-
„Jehovas ord havde fortsat fremgang“Vagttårnet – 2001 | 1. april
-
-
6. Hvilket udtryk i forbindelse med udbredelsen af Guds ord forekommer tre gange i Apostelgerninger, og hvad menes der med det?
6 En af de måder hvorpå man kan undersøge opfyldelsen af Apostelgerninger 1:8, er ved at se på udtrykket „Jehovas ord havde fortsat fremgang“. Det forekommer, med små variationer, kun tre gange i Bibelen og i alle tre tilfælde i Apostelgerninger. (Apostelgerninger 6:7; 12:24; 19:20) „Jehovas ord“ eller „Guds ord“ i disse passager henviser til den gode nyhed — det betagende budskab om sandheden, et levende, magtfuldt budskab fra Gud som forandrede tilværelsen for dem der tog imod det. — Hebræerne 4:12.
-
-
„Jehovas ord havde fortsat fremgang“Vagttårnet – 2001 | 1. april
-
-
En fremgang der „virkede med styrke“
14. Hvilken fremgang er der tale om i Apostelgerninger 19:20, og på hvilken måde ’virkede Jehovas ord med styrke’?
14 Det tredje sted i Bibelen hvor Guds ords fremgang omtales, er i Apostelgerninger 19:20, hvor der siges: „Således gik Jehovas ord fortsat vældigt fremad og virkede med styrke.“ Udtrykket „virkede med styrke“ er en oversættelse af et græsk ord hvis grundbetydning er „at være stærk, at have magt eller kraft“. De foregående vers fortæller at der var mange i Efesus som blev troende, og at en hel del af dem der havde øvet magi, brændte deres bøger for alles øjne. På denne måde virkede Guds ord med styrke over for falske religiøse opfattelser og vandt over dem. Den gode nyhed viste også sin magt og styrke når der var andre hindringer, for eksempel forfølgelse. Intet kunne standse forkyndelsen. Vi har også en slående parallel hertil i vor tid.
15. (a) Hvad har en teolog sagt om de første kristne? (b) Hvem gav disciplene æren for de gode resultater de opnåede?
15 Apostlene og andre af de første kristne forkyndte nidkært Guds ord. Om dem siger den tidligere nævnte teolog: „Når nogle har viljen til at tale om Herren, har de ikke svært ved at finde måder at gøre det på. Det er først og fremmest motivationen hos disse mænd og kvinder der gør indtryk på os, snarere end deres metoder.“ De første kristne erkendte dog at de gode resultater de opnåede i forkyndelsen, ikke udelukkende afhang af deres egne bestræbelser. Gud havde givet dem en opgave, og han ville også hjælpe dem til at fuldføre den. Det er Gud der giver åndelig vækst. Apostelen Paulus anerkendte dette i sit brev til menigheden i Korinth. Han skrev: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro. For vi er Guds medarbejdere.“ — 1 Korinther 3:6, 9.
-