„Men hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. Men hvis han ikke hører, så tag en eller to mere med dig, for at enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund. Hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver.“ — Mattæus 18:15-17.

Hvis sagen derimod ikke kunne ordnes, skulle man gå til menigheden. Oprindelig betød det de jødiske ældste, men senere de ældste i den kristne menighed. Det kunne blive nødvendigt at udstøde den ikkeangrende overtræder af menigheden. Det er hvad der ligger i ordene om at ’betragte ham som en fra nationerne og som en skatteopkræver’, altså personer som jøderne ikke omgikkes. Dette drastiske skridt kunne ikke tages af kristne enkeltpersoner. De udnævnte ældste er de eneste der på menighedens vegne har fået myndighed til at tage dette skridt. — Jævnfør Første Korintherbrev 5:13.

At der her åbnes mulighed for at en ikkeangrende overtræder udstødes, viser at Mattæus 18:15-17 ikke drejer sig om små uoverensstemmelser. Jesus tænkte på alvorlige overtrædelser, som dog stadig var af en art hvor de kunne ordnes mellem de to implicerede parter. Det kunne for eksempel være bagvaskelse som havde skadet den forurettede parts omdømme. Eller det kunne dreje sig om økonomi, som det fremgår af at Jesus i de følgende vers fortæller lignelsen om den ubarmhjertige træl der havde fået eftergivet en stor gæld. (Mattæus 18:23-35) Et lån der ikke er tilbagebetalt rettidigt, kan være et midlertidigt problem der nemt kan løses uden at blande andre ind i det. Men det kan også blive en alvorlig synd, nemlig tyveri, hvis låneren nægter at tilbagebetale det han har lånt.

Der er imidlertid synder som ikke blot kan ordnes mellem to kristne. Under Moseloven skulle visse alvorlige synder meddeles de ældste. (3 Mosebog 5:1; Ordsprogene 29:24) På samme måde skal grove synder som berører menighedens renhed meddeles de kristne ældste.

Kun de færreste uoverensstemmelser mellem kristne kommer dog ind under denne kategori.