Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvem kan stå sig mod fyrsternes Fyrste?
    Giv agt på Daniels profeti!
    • 13. Hvad voksede frem af et af de fire horn, og hvordan optrådte det?

      13 Den næste del af synet strækker sig over mere end 2200 år, for opfyldelsen af det når helt frem til vor tid. Daniel skriver: „Ud af det ene af dem [de fire horn] kom der endnu et horn, et lille et, og det voksede sig meget stort mod syd og mod solopgangen og mod Prydelsen. Og det voksede helt op til himmelens hær og fik nogle af hæren og af stjernerne til at falde ned på jorden, hvorpå det trampede på dem. Ja, selv over for hærens Fyrste optrådte det overlegent, og fra ham blev det stadige offer taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet. Og sammen med det stadige offer blev en hær overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det handlede og havde fremgang.“ — Daniel 8:9-12.

      14. Hvad sagde engelen Gabriel at det symbolske lille horn ville gøre, og hvad ville der ske med dette horn?

      14 Før vi kan forstå hvad disse ord betyder, må vi høre hvad Guds engel siger. Efter at have peget frem til de fire riger der ville opstå af Alexanders rige, siger engelen Gabriel: „I deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale. Og hans magt skal blive vældig, men ikke ved hans egen magt, og han skal ødelægge på en måde man undres over, og han skal have fremgang og gennemføre det han har i sinde. Og han skal ødelægge mægtige, også de helliges folk. Og ved sin indsigt vil han få svig til at lykkes i sin hånd. Og han vil hovere i sit hjerte, og han vil ødelægge mange mens de er ubekymrede. Og han vil modstå fyrsternes Fyrste; men han skal knuses, dog ikke ved menneskehånd.“ — Daniel 8:23-25.

  • Hvem kan stå sig mod fyrsternes Fyrste?
    Giv agt på Daniels profeti!
    • ’HANS HELLIGDOMS STED’ OMSTYRTES

      20. Hvem er „himmelens hær“ og „stjernerne“ som det lille horn prøver at få til at falde ned?

      20 Det lille horn „voksede helt op til himmelens hær og fik nogle af hæren og af stjernerne til at falde ned på jorden“. Ifølge engelens forklaring er „himmelens hær“ og „stjernerne“ som det lille horn prøver at få til at falde ned, „de helliges folk“. (Daniel 8:10, 24) Disse ’hellige’ er salvede kristne. Som følge af at de er blevet bragt ind i et nært forhold til Gud gennem den nye pagt, som er sat i kraft ved Jesu Kristi udgydte blod, er de blevet helliget, renset og sat til side til tjeneste for Gud. (Hebræerne 10:10; 13:20) Da Jehova har gjort dem til sin søns medarvinger til det himmelske rige, betragter han dem som hellige. (Efeserne 1:3, 11, 18-20) I Daniels syn er „himmelens hær“ derfor et symbolsk udtryk for den jordiske rest af de 144.000 ’hellige’ der skal regere i himmelen sammen med Lammet. — Åbenbaringen 14:1-5.

      21. Hvem befinder sig i en ’helligdom’ som den syvende verdensmagt prøver at ødelægge?

      21 I dag repræsenterer resten af de 144.000 her på jorden ’det himmelske Jerusalem’ — Guds bylignende rige — og dets tempelordning. (Hebræerne 12:22, 28; 13:14) I den forstand befinder de sig i en ’helligdom’ som den syvende verdensmagt søger at nedtrampe og ødelægge. (Daniel 8:13) Om det der sker med denne helligdom, der også kaldes „[Jehovas] helligdoms grundfæstede sted“, siger Daniel: „Fra ham [Jehova] blev det stadige offer taget bort, og hans helligdoms grundfæstede sted blev omstyrtet. Og sammen med det stadige offer blev en hær overgivet på grund af overtrædelse. Og sandheden kastedes til jorden, og det handlede og havde fremgang.“ (Daniel 8:11, 12) Hvordan blev dette opfyldt?

      22. Hvilken alvorlig overtrædelse begik den syvende verdensmagt under den anden verdenskrig?

      22 Hvad erfarede Jehovas vidner under den anden verdenskrig? De blev udsat for stærk forfølgelse. Det begyndte i de nazistiske og fascistiske lande. Men inden længe ’blev sandheden kastet til jorden’ i det udstrakte domæne der var underlagt ’det lille horn hvis magt var blevet vældig’. „Hæren“ af rigsforkyndere og deres forkyndelsesarbejde blev forbudt i næsten hele Det Britiske Statssamfund. (Markus 13:10) Da de lande der hørte herunder, udskrev mandskab til militærtjeneste, ville de ikke fritage Jehovas vidner som ordets tjenere og viste således ingen respekt for deres teokratiske udnævnelse. I De Forenede Stater blev Jehovas trofaste tjenere udsat for pøbeloverfald og andre krænkelser. Den syvende verdensmagt søgte i virkeligheden at borttage et lovprisningsoffer — en „frugt af læber“ — som regelmæssigt blev bragt Jehova af hans folk som ’et stadigt offer’ i forbindelse med tilbedelsen af ham. (Hebræerne 13:15) Den syvende verdensmagt begik den „overtrædelse“ at trænge ind på den højeste Guds retmæssige domæne — „hans helligdoms grundfæstede sted“.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del