⁸ Moseloven, der indeholdt mange regler og påbud, fordømte syndere. Dertil kom at Israels ypperstepræster, der tjente under Loven, var ufuldkomne og ikke kunne frembære et offer der var tilstrækkeligt til at sone synden. Loven var således „svag på grund af kødet“. Men „ved at sende sin egen søn i syndigt køds lighed“ og bringe ham som et genløsningsoffer „fordømte [Gud] synden i kødet“ og udrettede derved det „som loven ikke magtede“. Dette giver grundlag for at de salvede kristne kan blive regnet for retfærdige ved tro på Jesu offer. De tilskyndes til ’ikke at vandre i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden’. (Læs Romerbrevet 8:3, 4). For at få „livets krone“ må de trofast følge denne tilskyndelse indtil afslutningen på deres jordiske livsløb. — Åb. 2:10.

10. På hvilken måde er vi underlagt syndens og dødens lov?

¹⁰ Paulus skrev: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Rom. 5:12) Som efterkommere af Adam er vi alle underlagt syndens og dødens lov. Vores syndige kød tilskynder os hele tiden til at gøre ting der mishager Gud, med døden til følge. I sit brev til galaterne kaldte Paulus den slags handlinger og personlighedstræk for „kødets gerninger“. Og han tilføjede at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Gal. 5:19-21) Mennesker der øver kødets gerninger, vandrer i overensstemmelse med kødet. (Rom. 8:4) Deres „indre drivkraft“ og deres ’norm i livet’ er helt igennem kødelig. Men er det kun dem der giver sig af med grove syndige handlinger som for eksempel utugt, afgudsdyrkelse og spiritisme der vandrer i overensstemmelse med kødet? Nej, for kødets gerninger indbefatter også ting som mange blot ville sige skyldes personlige svagheder, som for eksempel skinsyge, vredesudbrud, stridbarhed og misundelse. Hvem kan sige sig helt fri for at vandre i overensstemmelse med kødet?

¹² Vores situation svarer til det at blive helbredt for en alvorlig sygdom. Hvis man vil gøre sig håb om at blive helt rask, er man nødt til at følge lægens anvisninger. Selvom det at tro på genløsningen kan frigøre os fra syndens og dødens lov, er vi stadig ufuldkomne og syndige. Der skal altså mere til for at opnå et godt åndeligt helbred og få Guds godkendelse og velsignelse. I forbindelse med det Paulus sagde om at opfylde „lovens retfærdige krav“, kom han også ind på at man skulle vandre i overensstemmelse med ånden.

Hvordan kan vi vandre i overensstemmelse med ånden?

13. Hvad vil det sige at vandre i overensstemmelse med ånden?

¹³ Når man vandrer, bevæger man sig progressivt frem mod et bestemmelsessted eller et mål. Det at vandre i overensstemmelse med ånden kræver at vi hele tiden gør åndelige fremskridt — ikke at vi er fuldkomne. (1 Tim. 4:15) Dag for dag må vi efter bedste evne bestræbe os for at vandre, eller leve, i overensstemmelse med åndens ledelse. „At vandre ved ånd“ fører til Guds godkendelse. — Gal. 5:16.