Disciplene diskuterer mens Jesu død nærmer sig

JESUS og hans disciple befinder sig i nærheden af Jordan, som de skal over for at komme fra Peræa til Judæa. Det er år 33, og der er kun omkring en uge til påsken, så de har følgeskab af mange på deres rejse.

Jesus går foran disciplene, der er slået af forbavselse over hans faste beslutning om at tage til Judæa. Husk på at Thomas nogle uger tidligere, da Jesus ville tage fra Peræa til Judæa i forbindelse med Lazarus’ død, havde sagt til de andre disciple: „Lad os også gå, så vi kan dø sammen med ham.“ Efter at Jesus havde oprejst Lazarus havde Sanhedrinet endog lagt planer om at få ham slået ihjel. Det er derfor ikke uden grund at disciplene bliver grebet af frygt nu da de kommer til Judæa igen.

For at forberede dem på det der vil ske, tager Jesus de tolv til side og siger til dem: „Se, vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde, og de vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne, og de vil gøre nar af ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.“

Dette er tredje gang inden for nogle få måneder at Jesus fortæller sine disciple om sin forestående død og opstandelse. Men selv om de hører hvad han siger, forstår de det ikke. Måske er det fordi de tror at Israels rige skal genoprettes her på jorden, og fordi de ser frem til at blive æret i et jordisk rige sammen med Kristus.