⁹ Da Gud skabte de to første mennesker satte han dem i Edens have, hvilket betyder „Glædens paradis“. Men Paradiset skulle ikke kun omfatte dette ene sted. Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28; 2:8, 9) Det indebar at Paradisets grænser skulle udvides indtil jordens ender — en guddommelig hensigt der stadig står ved magt på trods af Adams og Evas ulydighed. Jesus Kristus gav udtryk for tillid til at denne hensigt vil blive gennemført dengang han lovede en mand der blev henrettet ved siden af ham, at han skulle få lejlighed til at leve i et sådant jordisk paradis. (Lukas 23:39-43) Hvordan vil dette ske?

28. Hvorfor er der ikke nogen fare for at jorden en dag bliver overfyldt, selv om menneskene lever evigt?

²⁸ Vi bør her mærke os hvad Guds hensigt, som han fra begyndelsen fremsatte over for det første menneskepar, gik ud på. Han sagde til dem at de skulle ’fylde jorden og underlægge sig den’, ja udvide Edens grænser til jordens ender. (1 Mosebog 1:28) Det betød naturligvis ikke at jorden skulle overfyldes med mennesker, men at den skulle fyldes i et passende omfang — sådan at den stadig overalt kunne være lige så smuk en park som den der var menneskets oprindelige hjem. Denne guddommelige befaling antyder altså at Gud til sin tid og på sin måde ville regulere befolkningstilvæksten.