-
SyndIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
Denne disharmoni afspejlede sig straks i de to menneskers opførsel. At de tildækkede dele af deres legeme, som Gud havde skabt, og derefter forsøgte at skjule sig for Gud, var tydelige vidnesbyrd om at de i sind og hjerte var kommet bort fra ham. (1Mo 3:7, 8) Synden fremkaldte skyldfølelse, angst, usikkerhed og skam hos dem. Dette er et eksempel på det apostelen Paulus nævner i Romerne 2:15 om at Guds lov var ’skrevet i menneskets hjerte’. En overtrædelse af denne lov fremkaldte derfor et indre oprør i menneskene, idet deres samvittighed anklagede dem for deres urette handling. De havde så at sige en indbygget løgnedetektor der gjorde det umuligt for dem at skjule deres syndige tilstand for deres Skaber, og da Gud hørte Adams undskyldning for deres ændrede holdning, spurgte han straks: „Har du spist af det træ som jeg gav dig påbud om ikke at spise af?“ — 1Mo 3:9-11.
-
-
SyndIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
-
-
’De gør af natur det loven siger’. Det vil ikke sige at de der levede i perioden mellem Adam og Moses, var syndfri fordi der ikke fandtes nogen omfattende lovsamling som deres adfærd kunne bedømmes efter. I Romerne 2:14, 15 siger Paulus: „Når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“ Eftersom mennesket oprindelig er skabt i Guds billede og lighed, har det en moralsk sans som giver sig udslag i at det har en samvittighed. Selv ufuldkomne, syndige mennesker har et vist mål af moralsk sans, som det fremgår af Paulus’ ord. (Se SAMVITTIGHED.) Eftersom en lov egentlig er en rettesnor for den enkeltes adfærd, virker den moralske sans, der fortæller den enkelte hvordan han eller hun bør handle, som en lov i deres hjerte. Denne lov er imidlertid i modstrid med en anden nedarvet lov, „syndens lov“, der fører krig mod rette tilbøjeligheder og trælbinder enhver som ikke modsætter sig dens herredømme. — Ro 6:12; 7:22, 23.
Denne moralske sans og den dermed forbundne samvittighed sås endog i Kains tilfælde. Skønt Gud ikke havde givet nogen lov om manddrab, viste Kain gennem sit undvigende svar på Guds spørgsmål at hans samvittighed fordømte ham efter at han havde myrdet Abel. (1Mo 4:8, 9) Hebræeren Josef viste at Guds lov var ’skrevet i hans hjerte’ da han besvarede Potifars hustrus forføreriske anmodning med ordene: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ Skønt Gud ikke havde givet et klart forbud mod ægteskabsbrud, forstod Josef at det var forkert, og at det stred imod Guds vilje med menneskene som den kom til udtryk i Eden. — 1Mo 39:7-9; jf. 1Mo 2:24.
-