Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvem kan vi se hen til efter sand retfærdighed?
    Vagttårnet – 1989 | 15. februar
    • 10. Hvilken taktfuld indledning benyttede Paulus?

      10 Læg i Apostelgerninger 17:22, 23 mærke til hvor taktfuldt og klogt Paulus begyndte. Da han kommenterede hvor religiøse athenerne var og hvor mange gudebilleder de havde, kan nogle af hans tilhørere have opfattet det som en kompliment. Paulus angreb ikke direkte deres polyteisme. I stedet rettede han opmærksomheden mod et alter han havde set, et hvorpå der stod skrevet: „For en ukendt gud.“ Historiske fund viser at der fandtes sådanne altre, hvilket bør styrke vor tillid til Lukas’ beretning. Paulus brugte dette alter som udgangspunkt. Athenerne havde stor agtelse for kundskab og logik. Når de nu med dette alter indrømmede at der var en gud som for dem var „ukendt“ (græsk aʹgnōstos), var det kun logisk at de måtte tillade Paulus at fortælle om denne ukendte gud. Det ræsonnement kunne ingen anfægte, vel?

  • Hvem kan vi se hen til efter sand retfærdighed?
    Vagttårnet – 1989 | 15. februar
    • „16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, oprørtes hans ånd i ham over at se at byen var fuld af afguder. 17 Derfor begyndte han i synagogen at ræsonnere med jøderne og de andre som dyrkede Gud, og hver dag på torvet med dem som tilfældigvis var til stede. 18 Men både nogle af de epikuræiske og nogle af de stoiske filosoffer gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: ’Hvad er det mon dette snakkehoved vil sige?’ Andre: ’Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.’ Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen. 19 Så greb de fat i ham og førte ham til Areopagus idet de sagde: ’Kan vi få at vide hvad denne nye lære som fremholdes af dig, går ud på? 20 Du indfører nemlig noget der lyder mærkeligt i vore ører. Derfor ønsker vi at få at vide hvad disse ting skal betyde.’ 21 Nu brugte ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt. 22 Paulus trådte så frem midt for Areopagus og sagde:

      ’Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. 23 Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: „For en ukendt gud.“ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer. 24 Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle. 26 Og han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. 28 For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sådan som også nogle af digterne iblandt jer har sagt: „For vi er også hans afkom.“

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del