Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 37. bog — Haggajs Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 3. Hvordan havde jøderne forsømt at opfylde hensigten med at de var vendt tilbage fra fangenskabet?

      3 Hvorfor overdrog Jehova Haggaj dette hverv? Af følgende grund: I 537 f.v.t. havde Kyros udstedt dekretet der tillod jøderne at vende tilbage til deres hjemland for at genopbygge Jehovas hus. Men nu var man kommet frem til 520 f.v.t. og templet var langtfra færdigt. Gennem alle disse år havde jøderne ladet fjendernes modstand og deres egen ligegyldighed og materialisme hindre dem i at opfylde det der var den egentlige hensigt med deres tilbagevenden. — Ezra 1:1-4; 3:10-13; 4:1-24; Hag. 1:4.

      4. Hvad havde hindret bygningen af templet, men hvad skete der da Haggaj begyndte at profetere?

      4 Aldrig så snart var grunden til templet lagt (i 536 f.v.t.), fortæller beretningen, før „landets befolkning [blev] ved med at svække hænderne på Judas folk og afskrække dem fra at bygge, og de lejede rådgivere imod dem til at forpurre deres planer“. (Ezra 4:4, 5) Til sidst, i 522 f.v.t., lykkedes det de ikkejødiske modstandere at få arbejdet forbudt ved lov. I perserkongen Darius Hystaspes’ andet regeringsår, 520 f.v.t., begyndte Haggaj så at profetere, og hans ord gav jøderne mod til at genoptage byggearbejdet på templet. Som følge heraf sendte de omboende embedsmænd et brev til Darius og udbad sig en afgørelse i sagen. Darius fornyede Kyros’ dekret og støttede jøderne imod deres fjender.

  • Bibelens 37. bog — Haggajs Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 8. Hvorfor bliver jøderne ikke velsignet af Jehova i materiel henseende?

      8 Det første budskab (1:1-15). Dette budskab er henvendt til landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua, men det overbringes mens folket hører på det. Folket har sagt: „Tiden er ikke kommet, tiden til at bygge Jehovas hus.“ Jehova stiller gennem Haggaj et ransagende spørgsmål: „Er det tid for jer selv til at bo i jeres træklædte huse, mens dette hus ligger i ruiner?“ (1:2, 4) De har sået meget i materiel henseende, men det har ikke gavnet dem stort med hensyn til mad og drikke og klæder. „Lad jeres hjerte give agt på jeres veje,“ formaner Jehova. (1:7) Det er på høje tid at få hentet tømmer og bygge huset, så Jehova kan blive æret. Jøderne sørger godt for deres egne huse, men Jehovas hus ligger i ruiner. Derfor har han tilbageholdt himmelens dug, markens afgrøde og sin velsignelse over mennesket og dets slid.

      9. Hvordan får Jehova jøderne til at gå i gang med arbejdet?

      9 Haggaj bliver forstået. Han har ikke profeteret forgæves. De ledende og folket begynder ’at høre efter Jehova deres Guds røst’. Frygt for Jehova træder i stedet for menneskefrygt. Jehovas forsikring gennem sendebudet Haggaj lyder: „Jeg er med jer.“ (1:12, 13) Jehova vækker selv ånden i landshøvdingen, ånden i ypperstepræsten og ånden i hele den rest der er tilbage af folket. De går i gang med arbejdet allerede 23 dage efter at Haggaj er begyndt at profetere, og det trods den persiske regerings officielle forbud.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del