17-19. (a) Hvilken uforglemmelig lektion i ydmyghed gav Jesus apostlene aftenen før sin død? (b) Hvad var den mest talende lektion i ydmyghed Jesus gav apostlene mens han var på jorden?

¹⁷ Det var ikke let for dem. Det var hverken første eller sidste gang Jesus havde forsøgt at lære dem det. Ved en tidligere lejlighed da de havde skændtes om hvem af dem der var den største, havde han stillet et lille barn ind midt iblandt dem og sagt at de skulle være som børn, der er mindre tilbøjelige end voksne til at være stolte og ærgerrige og til at ville være noget. (Mattæus 18:1-4) Ikke desto mindre så han at apostlene, så sent som aftenen før hans død, stadig lå under for dette karaktertræk. Han gav dem da en lektion som de aldrig skulle glemme. Han bandt et håndklæde om sig og udførte den mest ydmyge af alle pligter, den som det var skik at tjenestefolk udførte over for gæsterne i et hus. Jesus vaskede disciplenes fødder, også Judas’, ham som stod i begreb med at forråde Jesus! — Johannes 13:1-11.

¹⁸ Jesus lod dem ikke være i tvivl om meningen med det han havde gjort. „Jeg har . . . givet jer et forbillede,“ sagde han. (Johannes 13:15) Forstod apostlene da omsider hvad Jesus ville lære dem? Nej. Senere samme aften diskuterede de igen hvem der var den største iblandt dem! (Lukas 22:24-27) Men Jesus havde stadig tålmodighed med dem og underviste dem ydmygt. Derpå gav han dem den mest talende lektion af dem alle: „[Han] ydmygede . . . sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ (Filipperne 2:8) Jesus underkastede sig villigt en ydmygende død, med urette dømt som en forbryder og gudsbespotter. Han viste derved at han var noget helt for sig selv, for blandt alle Guds skabninger fandt egenskaben ydmyghed hos ham sit ypperste og mest fuldkomne udtryk.

²² Peter glemte aldrig den aften Jesus vaskede hans fødder — under Peters protester! (Johannes 13:6-10) Peter skrev senere til de kristne: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden.“ (1 Peter 5:5) Udtrykket „iføre jer“ leder tanken hen på en tjener der tager et forklæde på for at udføre sit arbejde i huset. Udtrykket minder os også om den situation da Jesus bandt et håndklæde om sig før han knælede ned for at vaske apostlenes fødder. Hvis vi følger Jesus, hvilken gudgiven opgave kunne vi da regne for at være under vores værdighed at udføre? Vort hjertes ydmyghed skulle være synlig for alle, som var den en klædning vi var iført.