Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad er Guds hensigt med menneskeheden?
    Vil der nogen sinde komme en verden uden krig?
    • Det lovede afkom

      5, 6. (a) Hvilket løfte fra Gud ville løse de problemer Satans oprør havde skabt på jorden? (b) Hvilket løfte gav Gud Abraham?

      5 I det domsbudskab Jehova Gud udtalte over dem der havde gjort oprør mod hans myndighed, erklærede han at han ville frembringe en „sæd“ eller et „afkom“ der ville råde bod på den skade som anstifteren af dette oprør havde forvoldt. I symbolske vendinger talte Gud om at slangen, der skildrer Satan, ville få hovedet knust af denne sæd, hvilket ville gøre ende på Satans eksistens og oprør. Gennem tiden er dette skriftsted i Første Mosebog blevet fortolket på forskellige indbyrdes modstridende måder. Men eftersom ordet „sæd“ anvendes i mange profetier, kan man ud fra andre tilsvarende løfter finde ud af hvad der menes. — 1 Mosebog 3:15.

      6 Ordet „sæd“ anvendes ofte i forbindelse med gennemførelsen af Guds hensigt med menneskeheden som et hele. Som beskrevet i Første Mosebog 22:18 fik den trofaste hebræer Abraham dette løfte af Gud: „I din sæd skal alle jordens folk velsignes, fordi du adlød mig!“ (Kursiveret af os.) Gud viste særlig interesse for Abraham fordi han søgte Gud i sandhed. Skønt Gud direkte belønnede Abraham viser dette skriftsted tydeligt at han ikke udelukkende interesserede sig for Abraham eller hans kødelige efterkommere. Gud har aldrig glemt sin oprindelige hensigt med at jorden skulle være et paradis for „alle jordens folk“. Nu åbenbarede han for Abraham at han som følge af Abrahams trofasthed ville lade ham få den forret at frembringe den „sæd“ hvorved alle nationerne ville kunne velsigne sig.

      7, 8. Hvordan blev det lovede afkom kædet sammen med løfterne om et kongedømme og Messias?

      7 Abraham blev fader til mange store folkeslag. (1 Mosebog 17:4, 5) Men Jehova Gud viste tydeligt gennem hvilken slægtslinje den lovede sæd skulle komme og velsigne hele menneskeheden. (1 Mosebog 17:17, 21) Både Abrahams søn Isak og hans sønnesøn Jakob blev omtalt som hørende til den slægtslinje hvorigennem ’afkommet’ skulle komme. En af de nationer der udsprang fra Abraham var nationen Israel, som bestod af 12 stammer. De var efterkommere af Abrahams barnebarn Jakobs sønner. Det var i denne nation at den lovede „sæd“ til sidst ville fremstå. — 1 Mosebog 26:1, 4; 28:10, 13-15.

      8 Senere blev det i en profeti forudsagt at der ville fremstå et særligt afkom, eller en hersker, gennem Judas stamme. I Første Mosebog 49:10 siges der: „Staven skal ikke vige fra Juda, eller en lovgiver fra hans fødder, før Silo kommer; og ham skal folkenes lydighed tilhøre.“3 Bibelkommentatoren Rashi siger at udtrykket „før Silo kommer“ (ordret: „indtil Silo kommer“) betyder „indtil kong Messias kommer, hvem Riget vil tilhøre“.4 Mange andre bibelkommentatorer har ligesom Rashi forstået at denne profeti hentyder til Messias.

      9. (a) Hvad lovede Gud kong David vedrørende afkommet? (b) Hvilken forbindelse er der mellem løftet i Første Mosebog 49:10 og løftet i Salme 72:7, 8?

      9 Kong David, den første hersker i Judas slægtslinje, fik dette løfte af Gud: „Dit hus og . . . din trone skal stå til evig tid.“ (2 Samuel 7:16) Gud gav endvidere dette løfte: „[Jeg vil] efter dig oprejse din sæd . . . og grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge mig et hus, og jeg vil grundfæste hans trone evindelig.“ (1 Krønikebog 17:11, 12) Davids søn og efterfølger, kong Salomon, byggede virkelig Jehovas hus, eller tempel, men han herskede selvsagt ikke for evigt. En af Davids efterkommere ville imidlertid være den „Silo“, eller Messias, der var profeteret om i Første Mosebog 49:10. Om ham skrev kong David profetisk: „I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden til jordens ender.“ — Salme 72:7, 8.

      10. Hvad vil det afkom der blev givet løfte om i Første Mosebog 3:15 udrette, og hvordan stemmer dette overens med det løfte der blev givet Abraham?

      10 Når vi ser hvordan der gradvis er blevet kastet lys over profetien forstår vi at de velsignelser der blev lovet Abraham — „i din sæd skal alle jordens folk velsignes“ — vil blive opfyldt gennem denne hersker af Davids slægt. (1 Mosebog 22:18) På denne måde bliver profetierne om afkommet knyttet sammen med det jødiske folks håb om Messias, under hvis herredømme jorden vil erfare fuldstændig fred. Han er i virkeligheden det „afkom“ der omtales i Første Mosebog 3:15 (Mel), som vil bringe det første oprør mod Guds suverænitet til ophør og rette op på den skade dette har forvoldt. (Salme 2:5, 8, 9) Andre spørgsmål om den lovede Messias behandles i kapitlet „Hvem vil føre nationerne til fred?“ Men lad os nu betragte hvordan Gud i øvrigt tog sig af Abrahams efterkommere.

  • Hvad er Guds hensigt med menneskeheden?
    Vil der nogen sinde komme en verden uden krig?
    • 24. (a) Hvad menes der med udtrykket „de sidste dage“? (b) Hvad beskrives i Ezekiel, kapitel 38 og 39?

      24 Bibelen taler mange steder om den dag hvor Gud vil dømme jordens folk. (Esajas 34:2, 8; Jeremias 25:31-35; Joel 3:7 [3:2, NV]; Habakkuk 3:12; Zefanias 1:18; 3:8) Siden menneskene i Edens have afviste Guds suverænitet, er det blevet mere og mere åbenbart at de ikke selv kan styre på rette vis. Menneskers regeringsformer har været en stor fiasko der har medført ubeskrivelige lidelser. Hvis mennesker, med deres kernevåben og verdensomspændende forurening af miljøet, fik lov til at fortsætte ad denne kurs ret meget længere, kunne de udslette sig selv og deres jordiske hjem. Derfor vil Gud gribe ind, gennem sin udnævnte Messias, afkommet. (Salme 2:1-12; 110:1-6) Profeten Ezekiel forudsagde Guds endelige kamp mod menneskers regeringer. I kapitel 38 og 39 i sin bog beskriver han Guds krig mod „Gog i Magogs land“. (Ezekiel 38:2) Dette er almindeligt anerkendt som en profeti om de sidste dage. Et omhyggeligt studium af Bibelen viser at „Gog“ er et symbolsk navn for Satan, den oprørske åndeskabning der fik Adam og Eva til at være ulydige mod Gud. Sejren over denne åndeskabning og hans styrker, som længe har været Guds fjender, er faktisk den første del af opfyldelsen af det oprindelige løfte om at ’afkommet’ symbolsk set ville knuse ’slangen’ Satans hoved. — 1 Mosebog 3:15, Mel.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del