-
ArkæologiIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
I Assyriens hovedstad, Nineve, har man udgravet Sankeribs kæmpemæssige palads. Det rummede ca. 70 værelser med godt 3000 m murværk beklædt med reliefprydede fliser. Et af reliefferne forestiller jøder der bliver ført i fangenskab efter Lakisj’ fald i 732 f.v.t. (2Kg 18:13-17; 2Kr 32:9; BILLEDE, bd. 1, s. 952) Af større interesse er det imidlertid at man her i Nineve også fandt Sankeribs annaler eller årsberetninger skrevet på lercylindre eller „prismer“. På nogle af prismerne beskriver Sankerib det assyriske felttog mod Palæstina i Ezekias’ regeringstid (732 f.v.t.), men det er værd at bemærke at den pralende monark ikke gør krav på at have indtaget Jerusalem, hvilket bekræfter den bibelske beretning. (Se SANKERIB.) At Sankerib blev myrdet af sine sønner, omtales i en inskription af hans efterfølger, Asarhaddon, og mordet nævnes igen af den næste konge. (2Kg 19:37) Foruden kong Ezekias, der nævnes af Sankerib, er flere andre konger fra bibelhistorien nævnt i forskellige assyriske herskeres kileskriftdokumenter: de judæiske konger Akaz og Manasse, de israelitiske konger Omri, Jehu, Joasj, Menahem og Hosjea, samt kong Hazael af Damaskus.
-
-
ArkæologiIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
I den bibelske beretning står der for eksempel at kong Sankerib af Assyrien blev dræbt af to af sine sønner, Adrammelek og Sar-Ezer, og at han blev efterfulgt på tronen af en tredje søn, Asarhaddon. (2Kg 19:36, 37) En babylonisk krønike siger derimod at Sankerib den 20. tebet blev dræbt af én af sine sønner der havde gjort oprør. Både Berossos, en babylonisk præst fra det 3. århundrede f.v.t., og Nabonid, en babylonisk konge fra det 6. århundrede f.v.t., giver den samme oplysning, nemlig at Sankerib kun blev myrdet af én af sine sønner. Senere har man imidlertid fundet et brudstykke af Asarhaddons prisme, et dokument hvori Asarhaddon, den søn der efterfulgte Sankerib, tydeligt erklærer at hans brødre (flertal) gjorde oprør, dræbte deres fader og derefter flygtede. Hertil bemærker Philip Biberfeld i sin bog Universal Jewish History (1948, bd. I, s. 27): „Den Babyloniske Krønike, Nabonid og Berossos har taget fejl; kun den bibelske fremstilling af begivenheden har vist sig at være korrekt. Asarhaddons inskription bekræfter de bibelske oplysninger i alle enkeltheder og beviser altså at Bibelen gengiver denne begivenhed i den babylonisk-assyriske historie mere nøjagtigt end de babyloniske historieskrivere selv. Denne opdagelse er af største betydning for bedømmelsen af de gamle historiske optegnelser som ikke stemmer overens med den bibelske overlevering.“
-