden opfyldelse finder sted?’

¹⁶ Der må naturligvis være tale om ganske særlige begivenheder, om noget der adskiller sig fra en lokal krig, et isoleret tilfælde af pest eller et enkelt jordskælv. Læg mærke til at de forudsagte krige ifølge Åbenbaringen 6:4 ville „tage freden bort [ikke blot fra et enkelt land eller en verdensdel, men] fra jorden“. Desuden viste Jesus at tegnet ville bestå af flere ting. Sammen med omfattende krige ville der være usædvanlig megen hungersnød, mange jordskælv og mange pestsygdomme, for blot at nævne nogle få ting. Alt dette ville komme over én og samme generation. (Mattæus 24:32-34) Mange som har gjort sig dette klart og har undersøgt historien, er overbevist om at ’tegnet på afslutningen på tingenes ordning’ er at se nu.

„TEGNET“ I VOR TID

¹⁷ Ifølge Åbenbaringen 6:4 ville der blive krig på hele jorden. Har der været det? Ja, begyndende med krigen fra 1914 til 1918. Journalisten Sydney J. Harris skriver at ’lande med tilsammen mere end 90 procent af jordens befolkning var inddraget i den første verdenskrig’. Ifølge opslagsværket Encyclopedia Americana blev der dræbt over 8.000.000 soldater i denne krig, og mere end 12.000.000 civilpersoner døde som følge af massakrer, hungersnød, kulde og udmattelse.

¹⁸ Nogle forsøger at afvise betydningen af dette ved at sige at det blot var første gang man havde transportmidler og teknologi til at udkæmpe en verdenskrig. Men det understreger netop at den første verdenskrig var enestående i sin art.

„Efterhånden som tiden siden august 1914 er gået, er det blevet mere og mere klart at den første verdenskrigs udbrud betød afslutningen på en tidsalder.“ — The Norton History of Modern Europe.

„Den første verdenskrig — eller, for dem der overlevede den, slet og ret Den Store Krig — forbliver i menneskers sind vandskellet i den nyere historie. . . . Der er en vis sandhed i den opfattelse de fleste mennesker ubevidst har, nemlig at den moderne tid begyndte med den første verdenskrig. Det var dengang vi mistede vor uskyld.“ — Gazette, Montreal.

„Året 1918 indledte ikke tusindårsriget, det indledte et halvt århundrede med strid — uro, krig, revolution, ødelæggelse og fordærv i et omfang man aldrig før havde set eller blot forestillet sig.“ — Professor H. S. Commager.

¹⁹ Ja, der blev ’indledt krig i et omfang man aldrig før havde forestillet sig’, netop som Bibelen havde vist der ville. Få år efter udbrød den anden verdenskrig, der kostede mellem 35.000.000 og 60.000.000 menneskeliv.

„Den anden verdenskrig spredte død og ødelæggelse i det meste af verden i et omfang man aldrig før havde oplevet. . . . et forsøg på at gøre de tabte værdier og arbejdspladser op i penge er omsonst; det ville løbe op i astronomiske summer.“ — Encyclopedia Americana.

Som vi ved, har der været mange krige siden 1945, og nu har vi truslen om en atomkrig der kan udslette hele menneskeheden.

²⁰ Sygdomsangreb uden fortilfælde er endnu et vidnesbyrd om at den større opfyldelse af Jesu ’tegn’ begyndte med den første verdenskrig. (Lukas 21:11) Efter at have anført flere eksempler på at tidligere pestsygdomme krævede mange menneskeliv, men over perioder på flere årtier, viser tidsskriftet Science Digest hvor langt alvorligere den spanske syge i 1918 var:

„Den seje konflikt kostede 21 millioner menneskeliv i løbet af fire år; influenzaepidemien krævede næsten det samme antal dødsofre på cirka fire måneder. Aldrig før i historien havde døden hjemsøgt så nådeløst og så hurtigt. . . . En læge kaldte det tidens største sygdomskatastrofe.“

„Almindeligvis regner man med 21.000.000 døde i hele verden, men det er ’sandsynligvis en grov underdrivelse’. Så mange kan udmærket have mistet livet på det indiske subkontinent alene; dér var dødeligheden i oktober 1918 ’uden sidestykke i sygdommenes historie’.“ — Scientific American.

Videnskaben har ikke formået at standse dødbringende sygdomme. Når én sygdom synes bekæmpet, vinder en anden frem. Menneskene sender raketter til månen, men de har ikke fået bugt med malaria, kræft og hjertesygdomme.

²¹ Jesus sagde at „jordskælv det ene sted efter det andet“ også ville være en del af „tegnet“. (Mattæus 24:7; Lukas 21:11) Der har været jordskælv til alle tider. Men hvordan ser tiden efter den første verdenskrig ud i sammenligning med tiden før? I det italienske blad Il Piccolo siger Geo Malagoli:

„Vor generation lever, som statistikken viser, i en farlig periode med kraftig seismisk aktivitet. I en periode på 1059 år (fra 856 til 1914) anfører pålidelige kilder kun 24 større jordskælv med 1.973.000 dødsofre. Hvis vi sammenholder disse tal med den ufuldstændige liste over de senere års katastrofer, finder vi imidlertid at 1.600.000 mennesker er omkommet på kun 63 år som følge af 43 jordskælv der er sket fra 1915 til 1978. Denne dramatiske stigning er med til at understrege en anden fastslået kendsgerning — vor generation er på mange måder ulykkeligt stillet.“

²² Nogle vil måske sige at befolkningstilvæksten og de voksende byer forklarer at så mange flere har mistet livet ved jordskælvskatastrofer siden den første verdenskrig. Men selv om det så skulle være grunden, ændrer det ikke hvad der er sket. Også mangelen på levnedsmidler er blevet forværret. På trods af de fremskridt man har gjort inden for fødevareproduktionen, for eksempel med den grønne revolution, læser vi nyhedsmeddelelser som disse:

„Mindst hvert ottende menneske på jorden lider stadig af en eller anden form for underernæring.“

„FN’s verdensfødevareråd trådte i efteråret sammen i Ottawa og bekræftede at der årligt er 50 millioner mennesker som sulter ihjel.“

„Verdens fødevareorganisationer anslår at over en milliard mennesker ikke vil få nok at spise i år.“

²³ Noget der også skulle kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“ var „tiltagende lovløshed“ og aftagende kærlighed. (Mattæus 24:3, 12) Du behøver sikkert ingen statistikker over kriminaliteten eller terrorismen for at blive overbevist om at disse dele af „tegnet“ opfyldes i dag. I den forbindelse vil vi gerne opfordre dig til at læse den profetiske beskrivelse af „de sidste dage“ i Andet Timoteusbrev 3:1-5, og se hvor nøjagtigt den passer på det vi oplever i dag.

HVAD BETYDER DET FOR DIG?

²⁴ Jesus forudsagde at mange mennesker ville jamre når det gik op for dem at ’tegnet’ gik i opfyldelse. „Mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord.“ Men hans disciple ville reagere anderledes. Han sagde til dem: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:26, 28) Vi må ikke lukke øjnene for det der nu sker, eller tankeløst afvise det som noget tilfældigt. De af Jerusalems indbyggere der lukkede øjnene for opfyldelsen af Jesu profeti, mistede livet. Jesus siger til os: „Våg da, . . . så I må være i stand til at undslippe.“ — Lukas 21:34-36.

²⁵ Ja, det er muligt at undslippe, at overleve enden på den nuværende onde tingenes ordning. Ingen mennesker kender ’dagen og timen’ for den kommende afslutning, men alt hvad der er indtruffet på jorden i vor levetid viser at den er meget nær. Der kræves imidlertid mere af os end at vi blot ’holder os vågne’. (Mattæus 24:36-42) At „tegnet“ ses i dag bør også indvirke på vor tankegang og adfærd. Peter skriver: „Jeres liv bør være hellige og indviede til Gud, mens I venter på Guds dag . . . gør jeres bedste for at være rene og dadelfri.“ — 2 Peter 3:11-14, Good News Bible.

²⁶ I sin profeti om „tegnet“ sagde Jesus også: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) For at kunne deltage i denne forkyndelse må vi vide hvad „riget“ er og hvorfor det har så stor betydning nu hvor enden er nær. Lad os undersøge dette.

[Studiespørgsmål]

Hvorfor bør vi interessere os for „verdens ende“? (1-3)

Hvad er det ifølge Bibelen der skal gøres ende på? (4)

Hvorfor kan vi være sikre på at enden vil komme? (5, 6)

Hvad forudsagde Jesus om den jødiske tingenes ordning? Og hvad skete der? (7-10)

Hvor vigtigt var det at forstå „tegnet“? (11, 12)

Hvorfor skulle vi være opmærksomme på endnu en opfyldelse af „tegnet“, og hvordan ville denne adskille sig fra den første? (13-16)

Hvordan er det der blev forudsagt om krig blevet opfyldt i vor tid? (17-19)

Hvordan er profetien om pest gået i opfyldelse? (20)

Hvilke begivenheder kan vi ellers henvise til som et bevis på at „tegnet“ er ved at gå i opfyldelse? (21-23)

Hvordan bør ’tegnets’ opfyldelse indvirke på dit liv? (24-26)

[Ramme på side 140]

„Lige fra de tidligste tider har der været forudsigelser om verdens ende. . . . I dag er der imidlertid ildevarslende tegn som ikke vil fortage sig: ’folkeproblemer’ der ikke synes at kunne løses af selv de mest drevne politikere; yderliggående fanatikere i en atomverden, og menneskets termit-agtige ødelæggelse af sit eget uerstattelige miljø.“ — „The Spectator“, Ontario, Canada.

[Ramme på side 147]

„Krige har aldrig været nemme at forklare, og den første verdenskrig er måske den sværeste af dem alle. Neden under de tørre beretninger om rivalisering og alliancer hvormed historikerne forklarer krigen, ligger der en fornemmelse af noget langt større, en følelse af at verden er grebet af rastløshed. . . Krigen var næppe overstået før verden begyndte at forberede sig på den næste.“ — Barry Renfrew fra Associated Press.

„De begivenheder der blev sat i gang den 4. august 1914 . . . ødelagde en moralsk og politisk orden, sprængte en international magtbalance, gjorde ende på Europas rolle som stedet hvor verdens begivenheder fandt sted, og dræbte mange millioner mennesker. . . i 1914 mistede verden en sammenhæng som det aldrig siden er lykkedes den at genvinde.“ — „The Economist“, London.

[Ramme på side 149]

HVOR MANGE OFRE FOR JORDSKÆLV?

(Et skøn der bygger på 1122 års historie)

Indtil 1914 — 1800 om året

Efter 1914 — 25.300 om året

[Illustration på side 144]

De kristne gav agt på Jesu advarsel og flygtede fra Jerusalem før romerne ødelagde byen