Det græske ord for kastevåben, beʹlos, kommer af balʹlō, der betyder „at kaste“. Apostelen Paulus brugte dette ord da han skrev om de „brændende pile“ som man kan slukke med troens store skjold. (Ef 6:16) Romerne lavede pile af hule rørkæppe der under spidsen havde en jernbeholder som kunne fyldes med brændende nafta. De blev afsendt fra slappe buer, da afsendelse fra stramt spændte buer ville få ilden til at gå ud. Forsøg på at slukke en sådan brandpil med vand ville blot gøre flammerne større, og den eneste måde at uskadeliggøre den på, var at dække den til med jord.

„Det store skjold“ (hebr.: tsinnahʹ) blev båret af det svært bevæbnede fodfolk (2Kr 14:8) og undertiden af skjolddragere. (1Sa 17:7, 41) Det var enten ovalt eller rektangulært som en dør. Det er sikkert et lignende skjold der hentydes til med det græske ord thyreosʹ (af thyʹra, der betyder „dør“) i Efeserne 6:16. Det store skjold, tsinnahʹ, var stort nok til at dække hele kroppen. (Sl 5:12) Undertiden brugte man det til at danne en sluttet front med fremskudte lanser. Det store skjold nævnes somme tider sammen med lanse eller spyd som en betegnelse for våben i almindelighed. — 1Kr 12:8, 34; 2Kr 11:12.

En fremtrædende del af den åndelige rustning er „troens store skjold“. Ligesom et stort skjold der dækker det meste af kroppen, vil troen på Jehova Gud og på at han kan opfylde sine løfter, sætte den kristne i stand til at „slukke alle den ondes brændende pile“. (Ef 6:16; jf. Sl 91:4.) Troen vil hjælpe den kristne til at udholde onde ånders angreb, modstå fristelser til at handle umoralsk, afvise materialistiske ønsker og ikke bukke under for frygt, tvivl eller overvældende sorg. — 1Mo 39:7-12; He 11:15; 13:6; Jak 1:6; 1Ts 4:13.