-
“Ikke én af jer vil gå tabt”“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
-
-
“Han ... takkede Gud for øjnene af dem alle.” – Apostlenes Gerninger 27:35
16, 17. (a) Hvilken lejlighed benyttede Paulus til at bede, og med hvilket resultat? (b) Hvordan gik Paulus’ ord i opfyldelse?
16 Efter to forfærdelige uger hvor vinden havde fået skibet til at drive cirka 870 kilometer, fornemmede sømændene en forandring og kunne måske høre bølgerne slå mod kysten. De kastede ankre ud fra agterstavnen for at forhindre drift og for at rette forstavnen mod land i tilfælde af at de kunne sætte skibet på grund. Sømændene forsøgte at slippe væk fra skibet, men soldaterne forhindrede dem i det. Paulus sagde til officeren og soldaterne: “Hvis ikke de mænd bliver ombord på skibet, kan I ikke blive reddet.” Nu hvor skibet lå mere stabilt, opmuntrede Paulus dem alle til at spise, og han forsikrede dem endnu en gang om at de ville overleve. Beretningen siger videre at Paulus “takkede Gud for øjnene af dem alle”. (Ap.G. 27:31, 35) Ved at give udtryk for sin værdsættelse i bøn var Paulus et godt eksempel for Lukas, Aristark og kristne i dag. Er de bønner du beder på andres vegne, opmuntrende og trøstende?
-