Gajus kan meget vel have været tilsynsmand i menigheden, men det nævnes ikke specifikt. I brevet får han ros for at være gæstfri over for brødre som han ikke kender personligt. Johannes nævner at hans gæstfrihed er et udtryk for trofasthed eftersom gæstfrihed altid har kendetegnet dem der tjener Gud. – 1 Mos. 18:1-8; 1 Tim. 3:2; 3 Joh. 5.

Johannes’ ord om Gajus’ gæstfrihed over for brødrene indikerer at der var nogle kristne som med jævne mellemrum rejste mellem Johannes’ opholdssted og menighederne. Disse rejsende brødre kan have fortalt Johannes om deres oplevelser og på den måde holdt ham orienteret om hvordan det gik i menighederne.

Kristne der var på farten, må helt sikkert have foretrukket at overnatte hos deres trosfæller. Herbergerne var kendt for elendig forplejning og for at være tilholdssted for mennesker med meget lav moral. Når som helst det var muligt, har fornuftige rejsende derfor overnattet hos venner, og kristne hos deres åndelige brødre og søstre.

For det tredje lærer vi at det er vigtigt at vi lægger mærke til den kamp som nogle af vores trosfæller kæmper for at forblive loyale mod Jehova, og oprigtigt roser dem for deres trofasthed. Johannes’ ord har helt sikkert opmuntret Gajus og forsikret ham om at han gjorde det rigtige. I dag må ældste efterligne Johannes ved at støtte og opmuntre deres brødre og søstre, så de ‘ikke bliver matte og trætte’. – Es. 40:31; 1 Thess. 5:11.