-
Kristen gæstfrihed i en splittet verdenVagttårnet – 1996 | 1. oktober
-
-
„Vi er derfor skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden.“ — 3 Johannes 8.
-
-
Kristen gæstfrihed i en splittet verdenVagttårnet – 1996 | 1. oktober
-
-
3. Hvordan kan vi opnå sand glæde og tilfredshed?
3 Alt kunne være meget anderledes hvis folk i stedet efterlignede Jehovas måde at behandle andre på og var venlige, gavmilde og gæstfri over for hinanden. Han har fortalt os at man ikke opnår sand lykke ved at forsøge at tilfredsstille sine egne ønsker, men ved at efterleve følgende princip: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) For at opnå sand glæde og tilfredshed må vi fjerne de skranker og splittelser der virker hæmmende. Vi må have omsorg for dem vi tjener Jehova sammen med. Det er vigtigt at vi følger vejledningen: „Vi er derfor skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden.“ (3 Johannes 8) At vise gæstfrihed over for dem der har særlige behov, i det omfang vore omstændigheder tillader det, virker positivt på to måder. Det gavner både den der viser gæstfrihed, og den der vises gæstfrihed. Hvem kunne have brug for at blive ’taget gæstfrit imod’?
-
-
Kristen gæstfrihed i en splittet verdenVagttårnet – 1996 | 1. oktober
-
-
Del med de hellige
11, 12. Hvordan blev der vist nogle af Jehovas tjenere særlig omsorg (a) i fortidens Israel (b) i det første århundrede?
11 Andre der fortjener at blive vist omsorg og gæstfrihed, er de modne kristne der slider i det for at hjælpe os åndeligt. I fortidens Israel indførte Jehova særlige forordninger for præsterne og levitterne. (4 Mosebog 18:25-29) I det første århundrede blev de kristne også tilskyndet til at tage sig af dem der havde særlige tjenesteopgaver. Når vi læser Tredje Johannesbrev 5-8, får vi et indtryk af det nære kærlighedens bånd der knyttede de første kristne sammen.
12 Den aldrende apostel Johannes satte stor pris på den venlighed og gæstfrihed Gajus havde vist nogle rejsende brødre der havde fået til opgave at besøge menigheden. Disse brødre, deriblandt Demetrius, der åbenbart overbragte brevet, kendte ikke Gajus fra tidligere. Men de rejsende blev modtaget gæstfrit, da det var „for [Guds] navns skyld at de drog ud“. Johannes siger derfor: „Vi er . . . skyldige at tage gæstfrit imod sådanne, så vi kan blive medarbejdere for sandheden.“ — 3 Johannes 1, 7, 8.
13. Hvem i dag fortjener at blive ’taget gæstfrit imod’?
13 Der er i dag mange inden for Jehovas organisation der gør en stor indsats til gavn for hele brodersamfundet. Det gælder for eksempel de rejsende tilsynsmænd, der uge efter uge bruger deres tid og kræfter på at opbygge menighederne; det gælder missionærerne, der forlader familie og venner for at forkynde i fremmede lande; det gælder dem der tjener på betelhjem og afdelingskontorer og som frivilligt stiller deres arbejdskraft til rådighed for at fremme det verdensomspændende forkyndelsesarbejde; og det gælder pionererne, der bruger størsteparten af deres tid og kræfter i forkyndelsen. Alle disse slider i det, ikke for at opnå ære eller for egen vindings skyld, men af kærlighed til det kristne brodersamfund og til Jehova. Vi bør efterligne dem på grund af deres helhjertede tjeneste og ’tage gæstfrit imod dem’, for det fortjener de.
14. (a) I hvilken forstand bliver vi bedre kristne når vi tager gæstfrit imod trofaste tjenere for Jehova? (b) Hvorfor sagde Jesus at Maria havde valgt „den gode del“?
14 Når vi ’tager gæstfrit imod sådanne’, bliver vi, som Johannes understreger, „medarbejdere for sandheden“. Vi bliver også i en vis forstand bedre kristne, for dét at være kristen indebærer nemlig at man gør godt mod sine trosfæller. (Ordsprogene 3:27, 28; 1 Johannes 3:18) Det lønner sig også på en anden måde. Da Maria og Marta modtog Jesus i deres hjem, ville Marta gerne være en god værtinde og tilberede „mange ting“ til Jesus. Maria viste gæstfrihed på en anden måde. Hun „satte sig ved Herrens fødder og blev ved med at lytte til hans ord“, og Jesus roste hende for at have valgt „den gode del“. (Lukas 10:38-42) Når vi tilbringer en aften i selskab med nogle der har mange års erfaring i sandheden, er det ofte det vi har talt om, der har gjort aftenen til noget særligt. — Romerne 1:11, 12.
-