Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ’Han taler endnu, skønt han er død’
    Efterlign deres tro
    • 2-4. I hvilken forstand taler Abel til os i dag?

      2 Abel taler til dig i dag. Kan du høre ham? Du tænker måske at det er umuligt. Abel, Adams næstældste søn, døde jo for længe siden. Hans jordiske rester er for længst forsvundet, blandet med næsten seks årtusinders jord og støv. Bibelen siger om de døde: ’De ved slet ingenting.’ (Præd. 9:5, 10) Desuden indeholder Bibelen ikke et eneste ord som Abel har sagt. Så hvordan kan han tale til os?

      3 Gud inspirerede apostelen Paulus til at skrive følgende om Abel: „Ved den taler han endnu, skønt han er død.“ (Læs Hebræerne 11:4). Hvad er det Abel taler „ved“? Det er ved sin tro. Abel var det første menneske nogen sinde som opdyrkede tro. Han lagde så stor tro for dagen at vi selv i dag kan lære af hans eksempel. Hvis vi lærer af Abels tro og søger at efterligne den, taler beretningen om ham til os på en meget levende og virkningsfuld måde.

  • ’Han taler endnu, skønt han er død’
    Efterlign deres tro
    • Hvorfor Abels offergave var bedre

      19. Hvilken dyb sandhed kom Abel med tiden til at forstå?

      19 Efterhånden som Abels tro på Jehova blev stærkere, fik han lyst til at finde en måde han kunne vise denne tro på i handling. Men han var bare et menneske, så hvad kunne han give den der havde skabt hele universet? Gud havde jo ikke behov for at få gaver eller hjælp fra mennesker. Med tiden forstod Abel en dyb sandhed: At det ville glæde hans kærlige Far, Jehova, hvis han med det rette motiv gav ham det bedste han havde.

      Abel ofrer det bedste fra sit hjord til Jehova, Kain ofrer afgrøder

      Abel bragte sit offer i tro; det gjorde Kain ikke

      20, 21. Hvilket offer bragte Kain og Abel hver især til Jehova, og hvordan reagerede han?

      20 Abel traf forberedelse til at ofre nogle får fra sin hjord. Han „bragte nogle af sin hjords førstefødte, ja af deres fede stykker“. (1 Mos. 4:4) Også Kain søgte at opnå Guds velsignelse og gunst og traf derfor forberedelse til at bringe et offer af sin afgrøde. Men han havde ikke de samme motiver som Abel. Forskellen kom tydeligt frem da brødrene frembar deres offergaver.

      21 Begge Adams sønner kan have brugt altre og ild da de bragte deres ofre, og måske frembar de dem i nærheden af keruberne, som var de eneste på jorden der repræsenterede Jehova på det tidspunkt. Hvordan reagerede Jehova? Der står videre: „Jehova . . . så velvilligt til Abel og hans offergave.“ Hvordan Gud viste sin godkendelse, siger Bibelen ikke noget om.

      22, 23. Hvad var grunden til at Jehova tog velvilligt imod Abels offergave?

      22 Hvorfor så Gud velvilligt til Abel? Var det på grund af selve offergaven? Abel ofrede jo et levende dyr og udgød dets dyrebare blod. Vidste Abel hvor værdifuld en sådan offergave ville være? Mange hundrede år senere brugte Gud ofringen af et fejlfrit lam til at skildre ofringen af sin egen fuldkomne søn, „Guds lam“, hvis uskyldige blod ville blive udgydt. (Joh. 1:29; 2 Mos. 12:5-7) Men der var helt sikkert mange ting i den forbindelse som Abel ikke havde kendskab til eller forstod.

      23 Det vi med sikkerhed ved, er at Abel ofrede det allerbedste han havde. Jehova så ikke kun velvilligt på offergaven, men også på Abel. Abels handling var motiveret af hans kærlighed til Jehova og hans oprigtige tro på ham.

      24. (a) Hvorfor kan vi sige at der ikke var noget i vejen med selve den offergave Kain bragte? (b) På hvilken måde var Kain ligesom mange er i dag?

      24 Med Kain forholdt det sig anderledes. Jehova ’så ikke velvilligt til Kain og hans offergave’. (1 Mos. 4:5) Der var ikke noget galt med selve offergaven; Guds lov tillod senere at man bragte ofre af jordens afgrøder. (3 Mos. 6:14, 15) Men Bibelen siger om Kain at ’hans gerninger var onde’. (Læs 1 Johannes 3:12). Ligesom mange i dag troede Kain åbenbart at det var nok at vise en ydre form for gudhengivenhed. Hans handlinger afslørede hurtigt at han ikke havde ægte tro på eller kærlighed til Jehova.

      25, 26. Hvilken advarsel gav Jehova Kain, men hvad gjorde Kain alligevel?

      25 Da Kain fandt ud af at han ikke havde Jehovas velvilje, prøvede han da at lære af Abels eksempel? Nej. Han blev optændt af had mod sin bror. Jehova så hvad der foregik i Kains hjerte, og prøvede tålmodigt at ræsonnere med ham. Gud advarede Kain om at han var i fare for at begå en alvorlig synd, og sagde til ham at der kunne ’finde en opløftelse sted’ hvis han ændrede indstilling. — 1 Mos. 4:6, 7.

      26 Kain ignorerede Guds advarsel. Han spurgte sin tillidsfulde lillebror om de skulle gå en tur ud på marken. Dér overfaldt han ham og myrdede ham. (1 Mos. 4:8) I en vis forstand blev Abel således det første offer for religiøs forfølgelse, den første martyr. Han er død, men beretningen om ham taler til os endnu.

      27. (a) Hvorfor kan vi have tillid til at Abel vil få en opstandelse? (b) Hvad må vi gøre for at komme til at møde Abel engang i fremtiden?

      27 I overført betydning råbte Abels blod til Jehova om hævn, eller retfærdighed. Og Jehova sørgede for at retfærdigheden skete fyldest idet han straffede den onde Kain for den forbrydelse han havde begået. (1 Mos. 4:9-12) Men endnu vigtigere er det at beretningen om Abels tro taler til os i dag. Hans levetid — måske på omkring 100 år — var kort i forhold til hvor lang tid man levede dengang, men han brugte sit liv på en god måde. Han døde i bevidstheden om at hans himmelske Far, Jehova, elskede og godkendte ham. (Hebr. 11:4) Vi kan derfor have tillid til at han er gemt i Jehovas ubegrænsede hukommelse og vil blive oprejst til liv i et jordisk paradis. (Joh. 5:28, 29) Vil du være der så du kan møde ham? Det vil du hvis du er besluttet på at lytte til Abel der ’taler endnu’, og at efterligne hans stærke tro.

Danske publikationer (1950-2027)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del