⁶ I Titus 1:5-9 skrev Paulus: “Jeg lod dig blive tilbage på Kreta for at du kunne rette op på de ting der ikke var i orden, og udnævne ældste i by efter by, sådan som jeg instruerede dig om: En ældste skal være en der ikke kan kritiseres. Han skal være én kvindes mand og have troende børn der ikke kan anklages for at leve et vildt liv eller være oprørske. Som en forvalter der er udnævnt af Gud, skal en tilsynsmand være en der ikke er noget at udsætte på. Han må ikke være selvrådig eller opfarende, ikke en dranker, ikke voldelig og ikke en der grådigt og uærligt prøver at skaffe sig fordele, men gæstfri, en der har kærlighed til det gode, er sund i sindet, retfærdig og loyal, en der kan beherske sig, en der holder fast ved det pålidelige ord i sin undervisning så han både vil kunne opmuntre andre gennem den sunde lære og retlede dem der modsiger den.”

⁹ De der opfylder kravene til tilsynsmænd, viser i deres måde at leve på at de er kloge og fornuftige. Hvis en tilsynsmand er gift, må han holde sig til den kristne norm for ægteskab, nemlig at være én kvindes mand, og han vil lede sin egen husstand på en god måde. Hvis en tilsynsmand har troende børn der er lydige og respektfulde og ikke kan anklages for at leve et vildt liv eller være oprørske, kan andre i menigheden trygt henvende sig til ham for at få råd og vejledning angående familieliv og kristen livsførelse. En tilsynsmand er også en der ikke er noget at udsætte på, og han må have et godt omdømme, også blandt udenforstående. Der må ikke kunne rettes nogen gyldig anklage om upassende opførsel mod ham, hvilket kunne skade menighedens omdømme. Han er ikke for nylig blevet retledt for en alvorlig overtrædelse. Andre føler sig tilskyndet til at følge hans gode eksempel og er trygge ved at have ham som åndelig hyrde. – 1. Kor. 11:1; 16:15, 16.

¹⁰ Sådanne kvalificerede mænd kan betjene menigheden på samme måde som de “kloge, indsigtsfulde og erfarne mænd” der var ældste i fortidens Israel. (5. Mos. 1:13) De er ikke fejlfri, men de er kendt i menigheden og i samfundet som pålidelige mænd der har respekt for Gud, og som gennem længere tid har vist at de lever efter Guds principper. Eftersom der ikke er noget at udsætte på dem, kan de frimodigt fremholde disse principper for andre i menigheden. – Rom. 3:23.