-
DyrIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Allerede før Vandfloden dræbte man dyr for at forarbejde deres skind til beklædning eller bruge dem til ofre. (1Mo 3:21; 4:4) Men det var først efter Vandfloden at Noa og hans familie fik lov til at spise kød, dog på den betingelse at blodet var løbet af. (1Mo 9:3, 4) Det vil sige at det var tilladt menneskene at dræbe de dyr der var nødvendige til føde, men at de ikke havde lov til at dræbe løs for fornøjelsens eller spændingens skyld eller for at stille deres personlige mod og dygtighed til skue, sådan som oprøreren Nimrod utvivlsomt gjorde. — 1Mo 10:9.
-
-
DyrIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Rene og urene dyr. At der har været en form for inddeling af dyrene, fremgår af Guds befaling til Noa om at tage syv af alle rene dyr og to af de urene med sig i arken. (1Mo 7:2, 3, 8, 9) Eftersom det endnu ikke var tilladt at spise kød, var denne inddeling i rene og urene dyr uden tvivl bestemt af hvilke dyr der var antagelige som ofre til Jehova. Følgelig vidste Noa da han gik ud af arken, hvilke dyr der var rene og egnede til at ofre på alteret. (1Mo 8:20) På den tid var der ingen begrænsninger med hensyn til hvilke dyr Noa og hans familie kunne spise, som det fremgår af Jehovas ord: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde.“ — 1Mo 9:3.
-