Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vogt Jehovas dyrebare får med nænsomhed
    Vagttårnet – 1993 | 15. juli
    • Vogt Jehovas dyrebare får med nænsomhed

      DE ÆLDSTE lyttede meget opmærksomt. De havde rejst cirka 50 kilometer fra Efesus til Milet for at modtage vejledning fra apostelen Paulus. Til deres bedrøvelse fortalte apostelen dem at det var sidste gang de ville få ham at se. De vidste derfor at det han nu sagde ville være af største betydning: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ — Apostelgerninger 20:25, 28, 38.

      Paulus’ sammenligning med hyrder var meget sigende for disse ældstebrødre fra Efesus. De kendte udmærket til arbejdet med at vogte får, eftersom der var mange hyrder i det omliggende landområde. De var også kendt med de mange passager i De Hebraiske Skrifter hvor hyrder omtales. De vidste desuden at Jehova sammenlignede sig selv med en hyrde der vogtede sit folk. — Esajas 40:10, 11.

      Paulus kaldte dem tilsynsmænd for hjorden og hyrder i menigheden. Udtrykket „tilsynsmænd“ viser noget om hvori deres opgave bestod, hvorimod udtrykket „hyrder“ beskriver hvordan de skulle udføre deres tilsynshverv. Ja, tilsynsmænd skulle tage sig af hvert af menighedens medlemmer på samme kærlige måde som en hyrde passer sin fåreflok.

      I dag er det kun de færreste ældste der har erfaring i at vogte bogstavelige får. Men Bibelen har så mange henvisninger til både får og hyrder, især i symbolsk forstand, at Paulus’ ord er evigt aktuelle. Vi kan lære meget af beretningerne om de hyrder som Gud i fortiden viste sin gunst. Det gode eksempel de satte kan hjælpe ældste i dag til at se hvilke egenskaber de må opdyrke for at være hyrder for Guds menighed.

  • Vogt Jehovas dyrebare får med nænsomhed
    Vagttårnet – 1993 | 15. juli
    • Alle Jehovas får er dyrebare

      Pålidelige og kærlige hyrder på Bibelens tid følte sig ansvarlige for hvert enkelt får. Åndelige hyrder bør have den samme indstilling, hvilket tydeligt fremgår af Paulus’ ord: ’Giv agt på hele hjorden.’ (Apostelgerninger 20:28) Hvem er indbefattet i udtrykket ’hele hjorden’?

      Jesus brugte en illustration med en mand der havde hundrede får men som med det samme begyndte at søge efter et får der var faret vild for at bringe det tilbage til hjorden. (Mattæus 18:12-14; Lukas 15:3-7) En tilsynsmand bør på samme måde vise omsorg for hvert eneste medlem af menigheden. At nogle er blevet uvirksomme i forkyndelsen og måske kun kommer sjældent til møderne betyder ikke at de ikke længere tilhører hjorden. De er stadig med i „hele den hjord“ som de ældste „skal aflægge regnskab“ for over for Jehova.

      Et ældsteråd blev for eksempel ret bekymret over at nogle der havde været tilsluttet menigheden var blevet uvirksomme. Man udarbejdede en liste over dem, og gjorde en særlig indsats for at besøge dem og hjælpe dem tilbage i Jehovas fårefold. Disse ældste var Gud meget taknemmelige for at de i løbet af to og et halvt år var i stand til at hjælpe over 30 til igen at blive aktive i tjenesten for Jehova. En af dem der blev hjulpet havde været uvirksom i omkring 17 år!

      Fårene blev ’købt med blodet af Guds egen søn’, hvilket understreger det store ansvar som hviler på tilsynsmænd. (Apostelgerninger 20:28) Der kunne ikke være blevet betalt en højere pris for disse dyrebare får. Tænk desuden på al den tid og alle de kræfter der anvendes i forkyndelsen for at finde og hjælpe blot ét symbolsk får. Burde man ikke gøre en tilsvarende indsats for at holde dem alle inde i Guds fårefold? Der hersker ingen tvivl om at hvert får i menigheden er dyrebart.

      De ældstes ansvarsopgave ændrer sig ikke selv om et medlem af hjorden begår alvorlige overtrædelser. De må fortsat være omsorgsfulde hyrder, der kærligt og med nænsomhed forsøger at redde overtræderen hvis det overhovedet er muligt. (Galaterne 6:1, 2) Desværre viser det sig i nogle tilfælde at et medlem af menigheden der har begået en alvorlig synd, ikke er bedrøvet på en måde som Gud vil. Kærlige hyrder har da et bibelsk ansvar for at beskytte resten af hjorden mod en sådan fordærvende indflydelse. — 1 Korinther 5:3-7, 11-13.

      Ikke desto mindre har Jehova sat det fuldkomne eksempel i forbindelse med at vise bortkomne får barmhjertighed. Vor medfølende Hyrde siger: „De bortkomne vil jeg søge efter, og de fordrevne vil jeg føre tilbage, og de sårede vil jeg forbinde og de syge vil jeg styrke.“ (Ezekiel 34:15, 16; Jeremias 31:10) For at efterligne Guds storslåede eksempel har man nu indført den ordning at vore dages åndelige hyrder besøger udstødte personer der måske nu vil tage imod deres hjælp. Denne barmhjertige indsats har båret god frugt. En genoptaget søster har sagt: „De ældstes besøg var den opmuntring jeg behøvede for at komme tilbage.“

      Paulus’ ord til de ældste fra Efesus i Milet havde stor betydning — både for dem og for tilsynsmænd i dag. Ved at bruge billedet med hyrder mindede han dem om hvilke tiltalende egenskaber tilsynsmænd må besidde — egenskaber som ydmyghed og mod, hvilket hyrdekongen David viste; den ansvarsfølelse og beskyttende omsorg som Jakob viste ved at tjene dag og nat, samt villigheden til tålmodigt at modtage yderligere oplæring som Moses var et godt eksempel på. Disse bibelske eksempler vil hjælpe ældste i menigheden til at opdyrke og udvise lignende egenskaber og kærligt „vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn“.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del