1, 2. Hvordan bliver Jehova lovprist, og hvem opfordres til at slutte sig til denne lovprisning?

DAVID, Isajs søn, voksede op som hyrdedreng i nærheden af Betlehem hvor han vogtede sin fars får. I de ensomme og stille nætter har han sikkert ofte betragtet den storslåede stjernehimmel. Det var uden tvivl minder fra denne tid der blev vakt i ham da Guds hellige ånd inspirerede ham til at forfatte og synge de smukke ord i Salme 19: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dens målesnor er nået ud over hele jorden, og dens udsagn til det frugtbare lands yderste ende.“ — Salme 19:1, 4.

² Dag efter dag og nat efter nat forkynder Jehovas ærefrygtindgydende himmel hans herlighed uden tale, uden ord og uden stemme. Skaberværket ophører aldrig med at forkynde Guds herlighed, og man føler sig meget lille når man tænker på at dette vidnesbyrd når „ud over hele jorden“. Men skaberværkets tavse vidnesbyrd er ikke tilstrækkeligt. Troende mennesker opfordres til med deres stemme at slutte sig til dette vidnesbyrd. En unavngiven salmist henvendte sig til dem der tilbeder Gud i tro, med følgende inspirerede ord: „Tilskriv Jehova herlighed og styrke. Tilskriv Jehova hans navns herlighed.“ (Salme 96:7, 8) De der har et nært forhold til Jehova, følger begejstret denne opfordring. Men hvad indebærer det at ære Gud, at tilskrive ham herlighed?

6. Hvordan anvendte Paulus Salme 19:4?

⁶ Dernæst stiller Paulus nogle logiske spørgsmål: „Hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ (Romerne 10:14) I det følgende siger Paulus om Israel: ’Det var ikke alle der adlød den gode nyhed.’ Hvorfor adlød Israel ikke? Det var ikke fordi de ikke havde mulighed for det. Det skyldtes mangel på tro. Det fremgår af Paulus’ citat fra Salme 19:4 hvor han anvender ordene på det kristne forkyndelsesarbejde og ikke på skaberværkets tavse vidnesbyrd. Han siger: „Deres røst er kommet ud over hele jorden, og deres udsagn til den beboede jords fjerneste egne.“ (Romerne 10:16, 18) Ja, ligesom det livløse skaberværk herliggør Jehova, forkyndte de kristne i det første århundrede frelsens gode nyhed overalt og priste derved Gud „over hele jorden“. Også i sit brev til kolossenserne beskrev Paulus i hvor vid udstrækning den gode nyhed var blevet udbredt, for han sagde at den var blevet forkyndt „blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.