Hvad betyder Johannes 5:28, 29? Der står: „Alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud, de som har gjort det der er godt, til en livets opstandelse, de som har øvet det der er slet, til en dommens opstandelse.“ Det Jesus sagde her, skal forstås i lyset af den senere åbenbaring han gav til Johannes. (Se Åbenbaringen 20:12, 13, citeret på side 337.) Både de der tidligere har gjort det der er godt og de der tidligere har gjort det der er slet, vil blive „dømt hver især efter deres gerninger“. Hvilke gerninger? At folk skulle blive fordømt på grundlag af gerninger i deres tidligere liv, ville ikke stemme med Romerbrevet 6:7: „Den der er død er blevet frikendt fra sin synd.“ Der ville heller ikke være nogen fornuft i at oprejse folk blot for at udrydde dem. Vi må derfor slutte at Jesus i Johannes 5:28, 29a først peger frem til opstandelsen. Derpå, i resten af vers 29, taler han om det endelige resultat efter at de er blevet ført frem til menneskelig fuldkommenhed og har fået deres dom.

Hvem får del i den jordiske opstandelse?

Joh. 5:28, 29: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst [Jesu røst] og komme ud.“ (Det græske ord der er oversat med „mindegravene“ er ikke flertalsformen af taʹfos [grav, et enkelt gravsted] eller af haiʹdēs [graven, den døde menneskeheds fælles grav], men er dativ flertal af mnēmeiʹon [minde, mindegrav]. Det lægger vægten på at den afdødes minde bevares. Det er ikke dem hvis minde er slettet ud i Gehenna på grund af utilgivelige synder, men dem som Gud husker, der vil blive oprejst med mulighed for at leve evigt. — Matt. 10:28; Mark. 3:29; Hebr. 10:26; Mal. 3:16.)