1, 2. Hvilken mulighed for at „flygte til bjergene“ fik de kristne i Jerusalem og Judæa i det første århundrede?

JESU disciple kom på et tidspunkt hen til ham og spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Den første opfyldelse af den profeti Jesus fremholdt som svar på deres spørgsmål, fandt sted i det første århundrede. Jesus beskrev en usædvanlig begivenhed som ville markere at enden var umiddelbart forestående. Når denne begivenhed indtraf, skulle ’de der var i Judæa, flygte til bjergene’. (Matt. 24:1-3, 15-22) Ville Jesu disciple se tegnet og følge hans anvisninger?

² Næsten tredive år senere, i år 61, sendte apostelen Paulus et stærkt og alvorligt budskab til de kristne hebræere som boede i og omkring Jerusalem. Hverken Paulus eller hans trosfæller var klar over at det tegn der markerede begyndelsen til ’en stor trængsel’, kun lå omkring fem år ude i fremtiden. (Matt. 24:21) I år 66 foretog den romerske hær under Cestius Gallus et angreb på Jerusalem som var nær ved at lykkes. Men så trak han sig pludselig tilbage, og det gav de belejrede mulighed for at slippe bort og komme i sikkerhed.

3. Hvad opfordrede Paulus de kristne hebræere til, og hvorfor?

³ De kristne havde brug for dømmekraft og åndelig indsigt for at forstå hvad disse begivenheder betød, så de kunne flygte. Men nogle var blevet „sløve til at høre“. De var som åndelige spædbørn der trængte til „mælk“. (Læs Hebræerbrevet 5:11-13). Selv nogle af dem der i årtier havde vandret på sandhedens vej, viste tegn på „frafald fra den levende Gud“. (Hebr. 3:12) Nogle havde ’fået for skik’ at svigte de kristne møder på et tidspunkt hvor denne skæbnesvangre dag ’nærmede sig’. (Hebr. 10:24, 25) Paulus gav dem derfor denne tiltrængte opfordring: „Lad os . . . nu da vi har ladt grundlærdommen om Messias bag os, skynde os frem til modenhed.“ — Hebr. 6:1.

4. Hvorfor er det vigtigt at vi holder os åndeligt vågne, og hvad kan hjælpe os til at gøre det?

⁴ Vi lever i den periode hvor Jesu profeti får sin endelige opfyldelse. „Jehovas store dag“ — den dag der vil gøre ende på hele Satans ordning — „er nær.“ (Zef. 1:14) Det er derfor vigtigere end nogen sinde at vi holder os åndeligt vågne og giver agt. (1 Pet. 5:8) Gør vi det? Kristen modenhed vil hjælpe os til altid at være opmærksomme på hvor vi befinder os på tidens strøm.

17. Hvorfor var det særlig vigtigt at vise lydighed i det første århundrede?

¹⁷ Paulus’ råd til de kristne i Jerusalem og Judæa i det første århundrede om at ’skynde sig frem til modenhed’ viste sig at være livsvigtigt for dem. De der fulgte det, havde den åndelige skelneevne der skulle til for at se det tegn Jesus havde givet, og som betød at de skulle „flygte til bjergene“. Da de så „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . [stå] på et helligt sted“ — det vil sige romerne der havde omringet og var trængt ind i Jerusalem — vidste de at tiden var inde til at flygte. (Matt. 24:15, 16) De kristne fulgte Jesu profetiske advarsel og flygtede fra byen Jerusalem før den blev ødelagt, og ifølge kirkehistorikeren Eusebios tog de ophold i byen Pella i Gileads bjergland. Derved undgik de den værste katastrofe der har ramt Jerusalem i historisk tid.

18, 19. (a) Hvorfor er det vigtigt at være lydig i vor tid? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁸ En lydighed der udspringer af at man skynder sig frem til modenhed, vil også vise sig at være af livsvigtig betydning når den større opfyldelse af Jesu profeti om ’en stor trængsel’ uden sidestykke indtræffer. (Matt. 24:21) Vil vi adlyde enhver anvisning af betydning som vi måtte få fra „den trofaste husholder“? (Luk. 12:42) Det har stor betydning at vi lærer at være ’lydige af hjertet’! — Rom. 6:17.